En gåtur booster din hjerne
Et nyt studie viser, at en gåtur kan forbedre evnen til hovedregning. Bevægelse i stængerne kan også forlænge dit liv og give dig en bedre arbejdsdag. Videnskab.dk har samlet et overblik over artikler, der viser dig fordelene ved at bevæge benene.

Nogle folk går ture for hundens skyld. Resultater fra videnskabens verden viser, at du sagtens kan gøre det for din egen skyld også. (Foto: Shutterstock)

Nogle folk går ture for hundens skyld. Resultater fra videnskabens verden viser, at du sagtens kan gøre det for din egen skyld også. (Foto: Shutterstock)

Hvis det kniber med evnerne inden for matematik, skulle du måske tage at gå en tur. Et nyt studie har nemlig fundet frem til, at du ved at gå kan styrke din evne til at lægge til og trække fra. Det skriver Psypost.org.

I studiet lavede et hold af italienske forskere et forsøg, hvor 52 personer skulle gå, mens de fik præsenteret et regnestykke. Herefter blev de bedt om at dreje til højre ellers venstre, hvorefter de skulle sige deres regnestykke højt.

Her kunne forskerne se, at personerne var bedre til at løse plus-regnestykker, når de gik mod højre, og minus-regnestykker når de gik mod venstre.

»Vores studie bidrager til tidligere forskning, der har vist sammenhæng mellem bevægelse og vores evne til at bearbejde tal,« skriver forskerne i deres studie.

»Resultaterne bekræfter, at der er en sammenhæng mellem tal, rum og motoriske processer,« konkluderer de ifølge Psypost.org.

Gåture hjælper imidlertid ikke kun på hovedregning, men kan også hjælpe på din sundhed i flere andre aspekter. Videnskab.dk har her samlet en række artikler, som fremhæver de mange fordele ved at få bevæget benene i løbet af en dag. Dem kan du jo passende gå på tur i. God fornøjelse!

Gå en tur, og få et sundere liv

Hvis du er en af dem, der hver dag sidder på en kontorstol, skulle du overveje at rejse dig fra den og bevæge stængerne i to minutter hver time. Forskning viser nemlig, at så lidt er nok til at forlænge dit liv.

En kort slentretur en gang i timen kan angiveligt reducere risikoen for at dø med 33 procent hos raske personer og med 41 procent hos personer, der lider af noget så konkret som en kronisk nyresygdom.

Bare at rejse sig op og slentre rundt er nok til at hindre en stigning i blodsukkeret i betydelig grad, faktisk i samme grad som lægemidler, der modvirker højt blodsukker

Professor Arne Torbjørn Høstmark

Det er dog ikke kun, når du sidder, at det kan gavne at bevæge sig lidt. Forskning viser, at en gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker – det ser faktisk ud til at være lige så godt som mere intens træning og kan på sigt minimere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

»Bare at rejse sig op og slentre rundt er nok til at hindre en stigning i blodsukkeret i betydelig grad, faktisk i samme grad som lægemidler, der modvirker højt blodsukker,« siger professor Arne Torbjørn Høstmark, der står bag flere undersøgelser af fænomenet, til Videnskab.dk.

Gå og få en bedre arbejdsdag

Hvis du har et stillesiddende arbejde og synes, det hele er lidt tungt, kan du ifølge dansk forskning med fordel flytte fødderne. Du kan ved at gå 30 minutter 3 gange om ugen øge din begejstring, din evne til at slappe og nedsætte følelsen af nervøsitet og stress.

»Det er et vigtigt resultat, fordi humørændringer kan have konsekvenser for produktiviteten på arbejdspladsen,« siger ph.d. Cecilie Thøgernsen-Ntoumani, professor ved Curtin University i Australien.

Trætte stænger - frisk hjerne

Hvis du føler, at du stadig mangler en god grund til at gå en tur, så gør det for din hjernes skyld. Det er nemlig ikke kun kroppen, det går ud over, når du sidder stille - din hjerne lider også. Faktisk mener forskere, at du bliver klogere af at gå en tur.

»Det er ikke bare kroppen, som sover, når du sidder stille – hjernen fungerer også meget dårligere. Når du derimod er aktiv og får hjertefrekvensen op, frigøres neurotransmittere i hjernen. Disse holder os vågne og skarpe,« fortæller forsker Mia Keinänen ved Norges idrettshøgskole i artiklen 'Gå en tur og bliv klog'.

»Efter et par minutter stimulerer den fysiske aktivitet produktion af nye nerveceller og dannelse af nye koblinger i hjernen. Dette er et perfekt udgangspunkt for læring,« siger forskeren.

Så hvis du en dag sidder og bare skal have tiden til at gå, kunne du måske overveje at lufte vandreskoene.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk