To minutters gåtur hver time kan forlænge dit liv
Kilde: 
30 april 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

To minutters kropslig opmærksom per time lyder ikke som meget, men det er ifølge ny forskning alt, du behøver at afsætte for at forlænge levetiden.

Forskningen viser nemlig, at et par minutters let aktivitet for hver stillesiddende time reducerer risikoen for at dø med 33 procent hos raske personer og med 41 procent hos personer, der lider af en kronisk nyresygdom. Det skriver eurekalert.org.

»Stillesiddende aktivitet i lang tid øger kraftigt risikoen for død. Vores resultater tyder på, at en erstatning af den stillesiddende tilstand med en stigning i let aktivitet kan give en overlevelsesfordel,« siger hovedforfatter til studiet Srinivasan Beddhu fra the University of Utah School of Medicine til eurekalert.org.

Forskerne baserer deres resultater på observationer foretaget over næsten 3 år med 3626 forsøgsdeltagere involveret.

Formålet har været at undersøge, om henholdsvis to minutters lav-aktivitet, såsom at rejse sig op, og to minutters let aktivitet, som at gå en lille tur, har nogen effekt på et menneskers levetid, når det indføres som et afbræk i hver stillesiddende time.

Det har vist sig, at lav-aktiviteten er nytteløs, mens den to minutters lange gåtur har en betydelig positiv virkning.

»Det var fascinerende at se resultaterne, fordi det nuværende nationale fokus er på moderat eller kraftig aktivitet. Det er spændende, at let aktivitet kan sættes i forbindelse med lavere dødelighed,« siger Dr. Beddhu.

Resultaterne er publiceret I Clinical Journal of the American Society of Nephrology (CJASN).

Læs også: 

30 minutters gåtur kan redde din arbejdsdag

En gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

sbv
 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.