30 minutters gåtur kan redde din arbejdsdag
En halv times gåtur midt på dagen gør stillesiddende kontormus i bedre humør, så det er sjovere at være på arbejde, viser ny forskning. Dansk forsker bag vil nu undersøge, hvordan man strikker den perfekte gåtur sammen.

Langt de fleste deltagere i studiet var kvinder, ansat på et britisk universitet. Det var ganske enkelt svært at få mænd til at deltage, ifølge Cecilie Thøgersen-Ntoumani måske fordi en gåtur virker for banal – men det bør ifølge forskeren ikke have betydning for konklusionerne om, hvordan motion i frokostpausen påvirker vores humør. (Foto: Shutterstock)

Langt de fleste deltagere i studiet var kvinder, ansat på et britisk universitet. Det var ganske enkelt svært at få mænd til at deltage, ifølge Cecilie Thøgersen-Ntoumani måske fordi en gåtur virker for banal – men det bør ifølge forskeren ikke have betydning for konklusionerne om, hvordan motion i frokostpausen påvirker vores humør. (Foto: Shutterstock)

Hvis du synes, det er lidt tungt at være på arbejde, kan det være, du skulle se at komme udenfor.

Ny dansk forskning viser, at bare en halv times gåtur tre gange om ugen øger din begejstring, evnen til at slappe af og nedsætter følelsen af nervøsitet og stress betydeligt. Kort sagt; du kommer i bedre humør.

»Det er et vigtigt resultat, fordi humørændringer kan have konsekvenser for produktiviteten på arbejdspladsen.«

»Men også for den enkelte er det utrolig vigtigt, fordi vores humør er en meget stor del af vores velvære, og velvære ved vi fører helsefremmende aktiviteter med sig. Med andre ord: Jo bedre vi får det af at gå en tur, des mere sandsynligt er det, at vi vil blive ved med at gå, og jo sundere bliver vi, både fysisk og psykisk,« siger ph.d. Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor ved Curtin University i Australien.

En halv times gåtur gør forskel på selve dagen

Cecilie Thøgersen-Ntoumani har lavet sin undersøgelse på 56 ansatte ved University of Birmingham, hvor hun selv tidligere har været ansat.

Ingen af deltagerne rørte sig synderligt til daglig, men gennem 10 uger skulle de i tre hverdage, samt to gange i weekenden, gå en tur udenfor i 30 minutter. Det er den anbefalede minimumsgrænse for, hvor meget man bør røre sig om dagen.

Fakta

Studiet bygger på svar fra 52 kvinder og 4 mænd.

Alle deltagerne var inaktive, hvilket vil sige, at de rørte sig i mindre end 150 minutter om ugen.

Kilde: Changes in work affect in response to lunchtime walking in previously physically inactive employees: A randomized trial; Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports; DOI: 10.1111/sms.12398

To dage om ugen rapporterede deltagerne gennem en app om deres følelser, både morgen og eftermiddag. Appen gjorde det muligt at få følelserne indrapporteret, mens de var i så frisk erindring som muligt; en fejlkilde, som andre forskningsprojekter har haft svært ved at komme ud over.

Analyser af deltagernes svar viste, at de alt i alt oplevede bedre humør end en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke drog af sted på samme vandring i frokostpausen. Men også at de enkelte deltagere i gå-gruppen oplevede mindre nervøsitet på en arbejdsdag med gang, end på andre arbejdsdage hvor de holdt numsen i kontorstolen.

I artiklen skriver forskerne, at det antyder, at »en halv times gang har en positiv effekt på stress hos inaktive kontoransatte«.

På grund af indviklede beregninger og analyser er det ikke til at sætte præcise tal på forbedringerne. Men Cecilie Thøgersen-Ntoumani skønner over for Videnskab.dk, at de groft sagt svarer til, at man klatrer et halvt trin til op ad en humørskala, der går til 5 – for eksempel fra 2 til 2,5 eller fra 3,5 til 4.

Undersøgelsen er godt strikket sammen

Undersøgelsen får rosende ord med på vejen af Anne-Marie Elbe, der forsker i blandt andet motivation og sportspsykologi ved Københavns Universitet.

»Forskerne bag er på toppen af deres felt, og det er godt, at de har lavet en intervention på arbejdspladsen, og at det bare gælder om at gå. Det kan næsten alle gøre.«

Fakta

En britisk gennemgang af 42 studier viste for nylig, at folk i gågrupper havde lavere blodtryk, bedre hvilepuls og kolesteroltal, samt lavere BMI.

Forskeren bag konkluderer ifølge University of East Anglia, at »gågrupper er den bedste og letteste metode til at booste helbredet generelt«.

Ref.: Is there evidence that walking groups have health benefits? A systematic review and meta-analysist; Br J Sports Med; doi:10.1136/bjsports-2014-094157

»Jeg kan også godt lide designet, hvor de er startet med at gå i en arrangeret gruppe og siden selv at sørge for at komme ud at gå. Det er mere vanskeligt, når man skal gøre det på egen hånd, så det er et vigtigt skridt at få dem til det,« siger lektor Anne-Marie Elbe, der ikke selv har ikke været med til at lave undersøgelsen.

Hårde data om gåtur i frokostpausen ville gøre den lettere at sluge for arbejdsgiveren

Undersøgelsen viser, at bare en smule motion i arbejdstiden gavner ansattes velbefindende. Dermed antyder den også, at arbejdsgivere kan få noget ekstra ud af deres ansatte ved at indlægge en halv times pause midt på dagen til at komme ud og strække stænger.

Det er tidligere antydetat mindre stressede og mere entusiastiske arbejdere laver mere, hvilket selvfølgelig kan mærkes på bundlinjen. Men et næste skridt kunne være at undersøge det mere konkret, påpeger Anne-Marie Elbe.

»Man kan lave målinger af produktivitet og langtidsmålinger af, hvor mange sygedage de ansatte har og den slags. Hårde data på de områder ville gøre det interessant for arbejdsgiverne at gå ind i,« mener hun.

Hvordan skal en gåtur egentlig sættes sammen?

Cecilie Thøgersen-Ntoumani spekulerer desuden i, at det kunne være interessant at dykke ned i en række andre punkter, herunder om:

  • interventionen også virker over længere tid
     
  • resultaterne kan generaliseres til at gælde for folk i andre stillinger og erhverv
     
  • gåturen også påvirker andre parametre som søvn, livskvalitet og vægt, og endelig om
     
  • det gør en forskel, hvilket miljø man går tur i – altså om man går ved vand, i skov og på marker eller midt i asfaltjunglen

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk