Når dyrlægen står hos den spanske landmand og skal behandle kvægbesætningen med antibiotika for yverbetændelse, så kan han nu få god hjælp af danske forskere. De har skabt et overblik over forekomsten af antibiotika-resistente bakterier, ikke kun i Spanien, men også i mange andre EU lande.
Udvalgt af EU René S. Hendriksen er ph.d. -studerende på DTU Fødevareinstituttet (DTU Food), og han har været med til at skabe det store europæiske overblik over, forekomsten af antibiotikaresistens blandt de mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier fra kvæg og svin. Oversigten viser, i hvilke bakterier antibiotikaresistens er et problem, hvilke lande de befinder sig i, og hvilken type antibiotika, de er resistente overfor.
Det er et vigtigt værktøj som de europæiske dyrlæger hermed har fået, for der er en tendens specielt i de Sydeuropæiske lande at bruge meget antibiotika. Og det bevirker, at man risikerer at gøre bakterierne endnu mere resistente - til og med immune overfor den type antibiotika, som er den sidste udvej man tyr til, når intet andet fungerer.
»Der sker ofte det, at hvis dyrlægen ikke lige rammer rigtigt med den første type antibiotika, så tyr han til at bruge den sikre, nemlig den type antibiotika, som bakterierne i hvert fald ikke er resistente over for. De dyrebare sidste skud i bøssen, som virker hver gang.«
Det gør de, for at være sikre på, at det virker. Indtil videre -
»For hvis vi blot bruger løs af den slags antibiotika, så er det kun et spørgsmål om tid, før bakterierne også vil udvikle resistens over for den type antibiotika . Og så har vi slet ikke noget alternativ,« forklarer René S. Hendriksen.
Forskellige bakterier er restistente forskellige steder i Europa Med oversigten som Fødevareinstituttet, der er udpeget som EU's referencelaboratorium, har udviklet over en tre års periode, kan dyrlægen få hjælp til at anvende lige netop den type antibiotika, som virker lokalt. Det er nemlig ikke sikkert, at en bakterien, som har angrebet en belgisk ko, er resistent over for den samme type antibiotika, som bakterien, der har gjort den spanske ko syg.
»På den måde kan behandlingen målrettes, og vi kan få dyrlægerne til at undlade at bruge den type antibiotika, som kan være vores nødudgang,« siger René S. Hendriksen.
For hvis det sker, så har vi balladen. Fordi det bliver meget svært at behandle dyrene, hvilket vil få store konsekvenser for både dyrevelfærd, landbruget og fødevarepriser.
Bakterier, der gør dyr syge »Det er vigtigt at understrege, at vi her taler om bakterier, som gør dyr syge. Det betyder ikke, at de også gør mennesker syge, men det gør ikke problemet mindre vedkommende,« understreger René S. Hendriksen
Oversigten dokumenterer også den generelle antagelse, at dyrlægerne i Sydeuropa er lidt hurtigere til at hive receptblokken op af lommen og udskrive antibiotika i forhold til de Nordiske lande. Resultatet er, at der er flere bakterier, som er resistente i Sydeuropa, end på vores nordlige breddegrader, hvor der i en årrække har været meget fokus på disse problemer.
