Derfor afslører ansigtet vores følelser
Vores ansigtsgrimasser kan sende et praktisk budskab til andre om, hvordan vi har det. Men hvad nu, hvis ansigtets udtryk også har en reel, evolutionær funktion? Amerikanske forskere mener at have fundet ud af, at der rent evolutionært er store fordele ved at skære en grimasse.

Tænk på en betændt bavianrøv. Tænk så på at blive forfulgt af en vanskabt øksemorder i en mørk skov.

Ovenstående øvelse skulle - med lidt held - have bragt dig igennem følelserne væmmelse og frygt. Med til bestemte følelser hører bestemte ansigtsudtryk. Man kniber for eksempel ofte øjnene sammen, når man væmmes, og spiler dem op, når man er skræmt.

Men hvorfor i alverden udtrykker vi vores følelser med et ansigtsudtryk? Det er et spørgsmål, som forskere har beskæftiget sig med i over 150 år. Selv Charles Darwin forsøgte at finde frem til ansigtsudtrykkenes evolution.

Nu mener forskere fra Cornell University i New York at have fundet frem til en del af svaret. Deres studie er for nylig blevet offentliggjort i videnskabstidsskriftet Psychological Science.

Ansigtsudtryk lukker lys ind og ud

Normalt ser vi ansigtsudtryk, som netop det: Udtryk, der med ansigtet viser vores reaktioner og følelser over for en bestemt påvirkning.

Som det fremgår af videoen herover, går Cornell-forskernes teori ud på, at der er en rent fysisk effekt ved at reagere med særlige ansigtudtryk. Og denne effekt er måske opstået gennem evolutionen.

Kort fortalt viser deres undersøgelser, at hvis man spiler øjnene op, lukker man mere lys ind, så man kan se flere detaljer ved lavere lysstyrker, for eksempel når man jages af øksemordere ved skumringstid. Når man væmmes, lukker øjet omvendt mindre lys ind, hvilket fokuserer og skærper synet mere.

Følelser påvirker synet

Guillaume Duchenne de Boulogne (1806-1875) var en fransk neurolog, der som den første undersøgte følelsernes fysiologi i det store værk 'Mécanisme de la physionomie humaine', som blandt andet senere inspirerede Darwin. Ved hjælp af små stød udløste han ansigtsudtryk, som blev affotograferet. Her ses han til højre i færd med at sætte strøm til sin yndlingsmodel, som i værket beskrives som en: »gammel, tandløs mand med et tyndt ansigt, hvis træk, uden absolut at være grimme, nærmede sig ordinær trivialitet.« (Foto: Duchenne de Boulogne/Wikimedia Commons)

Det er selvfølgelig en gammel nyhed, at øjet slipper mere og mindre lys ind, når det åbnes og lukkes. Men ifølge forskerne er det et bevis på, at den fysiske reaktion påvirker opfattelsen af den situation, man befinder sig i.

Rent praktisk vil det sige, at det, man føler, udløser en reaktion, der påvirker måden, man ser ting på. 

»Normalvis ser vi på opfattelsen, som noget der sker, efter et billede er modtaget af hjernen. Men faktisk kan følelser påvirke synet i de allertidligste øjeblikke af visuel afkodning,« siger studiets hovedforfatter, lektor i human udvikling på Cornell University Adam Anderson, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med University of Toronto og University of Waterloo med optometrisk standardudstyr - ligesom det optikeren bruger - der målte, hvordan lyset nåede øjets retina under forsøgspersoners forskellige ansigtudtryk.

Evolutionen har skabt ansigtsudtrykket

Vores ansigtsudtryk er altså ikke opstået som et socialt kompas til at afspejle vores følelser, sådan som det virker i dag, men snarere som et våben til at skærpe vores opfattelse af forskellige situationer.

Det nye studie giver rygdækning til den teori, som Charles Darwin i 1872 fremsatte, som siger, at det er evolutionen, der oprindeligt skabte vores ansigtsudtryk, så vi bedre kunne tilpasse os omgivelserne. 

Nu vil forskerne fra Cornell University forsøge at finde frem til, hvordan ansigtudtryk har udviklet sig til at styre vores nonverbale kommunikation.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.