Helvedesild er en lokal opblussen af skoldkopper med brændende udslæt. Og som navnet antyder, er det absolut ikke er særlig sjovt at blive ramt af.
Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, så vi kan kun få helvedesild, hvis vi tidligere har haft skoldkopper.
Skoldkoppevirussen bliver nemlig gemt i kroppen, og når vi bliver ældre eller har et svagt immunforsvar, risikerer den at blusse op igen og resultere i det alvorlige udslæt.
Flere studier har vist, at vaccinen mod helvedesild også beskytter mod demens. Nu peger et nyligt studie med data fra næsten 1,3 millioner sydkoreanere på, at vi kan tilføje endnu en positiv bivirkning:
De personer, der var blevet vaccineret mod helvedesild, havde en 23 procent lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme som slagtilfælde, hjertesvigt, hjerteanfald og hjerteanfald.
\ Hvad er helvedesild?
- Helvedesild, også kaldet herpes zoster, er et smertefuldt udslæt, der skyldes det samme virus, som giver skoldkopper – varicella zoster-virus.
- Hvis du tidligere har haft skoldkopper, ligger virusset i dvale i kroppens nerver og kan blusse op igen senere i livet som helvedesild.
- Sygdommen rammer typisk et enkelt område på kroppen – for eksempel ansigtet, brystkassen, maven eller lænden.
- Den starter ofte med hovedpine, utilpashed og svie i huden, efterfulgt af blærer og sårskorper. Helvedesild er ikke livstruende, men kan være meget smertefuld og i nogle tilfælde føre til langvarige nervesmerter.
- Personer med helvedesild kan udskille varicella zoster virus (VZV) og dermed overføre smitte med skoldkoppevirus til andre. Hvis du har helvedesild, kan du derfor risikere at smitte personer, der ikke tidligere har haft skoldkopper, således at de får skoldkopper.
- Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen eller ved svækket immunforsvar.
- En vaccine kan reducere både risikoen for udbrud og for varige smerter efter sygdommen.
Kilde: Sundhed.dk
Størst effekt hos personer under 60 år
»Udover udslættet er der set en sammenhæng mellem helvedesild og en øget risiko for hjerteproblemer. Vi ønskede at afdække, om vaccination ville mindske denne risiko,« siger professor Dong Keon Yon fra Kyung Hee University College of Medicine i Seoul i en pressemeddelelse.
Professor Dong Keon Yon og hans kolleger undersøgte derfor dataen fra de næsten 1,3 millioner sydkoreanere, der var 50 år eller ældre. Omkring halvdelen af dem var vaccineret mod helvedesild.
Forskerne indsamlede data fra en periode på 12 år. Derefter undersøgte de, om der var forskel på de personer, der var vaccineret mod helvedesild, og dem, der ikke var – og om de udviklede hjertesygdom.
Beskyttelsen mod hjertesygdomme var størst i de første to til tre år efter vaccinationen, men den varede ved i op til otte år.
Effekten var størst hos mænd, hos personer under 60 år og personer med en usund livsstil – som røg, drak meget alkohol og var inaktive.
\ Det sydkoreanske studie er baseret på en anden vaccinetype, end vi bruger i Danmark
Det sydkoreanske studie så på den gamle helvedesildsvaccine, som består af levende, svækket virus.
Den bruges ikke længere i Norge (eller Danmark), hvor man anvender en ny vaccine (Shingrix®), som ikke indeholder levende virus, og som er mere effektiv.
Professor Dong Keon Yon skal nu i gang med et studie for at se, om den beskyttende effekt på hjertet er større med den nye vaccine.
Gunnveig Grødeland, professor og vaccineforsker ved Oslo Universitet, tror ikke, at det nødvendigvis er tilfældet.
»Hvis jeg skulle gætte, baseret på alle de andre vacciner, der har den samme effekt, tror jeg ikke, at der vil være en så stor forskel.«
Et robust studie
Forskerne påpeger selv, at studiet ikke kan fastslå en årsagssammenhæng mellem vaccinen og beskyttelse mod hjertesygdomme.
Men der kan være flere mulige forklaringer, og det er ét af de største og mest omfattende studier om emnet, der følger en generelt sund befolkning i så lang en periode, forklarer professor Dong Keon Yon.
I tillæg har forskerne sammenlignet resultaterne med data om andre helbredstilstande og livsstilsfaktorer.
»Det gør vores fund mere robust,« siger Dong Keon Yon.
»Vores studie peger på, at vaccinen mod helvedesild kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertesygdomme, selv hos personer uden kendte risikofaktorer. Det betyder, at vaccination kan bidrage til flere sundhedsmæssige fordele, udover at forebygge helvedesild.«
\ Læs også
Andre vacciner har samme effekt
»Det er et imponerende studie,« siger professor og vaccineforsker Gunnveig Grødeland.
»De har inkluderet hele den sydkoreanske befolkning i den relevante alder. Og de har nok data til at korrigere for ting som fedme, blodsukkerniveauer og socioøkonomiske forhold. Så det er et godt studie.«
Men resultatet er ikke overraskende for professoren.
»De finder, at helvedesildsvaccinen har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Og det er egentlig ikke noget, som er særligt for netop denne vaccine,« siger Gunnveig Grødeland, der arbejder ved Oslo Universitet.
Den samme beskyttende effekt opnås også fra vacciner mod influenza, COVID og lungebetændelse.
»Alle disse vacciner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme,« fortæller vaccineforskeren.
Effekten af betændelse
Grunden til, at alle disse vacciner har en beskyttende effekt på hjertet og blodkarrene, er ikke relateret til de virusser, de beskytter imod, eller de forskellige vacciner.
»Det handler om, at de er med til at reducere betændelse, hvilket igen kan føre til hjerte-kar-sygdomme,« forklarer Gunnveig Grødeland.
Når vi bliver smittet med virus eller bakterier, opstår der en inflammatorisk respons – altså betændelse.
En sådan betændelse kan for eksempel gøre blodet mere koagulerbart, hvilket betyder, at det klumper mere sammen.
Det kan indebære, at immunceller trækkes til steder i kroppen, hvor de kan forårsage problemer. Hvis der for eksempel allerede er en lille blodprop i blodet, kan det forværre situationen, forklarer Gunnveig Grødeland.
»Alle disse vacciner mindsker sandsynligheden for, at du får en alvorlig infektion. Det er det, der beskytter hjertet og blodet,« siger professoren.
»Ikke desto mindre er det et meget fint studie, der er blevet ordenligt gennemført. Og det er vigtigt at vide i forbindelse med helvedesildsvaccinen. Det er dejligt at få effekten bekræftet.«
Få den, mens dit immunforsvar er velfungerende
I Norge anbefaler den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, at helvedesildsvaccinen gives til personer over 50 år. Den gives i to doser, som koster omkring 2.000 norske kroner per dosis.
I Danmark er samme vaccine ligeledes godkendt til patienter over 50 år samt til voksne over 18 år, som er i øget risiko for at få helvedesild (læs mere i faktaboksen længere nede), men vaccinen indgår ikke i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
»Du behøver ikke nødvendigvis at få den det år, du fylder 50,« siger Gunnveig Grødeland.
Men risikoen for at få helvedesild stiger med alderen. Og det er en god idé at få vaccinen, mens man stadig har et velfungerende immunforsvar, påpeger hun.
»Hvis du er en super sund 50-årig, kan du vente til du er 55, eller måske 60. Men du bør ikke vente for længe. Og hvis du er 50 og føler, at tingene begynder at blive lidt hårde, skal du nok bare få den.«
Hvis du allerede er 60, 70 eller 80 år gammel, kan du også få vaccinen.
I det seneste studie, der viste, at helvedesildsvaccinen beskyttede mod demens, var de vaccinerede 80 år eller yngre, da de fik vaccinen. Læs mere i artiklen 'Vaccine mod helvedesild kan have overraskende sideeffekt: Beskytter muligvis mod demens'.
\ Her er, hvad du bør vide om vaccinen mod helvedesild
Hvis du selv overvejer at blive vaccineret mod helvedesild, er der nogle ting, du bør vide:
For det første, kan du kun få helvedesild, hvis du tidligere har haft skoldkopper.
Desuden var vaccinen, som blev undersøgt i det sydkoreanske studie, en ældre såkaldt levende vaccine. I dag bruger man i Danmark og mange andre lande en nyere ikke-levende vaccine.
Prisen for den nye vaccine, der hedder Shingrix, er i skrivende stund 2 gange 1.600 kroner i Danmark.
På Statens Serum Instituts hjemmeside står der om, hvem der kan vaccineres:
- Personer på 50 år og derover, som har haft skoldkopper og derfor er i risiko for helvedesild. Personer, som har haft herpes zoster én eller flere gange.
- Vaccinen er også godkendt til voksne i alderen 18 år og derover med forhøjet risiko for herpes zoster.
- Ifølge Sundhedsstyrelsen kan man få tilskud til vaccinen, hvis man er 50 år og derover og har kronisk inflammatorisk gigtsygdom i immunsupprimerende behandling.
Man bør ikke vaccineres:
- Hvis man har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Heller ikke, hvis du har alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne. I tilfælde af akut sygdom eller feber over 38 grader bør vaccinationen udskydes.
- Ud fra et forsigtighedsprincip foretrækkes det at undgå anvendelse af Shingrix under graviditet.
- Indvirkningen på ammede spædbørn ved indtagelse af Shingrix af deres mødre er ikke undersøgt.
De hyppigste bivirkninger er:
Hovedpine, muskelsmerter, reaktioner på injektionsstedet (smerte, rødme, hævelse), træthed, kulderystelser, feber og symptomer relateret til tarm og mave (som kvalme, opkastning, diarré og/eller mavesmerter) er alle beskrevet som meget almindelige bivirkninger med en hyppighed på ≥10%.
Kilde: SSI.dk / Sundhedsstyrelsen / Artiklen 'Vaccine mod helvedesild kan have overraskende sideeffekt: Beskytter muligvis mod demens'
Bør gentages i andre populationer
Immunolog Anne Spurkland har også kigget på det sydkoreanske studie.
»Det er allerede kendt, at herpes zoster, den virus, der forårsager helvedesild, kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme efter sygdommen,« siger professoren, der er ansat ved Oslo Universitet.
»Det kan skyldes, at virusinfektionen beskadiger blodkarrene og udløser sygdom i små blodkar og dermed også i hjertet. Vaccinen reducerer forekomsten af herpes zoster og dermed også risikoen for hjerte-kar-sygdomme.«
Anne Spurkland mener, at lignende studier bør gentages i andre befolkningsgrupper. Det samme påpeger professor Dong Keon Yon.
»Det kan være, at befolkningen i Sydøstasien har en anden genetisk sammensætning end her i vores del af verden, og at det måske kan forklare effekten.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
