Eksamen: Hvorfor skider man, når man er nervøs?

Vores læser Magnus Hanquist har undret sig over, hvorfor han og hans venner får rumlende maver og behov for hyppige toiletbesøg i forbindelse med eksamener. Han undrer sig over, om det er nervøsiteten, der vækker uro i mavsen?

Historierne om soldater, der ikke kan styre deres tarm i pressede situationer, og dyr, der skider, når man overrasker dem, har også undret her på Videnskab.dk-redaktionen.

Men ingen steder gives der noget endegyldigt svar på, hvorfor nervøsiteten fører til maverumlen.

Spørg Videnskaben har derfor sat sig for at finde svaret.

Nervøsitet udløser kropslige reaktioner

Kan nervøsitet virkelig sætte gang i mavesækken på den måde, Magnus Hanquist spørger om?

Vi har spurgt ph.d. i psykologi David Glasscock fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning om, hvad nervøsitet kan påvirke.

»Nervøsitet er tæt forbundet med kropslige signaler. De kan sagtens hænge sammen med maveonde. Eller andre symptomer som hård mave, svedeture eller rødmen,« siger David Glasscock.

Nervøsitet er en akut stressrespons

Når vi bliver nervøse, er det faktisk en stressreaktion. Kroppen bliver anspændt for at bevare kontrollen og holde øje med dens funktioner.

Derfor har vi rettet mikrofonen mod lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af Danmarks eneste stressforskningscenter – Naja Hulvej Rod.

»En akut stress-reaktion opstår, når man tænker: ‘Kan jeg leve op til kravene i en given situation?’ Stressresponsen er så konsekvensen,« forklarer hun.

En tom tarm gjorde urmennesker hurtige

Kroppens reaktion på stress kan godt manifestere sig i andet end en let rumlen og lidt hyppigere toiletbesøg. Nogle gange er uheldet også ude.

»Vi kender jo alle sammen historier om folk, der er kommet ud for en ulykke eller en situation, hvor de er blevet presset, hvorefter de har tisset i bukserne,« siger Naja Hulvej Rod.

David Glasscock mener, det er en refleks, der stammer tilbage fra urmennesket: Når en kriger stod ansigt til ansigt med ulden mammut, og enten skulle kæmpe eller flygte, rettede kroppen sin fulde koncentration mod det. Og så var der ikke overskud til at holde på hverken bimmelim eller bummelum.

»Vi kender eksemplet fra dyr. Hvis for eksempel en ko pludseligt bliver stresset eller skræmt, så skider den. Det er de samme biologiske mekanismer, der gør sig gældende for mennesker,« siger David Glasscock.

LÆS OGSÅ: Dovendyret sætter sit liv på spil for at skide

Dyr skider også, når de bliver nervøse

På Institut for Husdyrbiologi og -sundhed på AU Foulum forsker man i dyrs adfærd og stressbiologi.

Margit Bak Jensen, der er ph.d i etologi og seniorforsker i adfærdsbiologi, fortæller, at pattedyrs adfærdsmæssige stressrespons tilsyneladende ikke er så forskellig fra menneskers. Man kan selvfølgelig ikke tale med dyrene, men man kan se på deres adfærd i stressede situationer.

»Hvis man for eksempel forsøger at få en hest ind i en hestetrailer, og hesten forbinder det med noget skræmmende eller ubehageligt, så vil hesten stritte imod,« siger hun.

»I så tilfælde vil hesten tømme sin tarm, for at kunne løbe hurtigere og den vil mobilisere alle kræfter til at slippe ud af den stressende situation.«

Dyrene sætter gang i deres såkaldte kæmp eller flygt-respons. Tarmtømningen er dermed ikke kun en uheldig bivrikning ved nervøsiteten. Det er også en måde, kroppen gør sig lettere på og dermed får nemmere ved at flygte.

Kæmp eller flygt-responsen kan sammenlignes med, hvad en ung studerende, der forbinder eksamenslokalet med noget ubehageligt, gennemgår.

Margit Bak Jensen forklarer desuden, at det er artsspecifikt, hvad der gør dyr stressede. Flokdyr bliver eksempelvis stressede, hvis de bliver isoleret fra flokken.

Ydre pres skaber adrenalin

Når vi oplever et ydre pres, påvirker det binyrernes produktion af adrenalin. Det er et hormon, der produceres i binyremarven. Adrenalinen får kroppen helt op på mærkerne, forklarer David Glasscock.

Kroppen gør det, for at holde sig skarp og klar til kamp.

»Når blodet får tilført lidt mere adrenalin, bliver hele kroppen påvirket, og så reagerer den,« siger han. Fælles for de fleste stiger blodtrykket i akutte stress-situationer, men ellers er det meget individuelt, hvordan man reagerer.

LÆS OGSÅ: Eksamensangst fjernes med simpel øvelse

Andre hormoner sætter gang i tarmsystemet

Men adrenalinen gør det ikke alene.

Peristaltikken er den funktion, der får mave- og tarmmusklerne til at trække sig sammen, og dermed styrer madens hastighed gennem tarmen. Selvom adrenalinen påvirker musklerne og hjernen, og sætter gang i en masse reaktioner i kroppen, påvirker den ikke peristaltikken. Tværtimod har adrenalin den effekt, at den sætter peristaltikken i bero.

Det forklarer tarmforsker fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Klaus Krogh.

»Men der frigives mange andre hormoner under stress. Blandt andet hormonet CRF, som kan sætte gang i peristaltikken,« siger han.

Udover at sætte gang i peristaltikken gør det også tyktarmen mere følsom.

»Det gør først og fremmest, at tyktarmen arbejder hurtigere, men også at det føles kraftigere. Man bliver mere opmærksom på, at der er noget i gang, og man tror, man skal på toilettet hele tiden,« siger Klaus Krogh.

Stress kan være en god ting

Både Naja Hulvej Rod og David Glasscock mener, at det faktisk kan være en god ting at kroppen får en akut stressreaktion, og derfor vil tømme tarmen.

»Stressreaktionen skal faktisk ses som kroppens måde at holde sig klar på. Man bliver hurtigere. Man bliver skarpere. Det kan faktisk hjælpe en i en presset situation. Kroppen sætter alt ind på at sende blod til hjernen og skærpe koncentrationen,« siger Naja Hulvej Rod.

Men de fremhæver begge to, at nervøsiteten ikke må tage over.

Lidt stress kan nemlig være præstationsfremmende og gøre resultatet bedre, men der er glidende overgange til angst eller eksamensangst. Og eksamensangst giver sjældent noget godt resultat.

Og så er den skid vist slået.

Vi takker Magnus Hanguist for det gode spørgsmål og kvitterer med en flot, rød Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du selv har et spørgsmål, du gerne vil have et videnskabeligt svar på, så send en mail til sv@videnskab.dk. Du kan også finde svar på alverdens spørgsmål i vores Spørg Videnskaben-arkiv.

LÆS OGSÅ: Sådan husker du bedst dit pensum – også til eksamen

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan man ikke skide uden at tisse?