Æggestokkræft kan være svært at opdage. I begyndelsen mærker du nemlig ikke symptomerne, eller også oplever du dem som harmløse. Men denne kræfttype regnes for at være den mest dødelige underlivskræftsygdom.
Umulig at afsløre æggestokkræft på et tidligt tidspunkt
I dag findes der ingen undersøgelser, der kan afsløre æggestokkræft i en tidlig fase.
Men hvis du tager blodprøver over længere tid og bruger lidt statistik, kan lægerne forudsige med forholdsvis stor nøjagtighed, hvem der er i størst risiko for at blive ramt af sygdommen.
Det viser et studie, som for nylig er publiceret i Journal of Clinical Oncology.
Biologiske markører i blodprøver afslører æggestokkræft
En blodprøve kan afsløre meget. Blodets indhold af proteinet CA125, en biologisk markør, kan for eksempel vise, om du har æggestokkræft. Hvis indholdet af sådanne markører ligger på over 35 enheder per milliliter, regnes det for at være et faresignal.
Dette er alligevel ikke nok i sig selv til at give en klar diagnose – blodprøverne skal kombineres med vævsprøver, ultralyd og røntgenundersøgelser. Og selv ikke det kan afdække æggestokkræft i en tidlig fase.
»Patienter med æggestokkræft opdages oftest, når sygdommen har spredt sig,« skriver Helga Birgitte Salvesen i en mail til forskning.no. Salvesen er overlæge ved Kvindeklinikken på Haukeland sygehus.
Men nu viser forskere i et nyt studie, at hvis man sammenligner blodprøver, som er taget over længere tid, med hinanden og en række andre faktorer, som eksempelvis alder, vil man kunne opdage kræften med meget større nøjagtighed.
Forskere tog årlige blodprøver i 14 år
Studiet tager udgangspunkt i en kæmpe undersøgelse af over 200.000 kvinder fra Storbritannien. Deltagerne var over 50 år gamle og havde overstået overgangsalderen.
Kvinderne blev inddelt i tre grupper:
- Den første gruppe blev hvert år undersøgt med ultralyd
- Den anden gruppe afleverede blodprøver en gang om året gennem 14 år, og
- den sidste gruppe blev ikke undersøgt.
Forskerne analyserede variationen af markører i blodet hos gruppe nummer to. På den måde kunne de sammenligne med tilfælde, hvor diagnosen allerede var givet.
640 ud af 46.237 kvinder i gruppe nummer to blev opereret med mistanke om kræft, og 155 af dem havde den mest almindelige form for æggestokkræft.
Man skal se på ændringer i CA125-niveauet
Den nye metode afslørede kræftrisiko i 86,4 procent af de 155 tilfælde. Hvis tærskelen for markører var sat til 35 enheder per milliliter, ville kun 41,3 procent af tilfældene blive forudset.
Årsagen til, at blodprøver over tid kunne forudsige æggestokkræft med større sandsynlighed, er, at de ikke forholder sig til en fast grænse for, hvor mange biologiske markører der er i blodet, men i stedet ser på variationerne fra år til år.
»Det, der er normalt for en kvinde, behøver ikke at være det for en anden. Det er forandringen i niveauerne af proteinet, som er vigtigt,« siger Ian Jacobs, en af forskerne bag studiet.
Nu håber forskerne bag studiet, at metoden kan tages i brug for en tryggere og mere effektiv undersøgelse, som kan redde flere liv.
»Der er blevet draget tvivl om CA125 som biologisk markør. Vores fund indikerer, at det kan være et nøjagtigt og sensitivt værktøj for undersøgelser,« siger Jacobs.
Det er vigtigt med præcise metoder
Helga Birgitte Salvesen mener, at fundene i dette studie er meget lovende, men at der er behov for flere resultater, før metoden kan tages i brug i masseundersøgelser.
»Ved sådanne undersøgelser af raske mennesker må der bruges så præcise metoder som muligt til at finde de syge. Det er vigtigt, for at raske kvinder ikke skal alarmeres med fare for unødvendig overbehandling,« pointerer hun.
Tilbage står nu at se på resultaterne hos kvinderne i kontrolgrupperne i studiet – altså de, der ikke blev undersøgt overhovedet og de, de gennemgik en årlig ultralydsundersøgelse.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
