Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?

Har du nogensinde lagt mærke til de der familier, hvor der er et overtal af enten drenge eller piger? Tænk for eksempel på The Jackson 5 eller Weasley-familien i Harry Potter.

Men er det bare en tilfældighed? Det har vores læser Marianne undret sig over, og hun skriver til os i Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben:

»Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?«

Hun fortæller nemlig, at hendes egen mormor og morfar fik ni piger og ingen drenge. Men i hendes mands familie har alle fået drenge. Så er der nogen mænd, som kun kan få børn af det ene køn, og er det arveligt, hvis de for eksempel udelukkende får drenge?

Det kan Jens Fedder, der er professor i andrologi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens, hjælpe os med at få svar på.

(Næsten) som at slå plat og krone

Der hersker vist ingen tvivl om, hvordan man laver et barn, men der findes et utal af myter om, hvordan man sørger for at få enten en dreng eller en pige.

Nogle tror, det handler om timing i forhold til ægløsning. Andre teorier har handlet om moderens kost, forskellige sexstillinger, og om hvorvidt kvinden fik en orgasme eller ej. Gennem tiden er der blevet foreslået et utal af trick til at påvirke barnets køn.

»Det er jo sådan noget, man snakkede om i gamle dage. Jeg skulle for eksempel have været en pige, men det klarede mine forældre ikke så godt,« fortæller Jens Fedder.

Han giver ikke meget for de gamle myter. For når det kommer til naturlig undfangelse, bliver der født en anelse flere drenge end piger. Fordelingen ligger omkring 51/49.

»I de fleste tilfælde er det nok bare, fordi det statistisk falder sådan ud. Det er jo, ligesom hvis man kaster terninger, så kan man godt få et lige antal øjne fire gange i træk,« siger Jens Fedder.

Men hvis det mest bare handler om statistik, hvorfor oplever nogle familier så igen og igen at få børn af samme køn?

Måske er mønten ikke helt fair

Et stort svensk registerstudie fra 2020 analyserede data fra knap 4,8 millioner børn for at undersøge, om nogle familier biologisk har større sandsynlighed for at være ‘drengefamilier’ eller ‘pigefamilier’. Forskerne fandt dog ingen tydelige tegn på, at køn løber i familier.

Men nu bør du holde tungen lige i munden.

For resultaterne af et amerikansk studie fra 2025, som så på 58.000 kvinder og flere end 146.000 fødsler, tydede på, at nogle mødre kan have en lille biologisk tilbøjelighed til at få flere børn af samme køn.

Det virker måske lidt selvmodsigende og forvirrende. Men forskellen handler i høj grad om, hvad de to studier egentlig kiggede efter.

Det svenske studie undersøgte, om der findes en slags arvelig familieprofil, hvor nogle slægter systematisk får flere drenge eller piger. Altså noget, der går i arv på tværs af familier. Og her fandt forskerne ikke noget mønster.

Det amerikanske studie kiggede i stedet mere snævert på den enkelte mor og så på, om køn fordeler sig helt tilfældigt fra barn til barn. Her så forskerne en svag tendens til, at nogle kvinder oftere end forventet får børn af samme køn flere gange i træk.

Det betyder altså ikke, at der findes faste ‘drenge-’ eller ‘pigefamilier’. Men det kan tyde på, at kønsfordelingen ikke altid er helt ligeligt fordelt for alle kvinder.

»Der er mange af mekanismerne inden for det her felt, som forskningen stadigvæk ikke kan forklare,« siger Jens Fedder.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Flere børn kan ændre mønstret

Noget, begge studier faktisk er enige om, er, at en del af mønstrene kan hænge sammen med forældrenes egen adfærd.

Mange familier stopper nemlig med at få børn på et tidspunkt, når de har fået det antal børn, de drømmer om, eller har fået minimum en dreng og en pige.

Du kender måske også en familie eller to, som lige skulle have en sidste baby i forsøget på at tilføje en pige til drengeflokken eller omvendt.

Det efterlader en statistisk skævhed, der kan ligne et biologisk mønster uden nødvendigvis at være det.

Små biologiske undtagelser

Selvom det meste peger på, at fordelingen af køn er rimelig tilfældig, findes der enkelte biologiske undtagelser, som i sjældne tilfælde kan spille en lille rolle.

Hold lige fast, for nu bliver det igen lidt teknisk: Hos en meget lille gruppe kvinder kan der for eksempel dannes antistoffer mod det såkaldte HY-antigen, som sidder på overfladen af mandlige fosterceller, der med tiden udvikler sig til et drengebarn. Det kan medføre, at graviditeter med drengefostre har sværere ved at udvikle sig og derfor går tabt tidligt i forløbet.

Jens Fedder forklarer også, at mandens sædkvalitet kan have en mindre betydning. Ved meget dårlig sædkvalitet ser man en svag overvægt af piger, men sammenhængen er lille, og man ved endnu ikke hvorfor.

Også ved fertilitetsbehandling kan kønsfordelingen i nogle tilfælde påvirkes en smule. For eksempel har man i visse sammenhænge set, at sæd udtaget fra bitestikler også kan være forbundet med en svag overvægt af piger.

Men selv med de her mulige undtagelser er det stadig svært at se dem som en forklaring på det store billede, forklarer Jens Fedder:

»Selvom der kan være forklaringer i nogle specielle tilfælde, fylder det ikke så meget i den store sammenhæng.«

Alt i alt peger forskningen altså på, at selvom der måske kan være små biologiske forklaringer, så ligner det store billede stadig mest noget, der handler om plat eller krone. Og hvor meget vi stadig ikke ved.

Vi takker Marianne for det gode spørgsmål, og sender en Videnskab.dk-T-shirt. Også et tak til Jens Fedder for at gøre os klogere på køn i familier.

Har du et spørgsmål, du undrer dig over, kan du sende en e-mail til sv@videnskab.dk eller benytte formularen videnskab.dk/sv.