I bunden af en 15 kilo tung arkivkasse har en lokalhistoriker fra Fyn fundet et hidtil ukendt eventyr af H.C. Andersen med titlen ’Tællelyset’, skriver Politiken.dk.
Lokalhistorikeren fandt eventyret i begyndelsen af oktober på Landsarkivet for Fyn i Odense. Derefter er det gulnede hæfte blevet nøje undersøgt af en af de førende danske H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgaard fra Odense Bys Museer. Han er stærkt begejstret:
»Det er et sensationelt fund. Dels fordi det må henregnes til at være Andersens første eventyr, og dels fordi det vidner om, at han har beskæftiget sig med eventyrgenren som ung, før han havde et forfatterskab at byde på«, siger forskeren til Politiken.
»Og jeg er ikke i tvivl om, at det er Andersen, der har skrevet det,« fortsætter han.
To af landets andre førende H.C. Andersen-kendere, forskningsbibliotekar Bruno Svindborg fra Det Kgl. Bibliotek og professor, dr.phil. Johan de Mylius fra H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet blev i går præsenteret for eventyret. De bekræfter ligeledes, at teksten med stor sandsynlighed er forfattet af den verdensberømte danske forfatter.
»Det er bestemt litteraturhistorisk interessant«, siger Bruno Svindborg til Politiken.
Lejlighedsdigte skrevet af H.C. Andersen dukker op fra tid til anden – det er mindre usædvanligt.
Men sidste gang man gjorde et væsentligt fund i arkiverne af en hidtil ukendt tekst af H.C. Andersen, var i midten af 1920’erne, da litteraten Hans Brix fandt forfatterens erindringsværk ’Levnedsbog’ i Det Kgl. Bibliotek.
Litterært er eventyret ’Tællelyset’ ikke på niveau med de mere modne og formfuldendte eventyr, som vi kender dem fra H.C. Andersens hånd, understreger eksperterne.
Det en ungdomstekst, som de anslår til at være fra hans skoletid. Sprogtonen minder om de stile, som skoleeleven Andersen skrev i sin tid på latinskolen i Slagelse og Helsingør fra 1822 til 1826.
Alligevel er der tale om et væsentligt dokument, vurderer Ejnar Stig Askgaard efter de to måneders nærstudier.
Især kaster de omtrent 190 år gamle papirark lys på den vigtige relation, som drengen H.C. Andersen havde med kvinden, han skænkede eventyret til, præsteenken madam Bunkeflod.
Hun boede på en stiftelse for agtværdige jomfruer og enker over for forfatterens beskedne barndomshjem. Det er en kvinde, som man ved, at H.C. Andersen besøgte, læste højt for og lånte bøger af som barn.
»Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen« står der på dokumentets første side. Askgaard siger:
»Det er et fantastisk lille dokument i historien om H.C. Andersen. Eventyret har været en gave. Det er et taknemmelighedsbevis til en kvinde, hvis hjem havde overordentlig stor betydning for ham«.
’Tællelyset’, der er skrevet med sirlig blækskrift, er ikke H.C. Andersens eget originalmanuskript. Det er en såkaldt afskrift.
Efter det blev modtaget som gave af madam Bunkeflod, forærede et medlem af familien på et tidspunkt afskriften til et medlem af en anden præstefamilie i Odense ved navn Plum. Det kan, mener Stig Ejnar Askgaard, tydes ud af eventyrets anden dedikation.
Lokalhistorikeren, Esben Brage, gjorde det dyrebare fund ved et tilfælde.
Eventyret handler, kort fortalt, om det fattige og tilsmudsede tællelys, lavet af fårefedt, der længes efter at lyse. Det er ganske fortabt, indtil det antændes og anerkendes af et fyrtøj.
I en menneskealder har det lille eventyrhæfte befundet sig i Rigsarkivet i bunden af en arkivkasse med påskriften: ’Plum, slægten’. Det var lokalhistoriker Esben Brage fra Middelfart på Fyn, der fandt eventyret ved et tilfælde.
I et chartek faldt han over hæftet, og da han så H.C. Andersens navn på forsiden, alarmerede den 71-årige fynbo arkivaren.
Læs også:
