Ingen ved, hvornår tandbørsten blev opfundet. Tandbørsten var da heller ikke revolutionerende som opfindelsen af for eksempel elektrisk belysning, der forvandlede hjem og byer i slutningen af 1800-tallet.
Tandbørsten levede i århundreder et stille liv i konkurrence med en række andre tandplejemetoder.
Børsten kom dog til at revolutionere menneskets krop, da videnskaben og det politiske system forstod, at den var et uerstatteligt redskab, hvis man ville have lov til at tygge, smile, artikulere ord og blive gammel med sine egne tænder i munden.
Dårlige tænder og tandløshed
I 1700-tallet var dårlige tænder og tandløshed almindeligt. Frankrigs Ludvig XIV (1638-1715) mistede én for én sine tænder ved tandudtrækning. Det gik ikke bedre for USA’s første præsident George Washington (1731-1799).
Han døjede med tandbylder og smerter og havde kun en tand tilbage som 48-årig. Napoleons hustru, Joséphine de Beauharnais (1763-1814), var et skønhedsideal og dyrkede et gådefuldt smil med lukket mund, som gemte hendes dårlige tænder.
‘Orm i tænderne’, huller i tænderne, ramte ikke mindst de rige, som havde råd til kandiseret frugt og rigelige mængder af det vestindiske sukker, som var en luksusvare i 1700-tallet.
Om almuens tænder skrev lægen H.F. Paulizky (1752-1791) i ‘Anviisning for Landmanden til en fornuftig Sundhedspleie’ i 1786:
»Bønder, som spise haardt Brød, ikke nyde nogen Spiser af høi Smag, Sukkerconfekturer o. s. v. … have for det meste smukke og sunde Tænder. De vilde foretage sig et unødvendigt Arbeide, om de vilde kunstle paa Tænderne, for at vedligeholde dem smukke og sunde.«
Forfatteren mente altså, at bondens grove kost fritog ham fra tandpleje. Fritaget for tandbylder og tandsmerter var bonden dog næppe, da tandproblemer ramte alle klasser.
H.C. Andersen skrev eventyr om tandpinen
H.C. Andersens (1805-1875) eventyr ‘Tante Tandpine’ fra 1872 vidner om de lidelser, som datidens borgere kæmpede med, når tænderne forfaldt. Eventyret legemliggør tandsmerterne i form af ‘Fru Tandpine, hendes Forfærdelighed, Satania infernalis’, som dukker op en nat:
»Det var, som gik der en gloende Syl ind i Kindbenet; jeg vred og vendte mig«.
Andersens dagbøger fortæller om hans egne mundkvaler, her en note skrevet den 1. juni 1834:
»Jeg havde imidlertid faaet den meest fortvivlede Gigt-Tandpine, jeg gik, kjørte, vred mig, fortvivlede, Smerten vexlede i flere Tænder, som spillede det en heel Symphonie.«
Andersen skriver om tandpine flere end 100 steder i dagbøgerne, hvormed digterens tandkvaler kan tælles i måneder.
Sukker blev alment tilgængeligt
Andersen var ikke alene med sine tandproblemer, for man mener, at huller i tænderne blev langt hyppigere i den industrialiserede verden i 1800-tallet. Det skyldtes, at sukker blev alment tilgængeligt, og forbruget af forarbejdet mad større.
Mundhygiejne og tandpleje er beskrevet i de tidligste kilder fra flere verdensdele. Tandstikker finder man i en række af oldtidens kulturer. En udbredt metode var at rense munden med en pegefinger, som ofte var omviklet med et stykke stof vædet med eddike.
Romerne brugte også mundpulver og mundskyllemidler. I antikken finder man beskrivelser af de første naturlige tandbørster lavet af grene, som blev fugtet og tygget i den ene ende, indtil grenen blev børstelignende.
Børsten kommer fra det såkaldte ‘tandbørstetræ’, salvadora persica, og bruges stadig i muslimske lande. De første håndlavede tandbørster med skaft og dyrehår daterer sig angiveligt til Kina omkring år 1000.
John Baker gik forrest i tandlægevidenskaben
Tandbørstens fremkomst i Vesten knytter sig til tandlægevidenskabens opdukken i 1700-tallet. Den britisk-amerikanske tandlæge John Baker (1732-1796) vejledte om tandpleje i en trykt folder fra 1780:
»Placér en beskeden mængde dentalpasta på børsten, således at hårene er dækkede. Gnid dernæst tænder og gummer temmelig grundigt, både på yderside og inderside, fortrinsvis opad og nedad og kun sparsomt på tværs. Lad massen forblive i munden et par minutter, hvorpå de vasker munden med mælkelunkent vand og skyller dygtigt med omtrent en god teskefuld Albion mundessens for at rense efter.«
I Danmark argumenterede læge og tandlæge Viktor Haderup (1845-1913) for vigtigheden af tandbørstning i ‘Tændernes Pleje’ fra 1879.
Tandbørstning blev et vigtigt fokus
Haderup, som var med til at skabe en tandlægeuddannelse herhjemme, gennemgik i detaljer den gode tandbørstes skaft og hovedets form, som med lethed skulle glide ind i alle mundhulens dele.
Han beskrev hårenes længde og de forskellige grader af stivhed, som de populære franske tandbørster havde. Som tandrensemiddel anbefalede Haderup sæbe tilsat pebermynteolie, der gav en bedre smag.
Han gennemgik også alle de skadelige tandplejemidler, som omfattede det populære kulpulver, tillavet af brændt brød, pulvere af østersskaller, pimpsten og cigaraske, ligesom han advarede imod syreholdige tandpulvere, som angreb tænderne.
I 1800-tallet begyndte en masseproduktion af tandbørster i Europa og Asien. Den dominerende type var svinehårsbørster med skafter af træ eller ben. Tandbørsten konkurrerede med en række andre tandplejemidler, men tandpulvere og mundskyllevæsker blev udkonkurreret af tandpasta på tube i begyndelsen af 1900-tallet.
I 1890’erne forstod man huller
Mundhygiejnens videnskabelige gennembrud kom i 1890’erne, hvor den amerikanske tandlæge W.D. Miller (1853-1907) forklarede huller i tænderne som en kemiskbakteriologisk proces.
Han viste, at mundens egne bakterier omdanner sukkerstoffer til mælkesyre, som nedbryder tændernes emalje, hvorefter bakterierne invaderer tænderne, og huller udvikler sig.
Millers opdagelse medførte, at man blev optaget af at desinficere mundhulen med spritholdige mundskyllevæsker. Tandbørsten skulle også desinficeres og måtte ikke stilles ved siden af andre tandbørster efter endt brug på grund af infektionsfaren.
I 1915 kom bakterieforskrækkelsen så vidt, at den amerikanske tandlæge Bernard Feldman i tidsskriftet ‘Oral Hygiene’ advarede mod brugen af tandbørster i artiklen ‘Truslen fra tandbørsten’ (‘The menance of the Toothbrush’).
Han henviste til bakteriologiske undersøgelser af tandbørster, som viste, at mængden af mikrober på børstehårene var sammenlignelig med indholdet i ‘spildevand’.
Han kunne derfor ikke anbefale tandbørsten til sine patienter og mente, at det eneste rigtige var at »kassere den snavsede tandbørste en gang for alle«.
Vigtig følgesvend i fluortandpasta
Tandbørstningen vandt dog frem som forebyggelsesmetode, fordi den skrubber bakteriekolonier væk fra tandens overflade. Tandplejen blev yderligere styrket i 1940’erne, hvor amerikanske tandlæger opdagede, at indholdet af naturligt i fluor i drikkevandet havde stor betydning for forekomsten af huller i tænderne.
Det var en epokegørende opdagelse, som betød, at tandbørsten i 1950’erne fik en vigtig følgesvend i fluortandpastaen, hvis indhold af fluor mindsker risikoen for huller med 25 procent.
Tandbørsten blev også promoveret og udviklet af en sundhedsindustri, som så et økonomisk potentiale i tandbørsten som hvermandseje. Svinehårsbørsterne dominerede markedet indtil 1920’erne.
I USA brugte de færreste en tandbørste på den tid, hvor gummifirmaet Rubberset markedsførte Albright-tandbørsten, hvis svinehår nu var fastgjort med vulkaniseret gummi og ikke med lim, harpiks eller lak.
Det gav den fordel, ifølge Rubberset, at færre hår rev sig løs under tandbørstningen. Markedsføringen var massiv og involverede 500 sælgere, reklamer, skilte til udstillingsvinduer og kuponer, som tilbød to tandbørster for en tandbørstes pris, hvis man afleverede sin gamle.
Det medførte, at tandbørsten blev solgt i 2,5 millioner eksemplarer i løbet af de første tre uger.
Opfindelsen man ikke kunne leve uden
I 1938 markedsførte Du Pont Dr. West’s Miracle-Tuft Toothbrush, som var den første nylontandbørste. I 1960’erne blev den elektriske tandbørste den store nyhed. Den første batteridrevne børste fra General Electrics vibrerede med 33 svirp i sekundet og holdt til 15 børstninger pr. opladning.
Den kostede 20 gange så meget og blev solgt i en million eksemplarer om året i USA. Selv om den elektriske tandbørste anbefales til ældre, hører den til kategorien gadget, da undersøgelser har vist, at den elektriske tandbørste ikke er meget bedre end den manuelle.
Elektrisk eller ej: Tandbørsten havnede i 2003 overraskende på en førsteplads foran bilen, fjernsynet og mobiltelefonen i en amerikansk rundspørge, som skulle afdække »opfindelser, som man ikke kunne leve foruden«.
Tandbørstning er i dag en hverdagspraksis
Tandbørstning er i dag en vedtagen hverdagspraksis i Danmark. Sådan var det ikke for hundrede år siden, hvor tandpleje blev praktiseret vidt forskelligt fra familie til familie og på landet og i byen. Her kom den fremvoksende tandlægestand til at spille en afgørende rolle. I 1896 viste en undersøgelse af 10.000 københavnske skolebørn, at 92% af børnene havde huller i tænderne.
Kort forinden havde København været vært for den første internationale tandlægekongres om børnetandpleje, hvis slutresolution kaldte til kamp mod caries, »navnlig for Barnealderens vedkommende«. I 1896 åbnede den første danske skoletandklinik i Svendborg, hvorefter kommunale skoletandplejeklinikker blev etableret i de største danske byer.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Dansk børnetandpleje er et internationalt mønstereksempel og kulminerede med Lov om børnetandpleje fra 1971, som pålagde kommunerne at tilbyde gratis tandpleje til alle børn og unge. Nu blev tandpleje en del af skoletiden, og alle børn blev instrueret i tandbørsteteknik.
\ Læs mere
Resultaterne var ikke til at tage fejl af. I midten af 1970’erne havde hvert tyvende barn ‘nul huller’ i 12-års alderen. Femten år senere var det dobbelt så mange.
Tandbørsten er som for eksempel håndsæben en enkel opfindelse, som måtte vente på succes. De rigtige rammer skulle være til stede. Det drejede sig først og fremmest om en tandlægeprofession, som kunne forklare værdien af forebyggelse. Der skulle også viden til, og bakterierne skulle opdages. Endelig skulle staten være med og etablere en gratis, offentlig børnetandpleje. Så kunne tandbørsten for alvor træde ind i sundhedens Hall of Fame.
Som medicinsk teknologi er tandbørsten enestående. Den er billig at masseproducere, let at bruge og uden bivirkninger. Anvendes den dagligt med fluortandpasta, har man sine egne tænder hele livet.
