Det er nok efterhånden bredt kendt, at færdigpakkede frosne bær fra supermarkedet skal have et opkog, inden man putter dem i smoothies eller som topping på sin havregrød.
Fødevarestyrelsen har i flere år anbefalet, at frosne bær bliver kogt i minimum et minut, inden vi spiser dem. Det undrer vores læser Pia sig over, og hun har derfor skrevet til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, Spørg Videnskaben, og spurgt:
»Hvorfor skal jeg koge frosne bær, jeg køber i supermarkedet, men ikke friske? Og hvor stor er risikoen egentlig, hvis jeg ikke gør det?«
Vi har hevet fat i Martin Laage Kragh, som er forsker i fødevaremikrobiologi og hygiejne ved DTU Fødevareinstituttet. Han kan forklare, hvorfor det faktisk er en ret god idé at koge sine bær, inden man spiser dem.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Frosne bær kan gøre dig syg
Rådet om at koge frosne bær bunder i, at der har været flere udbrud af norovirus, også kendt som omgangssyge, og hepatitis A i Europa i 2010’erne, som blev relateret til, at folk havde spist frosne bær. Især frosne hindbær, fortæller Martin Laage Kragh.
»Typisk er bærrene blevet forurenet af spildevand, som er blevet brugt til at dyrke bærrene,« forklarer han.
Når man er syg med for eksempel norovirus, kommer der noget ud af den ene ende og den anden ende, som Martin Laage Kragh så fint forklarer. Det ryger i kloakken og ender til sidst i spildevandet, og hvis ikke det er renset ordentligt, kan det i nogle tilfælde nå ud i miljøet og videre over på fødevarer.
\ Hvad er hepatitis A og norovirus?
Hepatitis A er en virus, der giver leverbetændelse. Sygdommen smitter via mad, vand eller kontakt med smittede personer.
Symptomerne kan være træthed, feber, kvalme, mavesmerter og senere gulsot.
Sygdommen går som regel over af sig selv, men man kan være syg i flere uger. Især ældre og svækkede bliver ramt, mens børn ofte får et mildere forløb.
Norovirus er en meget smitsom virus, der giver mave-tarminfektion. Den er en af de hyppigste årsager til akut opkast og diarré.
Symptomerne kommer hurtigt og kan også omfatte kvalme, mavesmerter og feber. Sygdommen varer typisk få dage, men er meget smitsom.
Virussen kan være hård for især spædbørn, ældre og kronisk syge, blandt andet fordi man hurtigt kan blive dehydreret og blive dårligere, hvis man i forvejen er svækket.
Begge vira kan i sjældne tilfælde smitte via fødevarer, hvis de bliver forurenet under produktion, håndtering eller tilberedning.
Kilder: Sundhed.dk og Martin Laage Kragh
Bær vokser samtidig tæt på jorden, og det gør dem lidt mere udsatte for bakterier og vira. Her kommer de nemlig nemmere i kontakt med forurenet vand, jord eller uvaskede hænder fra dem, der plukker dem.
Især hindbær er udsat, fordi de har en ujævn og nubret overflade. Det medfører, at vira og bakterier nemt kan gemme sig i hindbærret, og at de er svære at rense. Samtidig er de ret porøse, og derfor skal de i høj grad plukkes i hånden.
Og selvom bærrene bliver frosset bagefter, forsvinder problemet ikke.
»De fleste bakterier og vira overlever. Frysning stopper dem typisk i at formere sig, men de bliver ikke slået ihjel,« siger Martin Laage Kragh.
Hvor stor er risikoen egentlig?
Selvom det lyder alvorligt, er risikoen for at blive syg af de frosne bær ret lille ifølge forskeren.
»Der er nok større sandsynlighed for, at du bliver smittet med norovirus af et vuggestuebarn. Det hedder jo omgangssyge af en grund, men risikoen er der, og det er en træls sygdom, fordi man hurtigt giver den videre,« siger han.
Han forklarer, at man godt kan fange virussen fra bærerne og derefter give den videre til resten af familien.
Der findes også eksempler, hvor frosne bær har været koblet til større udbrud af hepatitis A, som kan tage flere uger at komme sig over.
»Der var blandt andet et udbrud i Holland i 2025, hvor frosne blåbær blev mistænkt som smittekilde. Her blev 24 personer ramt, hvoraf otte røg på hospitalet,« fortæller Martin Laage Kragh.
I 2013 var der også et større udbrud i Danmark, som blev koblet til frosne jordbær. Her blev 71 danskere registreret med hepatitis A.
Så selvom den slags udbrud efterhånden er sjældne, er det altså stadig et godt råd at huske at koge frosne bær.
Sådan håndterer du dine frosne bær
Fødevarestyrelsen anbefaler som sagt, at de frosne bær bliver kogt i minimum et minut, og det er ikke nok bare at hælde kogende vand over dem, de skal helt op at boble. Og det er der en god grund til, siger forskeren:
»Især norovirus skal op på 100 grader i cirka et minut, for at man kan være sikker på, at alle vira dør.«
Martin Laage Kragh anerkender, at smoothies altså er lækrest, når de er blendet med frosne bær. Han foreslår derfor, at du koger en større portion bær på én gang og derefter fryser den ned igen i mindre portioner.
»Bare sørg for at få dem hurtigt i fryseren igen, når de er dampet af. Man skal ikke lade dem stå ude for længe, for så kan der alligevel opstå problemer med bakterier.«
Anbefalingen gælder ikke frosne frugter som mango, banan og ananas, fordi risikoen her typisk ikke er den samme. De har nemlig både skræl og er samtidig ikke lige så tæt på jorden som bærrene.
\ Skal man koge andre frosne grøntsager?
De fleste frosne grøntsager som ærter, edamamebønner og haricots verts behøver man ikke at koge.
De er typisk blancheret, inden de bliver frosset ned, og de skal bare varmes op, før man spiser dem, enten i gryden, på panden eller i mikroovnen.
Det handler altså mest om, at de skal være varme og smage godt, ikke om en risiko for virus, som det kan være med frosne bær.
Friske babymajs og sukkerærter fra udlandet bør dog have et kort opkog, før man spiser dem.
Læs altid bag på posen, hvordan de skal tilberedes.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Friske bær skal bare skylles
Når det gælder friske bær, er rådet langt mere simpelt: Dem skal man som regel bare skylle grundigt, før man spiser dem.
Det er simpelthen, fordi man ikke har samme historik for udbrud som ved de frosne bær, forklarer forskeren.
Konklusionen på spørgsmålet er altså simpelt: Hvis du vil undgå sygdom, så kog dine frosne bær fra supermarkedet i minimum et minut. Og sørg nu for, at de bobler.
Tak til Pia for at sørge for, at vi går sensommeren igennem med kolde smoothies, uden at vi bliver syge. Vi sender en Videnskab.dk-T-shirt din vej. Også tak til Martin Laage Kragh for at forklare hvorfor vi skal koge frosne bær.
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have forskningens svar på, så send en e-mail til sv@videnskab.dk, eller benyt formularen videnskab.dk/sv.
