To døde under forsøg med ny Alzheimer-behandling
En 63-årig kvinde er som den anden gået bort efter at have modtaget en eksperimentel behandling mod Alzheimer, skriver Science.
Kvinden, der modtog antistoffet lecanemab, blev ramt af en blodprop i hjernen (stroke), hvorefter hun blev givet blodfortyndende medicin. Hun døde et par dage efter.
Det vides ikke med sikkerhed, om kvindens dødsfald var en direkte konsekvens af den nye behandling med lecanemab.
Ifølge Rudolph Castellani, der er neuropatolog, og som foretog obduktionen på kvinden, er der »ingen tvivl om, at dette er en behandlings-forårsaget sygdom og død«.
Den vurdering er dog kun hans egen og ikke er den officielle vurdering fra Northwestern University Medical Center i USA, hvor obduktionen fandt sted, tilføjer Science.
Firmaet bag behandlingen, Eisai Co., erklærer, at »behandling [...] ikke er forbundet med en øget risiko for død«, og henviser til et tidligere, mindre studie, der viste, at der ikke var øget risiko for dødsfald for modtagere af lecanemab sammenlignet med en placebogruppe.
Ifølge mediet STAT døde en mand i slutningen af 80'erne tidligere i år også af en mulig interaktion mellem lecanemab og blodfortyndende medicin.
I faktaboksen herunder kan du læse, hvad den nye behandling går ud på.
Hvad er den nye behandling?
På Videnskab.dk's Forskerzonen fortæller demensforsker Kristian Steen Frederiksen om den nye behandling.
Forskere har noteret sig en sammenhæng mellem forekomsten af proteinet beta-amyloid i hjernebarken og Alzherimers sygdom.
Det har ledt til den formodning, at fjernelse af beta-amyloid vil stoppe sygdomsudviklingen.
Her kommer stoffet lecanemap ind. Det er et anti-stof, der kan binde sig til beta-amyloid i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom.
Når antistoffet har bundet sig til beta-amyloid, aktiveres kroppen blandt andet via immunforsvarets celler til at fjerne antistoffet og det bundne beta-amyloid.
Denne behandling viste sig for nyligt at give en reduktion i beta-amyloid hos de behandlede - og samtidig en langsommere sygdomsudvikling. Det er derfor, Kristian Steen Frederiksen beskriver behandlingen som lovende.
Lovende trods alvorlige bivirkninger
På trods af de mulige alvorlige bivirkninger mener Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af Den Kliniske Forskningsenhed ved Nationalt Videnscenter for Demens, fortsat at den nye behandling er lovende.
»Hvor alvorlige og hyppige bivirkningerne er, og om medicinen er direkte årsag, er stadig ved at blive undersøgt,« skriver han i en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen.
»[De] mest alvorlige [bivirkninger] ser ud til at være dødsfald som følge af hjerneblødninger i forbindelse med samtidig behandling med blodpropopløsende medicin. Som med al anden medicin må fordelene vejes op mod ulemperne: Opvejer alvorligheden og hyppigheden af bivirkninger fordelene ved behandlingen? Vi ved det ikke endnu,« skriver han og tilføjer:
»I mine øjne ændrer de foreløbige rapporter om bivirkninger ikke ved, at der er tale om en potentielt lovende medicin.«
Kristian Steen Frederiksen fortæller, at skulle behandlingen vise sig at være en succes, ville det være en milepæl i kampen mod Alzheimer - men også kun første lille skridt mod en virkelig effektiv behandling, der potentielt helt vil kunne stoppe udviklingen af sygdommen.
Om 1 - 1,5 år ved vi, om denne eller lignende antisstof-behandlinger vil blive godkendt til behandling i Danmark.
Det forventes, at de første detaljer fra fase 3-forsøget, som den afdøde kvinde var en del af, vil blive udgivet snart.
