Eksperter gav vidt forskellige råd, da svineinfluenzaen ramte

Mens Holland og Sverige stod klar med vacciner til hele deres befolkninger, havde danskerne dækket sig ind med vacciner til kun 20 til 40 procent af befolkningen, da svineinfluenzaen i 2009 blev erklæret for en global epidemi, en såkaldt pandemi.

Ingen vidste med sikkerhed, om pandemien ville ramme mildt eller hårdt. Men hvorfor handlede de tre ellers meget ens europæiske lande så forskelligt på den samme sygdom?

Det har politolog og lektor Erik Bækkeskov fra University of Melbourne undersøgt. Forskningen foregik på Roskilde Universitet, hvor han tidligere har været ansat, og er støttet af Det Frie Forskningsråd med 1,7 millioner kroner.

»Forskellene mellem landene skyldtes hverken, at hollænderne og svenskerne var i lommen på vaccinefabrikanterne eller var mere eller mindre lydhør over for deres eksperter end danskerne,« siger Erik Bækkeskov.

Forsker: Del jeres planer med hinanden

Erik Bækkeskov mener, at den vidt forskellige håndtering af forberedelserne er både overraskende og uhensigtsmæssig.

»Overraskende i den forstand, at de nationale eksperter baserer deres vurderinger på samme videnskab, mødes regelmæssigt og i mange tilfælde kender hinanden,« forklarer han.

»Og uhensigtsmæssig, fordi der i tilfælde af en alvorlig epidemi vil kunne opstå konflikter mellem landene om, hvordan man begrænser smittespredningen. Sådanne konflikter kunne udmønte sig i alvorlige indskrænkninger af handel og anden udveksling, hvis myndighederne for eksempel indfører grænselukninger i en ubestemt periode,« supplerer han.

Derfor opfordrer Erik Bækkeskov landene til at dele deres planer og scenarier for pandemibekæmpelse med hinanden og i højere grad samarbejde om forberedelserne.

Han deltager som følge af sine forskningsresultater i arbejdet med at forbedre det europæiske pandemiberedskab, som foregår i Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC.

Vi er blevet dygtige til risikovurdering

Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut er grundlæggende enig med Erik Bækkeskov, men er knap så overrasket over resultaterne af undersøgelsen.

»Jeg kan ikke forestille mig en verden, hvor der ikke er forskelle i nationale risikovurderinger og risikohåndteringer, blandt andet fordi der selv med en videnskabelig konsensus vil være forskel på den vægt, man lægger på usikkerheder, og hvor langt man skal drive forsigtighedsprincippet,« siger han.

Han vurderer, at de europæiske lande i dag er klædt langt bedre på til at forberede sig mere ensrettet på nye pandemier, end man var i 2009. ECDC var stadig i opstartsfasen i 2009 og fungerede endnu ikke helt efter hensigten, men det har ændret sig, mener han.

»Siden 2009 er vi i Europa blevet utroligt dygtige til, via ECDC, at foretage fælles risikovurderinger, som de europæiske lande lægger sig meget op ad. For eksempel opdaterede ECDC hyppigt risikovurderingen under ebola-udbruddet,« forklarer Kåre Mølbak.

»En sådan vurdering vil, næste gang vi får en stor influenzapandemi, kunne vejlede de enkelte lande i forhold til, hvordan de skal reagere, og det er et stort skridt fremad.«

Landene vil sikre deres egne befolkninger

En fælles risikovurdering vil dog ikke ensrette landene, vurderer Kåre Mølbak.

»Selvom EU via ECDC har en fælles risikovurdering, er der ingen tvivl om, at den måde, landene vælger at håndtere pandemien på, stadigvæk vil være individuel på grund af forskellige økonomiske forhold mellem landene,« siger Kåre Mølbak.

Han så gerne, at man i EU indførte fælles indkøbsaftaler for vacciner, så også håndteringen af fremtidige pandemier blev et fælles anliggende. Det ville formodentlig betyde nogle bedre aftaler i forhold til indkøb af vacciner, lægemidler og andre former for beskyttelsesmidler til brug ved bekæmpelse af en pandemi.

»Desværre går det forfærdeligt langsomt. Det har vist sig at være utroligt vanskeligt at administrere i praksis, fordi enhver regering vil prioritere sin egen befolkning højest. Mange lande vil have deres egne nationale garantier for at sikre deres egne befolkninger i tilfælde af, at der bliver problemer med levering af vaccinen,« forklarer Kåre Mølbak.

Erik Bækkeskov understreger, at der ikke er evidens i litteraturen for, at økonomiske forhold leder til forskelle i pandemiforberedelser, selvom det kan virke intuitivt, at for eksempel Bulgarien er mindre i stand til at købe vacciner til hele befolkningen, end Danmark er.

Hans undersøgelse viste desuden, at selvom de tre lande var sammenlignelige, hvad angår økonomiske forhold, var der alligevel forskel på den måde, de håndterede pandemien.

»Det er netop derfor, min undersøgelse er interessant, fordi der ikke er makroøkonomiske, økologiske eller politiske forskelle på Danmark, Holland og Sverige,« pointerer han.

\ Læs mere

Sådan kommer vi pandemier til livs

Hollænderne forberedte sig på det værste

Undersøgelsen fra Roskilde Universitet viste, at de store forskelle mellem Danmark, Holland og Sverige i forhold til, hvordan de håndterede svineinfluenzapandemien i 2009, grundede i forskellige forberedelsesprocesser.

»Hvert land havde sin egen forberedelsesproces og grundopfattelse af problemet, og det er den, eksperterne bar med sig ind i 2009. Landene genovervejede ikke deres egen grundopfattelse og interesserede sig ikke for hinandens planer, men fortsatte i de nationale skinner,« forklarer Erik Bækkeskov.

Derfor så han nærmere på, hvilke strategier de tre lande brugte til hver især at forberede sig på influenzapandemien, der i sidste ende viste sig at være ganske mild.

»I Danmark forberedte man sig på det mest sandsynlige, nemlig en mild pandemi, som ville ramme mange, men som formodentlig kun ville resultere i et begrænset antal dødsfald, svarende til det man tidligere har set ved en mild influenzapandemi,« fortæller Erik Bækkeskov.

»I Holland forberedte man sig derimod på det værst tænkelige. Her var udgangspunktet, at det ville være en katastrofe, hvis pandemien viste sig at være en dræberpandemi, og man ikke havde beredskabet til at håndtere det.«

»I Sverige var man på linje med danskerne og anså det for sandsynligt, at dødeligheden ville være begrænset. Årsagen til, at svenskerne alligevel valgte at dække sig fuldt ind, så de kunne vaccinere hele befolkningen, var, at de ville forhindre et samfundsmæssigt sammenbrud i tilfælde af, at en stor del af befolkningen lagde sig syge,« forklarer han.

Hollænderne: fugleinfluenza mest sandsynlig

Kåre Mølbak har et bud på, hvorfor de tre ellers sammenlignelige europæiske lande forberedte sig så forskelligt på svineinfluenzapandemien, også kaldet Influenza A (H1N1).

»Der er mange usikkerheder forbundet med at forberede sig til en pandemi, for eksempel hvor mange der vil blive ramt, hvor høj dødeligheden vil være, hvilken betydning det vil få for sundhedsvæsenets evne til at behandle patienter, og om der vil være nok buschauffører, lokomotivførere og folk i redningsvæsenet.«

»Her kan landene vælge at lægge mere eller mindre vægt på hver af de usikkerheder og dermed skabe forskellige scenarier,« siger han.

Den hollandske plan for pandemien i 2009 bar ifølge Kåre Mølbak præg af, at der tidligere havde været udbrud af fugleinfluenza i Holland, og derfor tog hollænderne ingen chancer. De havde den meget dødelige fugleinfuenza, H5N1, som deres mest sandsynlige scenarie.

»I Danmark vurderede vi ikke H5N1 som det mest sandsynlige, men derimod en type der var tættere beslægtet med den almindelige sæsoninfluenza, som vi delvist kendte til. Det samme gjorde man i Sverige,« fortæller han.

En klog beslutning

Årsagen til, at man i Danmark valgte at forberede sig på at vaccinere blot 20 til 40 procent af befolkningen i 2009, var, at man især stilede vaccinationen mod risikogrupper og personer, der arbejdede på sygehuse.

»Vi vurderede det som en mild influenzapandemi, så der var ikke nogen grund til at forberede en massevaccination. Også fordi det var en ny vaccine, der ikke var prøvet før,« siger Kåre Mølbak.

»Jeg mener, at det var en klog beslutning, fordi der senere viste sig at være store problemer med narkolepsi (kronisk søvnsygdom, red.) som bivirkning til vaccinen, som især blev set i Sverige og Finland, hvor de vaccinerede rigtig mange,« siger han.