»Og nu kom kjørmesknud.«
Sådan slutter Jeppe Aakjærs sang ’Sneflokke kommer vrimlende’. Mange folkeskoleelever og sangglade danskere har nok undret sig over, hvem eller hvad kjørmesknud er? Hvad betyder det? Og hvornår kom han egentlig?
Kjørmesknud er en bondejysk omskrivning af kyndelmisse, hvor ’kjørmes’ betyder kyndelmisse, og ’knud’ betyder ’knude’ forstået som midtpunkt. Så langt, så godt.
Men hvad er kyndelmisse så? For at få mere at vide har vi allieret os med leder og overarkivar ved Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod.
Kyndelmisse er knyttet til Jomfru Maria
Forskeren fortæller, at kyndelmisse kommer af latin og betyder lysmesse. Dagen markeres stadig i den katolske kirke, hvor man ved en gudstjeneste velsigner de lys, der skal bruges i resten af kirkeåret.
Dagen får sin kristne betydning fra historien om, at Jomfru Maria, 40 dage efter Jesus blev født, tog ham med i templet og viste ham frem.
Frem til 40 dage efter en fødsel blev kvinder betegnet som urene, og de måtte derfor ikke betræde en helligdom.
Derfor kaldes dagen også Marias Renselsesdag, og den ligger altid 40 dage efter 24. december. Det vil altid sige 2. februar.
\ Læs mere
Masser af mad til kyndelmisse
Kyndelmisse har ikke den store betydning i dag, men for flere 100 år siden var det en dag fyldt med traditioner og ritualer.
Hvis du stadig kæmper med julesulet, og mindet om julens overspisning fremkalder kvalme, så ville du ikke ønske dig at leve på landet før 1770. Her var kyndelmisse nemlig en fri- og festdag på højde med juleaften. Kyndelmisse var den dag, som markerede, at vinteren var halvvejs overstået.
For samtidig at markere, at foråret lå inden for en overskuelig fremtid, holdt man såkaldte kjørmesfester, hvor man åd og drak sig en pukkel til. Menuen stod eksempelvis på flæsk, pandekager, øl og brændevin.
»Dengang var fest lig med masser af mad. Så på alle måder var dagen en vigtig mærkedag i bondens år,« siger Else Marie Kofod.
Hun forklarer, at selve dagen var forbundet med en række ritualer og varsler.
Ud over den såkaldte kjørmesfest, var kyndelmisse samtidig dagen, hvor bondemanden skabte sig et overblik over det resterende forråd. Man skulle ikke have spist for meget, for der skulle være nok til at både mennesker og dyr kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.
Kyndelmisse, kællinger og tøvejr
Før der var noget, der hed meteorologiske prognoser, satte man sin lid til alle mulige varsler, og kyndelmisse blev også brugt til at spå om fremtidens vejr.
Man sagde for eksempel, at hvis det blæste så meget på kyndelmisse, at »18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden«, så ville foråret snart være på vej. Og »kjørmes-tø var bedre end 100 læs hø«, forstået på den måde, at tøvejr på kyndelmisse ville give en god høst.
Hos DMI giver man nu ikke meget for kyndelmissens varsler.
»Der er ikke noget hold i de varsler og forudsigelser, folk gjorde sig på kyndelmisse. Det var ren og skær antagelser,« siger meteorolog fra DMI Lars Henriksen.
Selvom man godt kan forsvare, at vi ifølge kalenderen er halvvejs gennem vintermånederne, siger det intet om vejret.
»Vejrmæssigt har det ingen gang på jorden. Vinteren kan sagtens først starte nu og fortsætte indtil maj,« siger Lars Henriksen.
Landsamfund har holdt liv i kyndelmisse
I 1770 lugede man ud i kalenderens mange helligdage, og i den forbindelse røg kyndelmisse også i svinget.
Alligevel står der stadig kyndelmisse ud for 2. februar i mange kalendere - også selvom supermarkeder og fyldte kummefrysere i dag holder den værste hungersnød fra døren, og vejret ikke afslører noget om fremskridtet i vinteren.
Derfor kan det virke mærkeligt, at dagen ikke er røget ud af kalenderen, men ifølge Else Marie Kofod er der måske en forklaring på det:
»Op igennem 1900-tallet er det en tradition, der for hyggens skyld har hængt ved i nogle landsamfund. Godt nok i meget mindre omfang, men så har man måske inviteret naboer og venner ind til kaffe og kage,« fortæller hun.
Kyndelmisse lever stadig
Else Marie Kofod har observeret, at interessen omkring de små, skæve mærkedage generelt har været stigende de seneste par år.
»De virker som markører til at bryde året ned i mindre, overskuelige stykker. Man kan også se, at forskellige anledninger bruges til at genoplive eller starte nye traditioner,« bemærker Else Marie Kofod.
Enkelte kirker er for eksempel begyndt at genoplive kyndelmissegudstjenesten. Og i København sælger konditoriet La Glace marcipanæbler på kyndelmisse, fordi et gammelt varsel foreskrev, at hvis man kunne finde et godt æble i sit forråd 2. februar, så ville man holde sig sund resten af året.
Så selvom de færreste formentlig fejrer dagen i dag, står der stadig kyndelmisse ud for 2. februar i mange kalendere.
Og måske vil vi i fremtiden igen tage dagen endnu mere til os og fejre forårets snarlige genkomst.
