Psykolog og ph.d. Pål Grøndahl mener, at meget af det, vi læser og ser på film og tv om mennesker med dyssocial personlighedsstruktur, også kendt som psykopati, er misvisende.
Han er især utilfreds med medieoverskrifter som: 'Er din chef psykopat?', 'Ti tegn på, at din partner er psykopat' eller 'Sådan afslører du en psykopat'.
»Det giver ofrene dårlig samvittighed. De føler, de burde have gennemskuet personen tidligere,« forklarer Pål Grøndahl.
Men det er langtfra helt så nemt, som tabloidpressen gerne vil gøre det, mener han.
Udøver gradvist mere magt
Mange med dyssocial personlighedsforstyrrelse har mange, intense og kortvarige forhold til andre. Men:
»Man kan være sammen med en psykopat længe, før man lugter lunten,« slår Pål Grøndahl fast.
Vi møder ham på Deichman-biblioteket i Oslo, hvor hans bog, 'Psykopatiske personligheter' bliver lanceret.
I begyndelsen er psykopater charmerende. Gode til at pejle sig ind på dine behov. Taler dig efter munden. Overvælder dig med ydre tegn på hengivenhed.
Der sker en gradvis udvikling i de fleste relationer, derfor bliver magtudøvende tiltag normaliseret, understreger Pål Grøndahl, der har en ph.d. i retspsykiatri, og i en årrække har været retspsykiatrisk ekspert.
Bogen er udgivet af Universitetsforlaget og bygger på forskning og erfaringer fra hans egen praksis.
Føles som at gå på glasskår
Personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse er kontrollerende og mistænksomme.
»Til sidst bliver forholdet så trangt, handlerummet så begrænset, at det føles som at gå på glasskår. Helt indtil du synes, at: 'det her er helt tosset, jeg er nødt til at spørge andre, om det, jeg oplever, er rigtigt',« siger Pål Grøndahl.
Men at bryde ud kan være sværere, end udefrakommende måske forestiller sig. Psykopatens version er, at du er problemet.
»Du er syg og svag, og jeg har gjort alt for dig,« lyder vedkommendes svar.
Det kan gå lang tid, før offeret gennemskuer løgnene, mener Pål Grøndahl.
Ofte er man blevet ekstremt isoleret og ser først i bagklogskabens lys, hvor ekstremt uholdbart forholdet var.
\ Psykopati (dyssocial personlighedsforstyrrelse)
I daglig tale bliver dyssocial personlighedsstruktur ofte kaldt for psykopati. Og en person med psykopati for en psykopat. Andre udtryk er sociopat, antisocial og karakterafviger. Ordet psykopat bliver tit brugt som skældsord og har en ret negativ betydning.
Men dyssocial er den korrekte betegnelse.
Har man en dyssocial personlighedsstruktur, mangler man først og fremmest evnen til at føle ansvar, vise hensyn og føle skyld. Man mangler medfølelse og samvittighed og går som regel efter at opfylde egne behov og gør det gerne på bekostning af andres. Og man manipulerer og udnytter ofte andre og kasserer dem, når man ikke længere kan bruge dem til noget.
Dyssocial personlighedsstruktur skyldes et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige forhold, der fører til mangelfuld udvikling af sociale færdigheder under opvæksten. Som regel viser dyssocial personlighedsstruktur sig allerede i barndommen.
Dyssocial personlighedsforstyrrelse findes i mange grader. Og man kan sagtens have nogle af personlighedstrækkene, uden der er tale om en diagnose.
Typiske træk hos personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse:
- Mangler evnen til at have stabile relationer.
- Er selvcentreret, opmærksomhedssøgende og selvhævdende.
- Er mere optaget af egne behov end af andres.
- Er ligeglad med andres følelser.
- Mangel på samvittighed.
- Føler ikke ansvar eller skyld og udnytter gerne andre.
- Har ingen respekt for sociale normer eller lovgivning.
- Bliver let frustreret og aggressiv. Har ringe kontrol over sin adfærd og er tit impulsiv uden at tænke over konsekvenserne.
- Bortforklarer ting og giver andre skylden og har tendens til at lyve.
- Keder sig hurtigt og har behov for spænding.
I moderne psykopatiforskning har man udviklet en tjekliste kaldet Psychopathy Checklist - revised (PCL-r), hvor der er oplistet 20 kriterier, der kan være til stede, måske til stede og helt sikkert til stede ved dyssocial personlighedsforstyrrelse.
(Kilder: Psykiatrifonden og Psykopatiske personligheter, af Pål Grøndahl)
Blev narret flere gange
I sin praksis har han mødt mange mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse. Både patienter og personer, som han har undersøgt retspsykiatrisk.
»Jeg er selv flere gange blevet bedraget af folk, som, jeg senere indså, havde udtalte psykopatiske træk,« siger han og tilføjer:
»Ofte opdager man først senere, at den person, man havde på inde på kontoret, nok havde en psykopatisk personlighedsforstyrrelse,« siger han.
\ Læs også
Når han så tænker over det, falder brikkerne på plads.
Pål Grøndahl giver i bogen flere eksempler på klienter med høj grad af psykopati, han er blevet narret af.
»Det var ubehageligt og mærkeligt. Bizarre oplevelser,« siger Pål Grøndahl.
En havde bestilt en psykiatrisk udtalelse, men han betalte aldrig, selvom han sagde, at han ville. Heller ikke, da sagen røg til inkasso.
Har behandlet ofre for psykopater
Har du nogensinde diagnosticeret nogen med lidelsen og fortalt dem det?
Pål Grøndahl tænker længe, før han svarer.
»Nej, det har jeg nok aldrig gjort. De søger sjældent hjælp til dette. De kommer derimod af andre årsager, som at de kæmper med angst og depression,« siger han.
\ Læs også
Men han har behandlet flere ægtefæller, samlevere og børn af psykopater.
Børn, der er blevet udnyttet og har arbejdet gratis i familievirksomheden mod tomme løfter om en dag at overtage virksomheden.
Hvor finder vi flest psykopater?
Forskere anslår, at omkring 1 procent af Norges befolkning har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Det svarer til 55.000 mennesker. Men hvor finder man dem?
»De fleste lever i gråzonen mellem at være tilsyneladende 'normale' samfundsborgere og at være grænseoverskridende eller kriminelle,« mener Pål Grøndahl.
Til sammenligning er der kun omkring 3.000 indsatte i norske fængsler på et givent tidspunkt.
Kun en lille del begår alvorlige lovovertrædelser som vold eller økonomisk underslæb, der resulterer i en straffesag.
\ Hvor mange har dyssocial personlighedsstruktur i Danmark?
Der er ingen præcise tal for, hvor mange der lider dyssocial personlighedsstruktur, og der er en betydelig underdiagnostisering.
Personer, der lider af forstyrrelsen, søger nemlig sjældent hjælp, for de opfatter ikke sig selv som syge.
Formentlig lider omkring en til to procent af befolkningen af dyssocial personlighedsstruktur.
Flere mænd end kvinder bliver diagnosticeret med dyssocial personlighedsstruktur.
Blandt kriminelle og misbrugere har op mod halvdelen en dyssocial personlighed.
Kilde: Psykiatrifonden
Mange i lederstillinger og politik
Mennesker med dyssociale træk tiltrækkes af lederstillinger og politik.
»Det er nok, fordi de godt kan lide opmærksomhed og medieomtale. Mere ressourcestærke mennesker med psykopati kan have gode taleevner og kan tåle at stå midt i en mediestorm,« siger Pål Grøndahl.
De er i deres es ved jobsamtaler og er eksperter i at sælge sig selv.
»Derfor skal man være lidt på vagt. Er kandidaten meget sikker på, at han/hun er perfekt til stillingen? Så er det klogt at tage sig tid til at træffe en beslutning om ansættelse,« siger han.
Han har tidligere fjerndiagnosticeret Donald Trump som, omend ikke psykopat, så i hvert fald en ondartet narcissist. Det var flere forskere ikke i tvivl om efter stormløbet på den amerikanske kongres i januar 2021.
De smarte når langt
Den nu pensionerede retspsykiater Randi Rosenqvist mener, at det er et problem med psykopatiforskningen, at der stort set kun er forsket i kriminelle.
Det ville have været meget spændende at forske mere i de succesrige psykopater, sagde Randi Rosenqvist i et interview med forskning.no i 2019.
Det er vigtigt at sige, at det også er en del af dem, mener hun. Nogle er måske bare meget gode til ikke at blive fanget. De kan blive både folkeforførere og aktiespekulanter.
»Når journalisterne omtaler nogle mennesker som 'finansakrobater', tænker jeg, at det er en økonomisk måde at omtale psykopater på,« sagde hun.
Bandeledere
Personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse er mere tilbøjelige til at deltage i økonomisk bedrageri. Såkaldt 'white collar-kriminalitet', bekræfter Pål Grøndahl.
»Mange af dem, der har startet økonomiske pyramidespil, er nok i denne gruppe,« siger han.
Psykopater er også oftere bandeledere i kriminelle netværk.
»Det siger sig selv, at man er frygtløs og helt blottet for empati, når man kan få sig selv til at bestille mord begået af børn,« siger Pål Grøndahl med henvisning til den såkaldte 'kurdiske ræv', som er leder af det kriminelle netværk Foxtrot i Sverige. Pål Grøndahl har dog ganske vist aldrig mødt ham.
Bør diagnosticeres igen
I dag er psykopati ikke længere en officiel diagnose i Norge.
»Det blev fjernet i 1992. Årsagen var, at folk ikke brød sig om den moralske vurdering, der ligger i begrebet. I USA fik de volds- og morddømte med diagnosen også højere straffe end andre. Mange mente, det var stigmatiserende,« forklarer han.
Nu slår Pål Grøndahl et slag for at få udtrykket frem i rampelyset igen. Det er en del af hans formål med at udgive bogen.
Psykopatisk personlighedsforstyrrelse bør anerkendes som en særskilt diagnose, mener han.
»Det er en meget alvorlig personlighedsforstyrrelse, som vi skal tage alvorligt. Det vil være som at hænge en klokke om halsen på katten.«
Ikke sjældent bruges tjeklister om psykopati i ekspertvurderinger.
Så skal det hellere blive en diagnose frem for en stigmatiserende karakteristik, mener han.
Men er behandling mulig?
»Det er svært, men ikke umuligt, at behandle enkelte personer med psykopatisk personlighedsforstyrrelse,« siger Pål Grøndahl.
Han skriver i dybden om behandlingen af psykopati i bogen, men det er ikke kun opløftende læsning.
Genetisk sårbarhed
Forskere ved ikke nok om, hvad der forårsager forstyrrelsen.
De vurderer, at genetisk sårbarhed står for så meget som 50 procent af årsagen til dyssocial personlighedsforstyrrelse.
»Resten er modificeret af miljøforhold såsom svære opvækstvilkår, måske med en forælder, der selv er psykopat. Det er svært at skelne, hvad der resulterer i hvad,« siger han.
Kan måske forebygges i en ung alder
Derfor har Pål Grøndahl mere tiltro til at indføre tiltag over for udsatte børn.
»Børn er mere plastiske, mere påvirkelige. Det kan have en forebyggende effekt, hvis der indføres tiltag tidligt i socialiseringsprocessen.«
Det er muligt at genkende tidlige tegn på mulig begyndende antisocial adfærd.
»Børn, der fremstår som følelseskolde, og som ikke forstår, at de skal være søde mod andre. Måske kan man forsøge at forhindre, at de udvikler sig til at blive helt asociale,« mener han.
Men så skal der ske meget, og forældrene skal godkende, at barnet udredes.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
