Hvor i Danmark er der flest skovflåter?

Selvom vi nu er på vej ind i efteråret, og det bliver koldere i vejret, skal vi stadig være opmærksomme på flåtbid.

Flåter er som tommelfingerregel nemlig aktive, så længe temperaturen er over fem grader.

Sidste år bad vi her på Forskerzonen om din hjælp til at blive klogere på de danske flåter i artiklen ’Bidt af en skovflåt? Nu kan du registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid’.

Den hjælp har vi stadig brug for. Jo flere registreringer, vi får, desto mere præcis bliver vores viden om, hvor flåterne befinder sig og, hvor mange bliver bidt af en flåt.

Opdager du en skovflåt, håber vi derfor, at du registrerer det på Flåtinfo.dk.

Hvor mange registreringer har vi så fået så vidt, og hvad viser de? Det er temaet for resten af artiklen.

Udbredt i skove såvel som i haver

Baseret på foreløbige registreringer siden august sidste år, kan man se, at man kan støde på skovflåter hele året, men de er mere aktive fra marts til november (se figur).

Vi kan også se, at de er udbredt i hele landet og både i skove og parcelhuskvarterer. Vi mangler dog registreringer fra store dele af landet.

Ud af i alt 1.388 registreringer er 889 fra mennesker og 499 fra dyr. For hver registrering kan der være registreret flere end et bid eller flåt.

Cirka 19 procent af alle registrerede bid hos mennesker har medført et udslæt, hvilket kan være tegn på borreliose.

Det er et tal, der er cirka ti gange højere end forventet, da man typisk skønner, at ’blot’ to procent af alle flåtbid fører til borreliose.

Forklaringen er sandsynligvis, at man er mere tilbøjelig til at registrere et bid, hvis man ser et udslæt. Vi vil derfor opfordre til, at man registrerer flåtbid, uanset om man har fået udslæt eller ej.

Vi har fået 331 registreringer af kravlende skovflåter, der er blevet fanget på mennesker eller kæledyr, før de nåede at bide. Det viser, at jævnlige flåttjek efter ophold i naturen kan minimere risikoen for bid.

Kun toppen af isbjerget

Flåtinfo.dk er relativt ny, hvorfor der er mange, der endnu ikke kender den. Det betyder også, at vi (endnu) ikke kan bruge vores flåtkort til at sige, at der eksempelvis sker flere flåtbid i Tisvilde Hegn end i Rold Skov.

De foreløbige registreringer er derfor kun toppen af isbjerget.

Hverken vi eller andre ved præcis, hvor mange flåtbid der forekommer i Danmark hvert år. Det håber vi at ændre på, og netop derfor vil vi gerne have dig til at registrere dine flåtbid.

Men ikke kun bid. Du kan også registrere kravlende flåter, flåter pillet af kæledyr eller udslættet erythema migrans (den mest almindelige form for borreliose).

På jagt efter nye flåter i Danmark

I Danmark støder vi oftest på skovflåten (Ixodes ricinus). Der er dog noget, der tyder på, at andre flåter er ved at finde vej til Danmark og etablere sig.

På Flåtinfo.dk har vi for eksempel fået tre registreringer af engflåten (Dermacentor reticulatus).

Det er en flåt, der hører til en anden slægt end skovflåten, og som potentielt kan overføre andre sygdomme – blandt andet Babesia canis, som kan medføre sygdommen babesiose hos hunde.

Den sygdom kan få de røde blodlegemer til at sprænges, hvilket blandt andet fører til feber og øget træthed hos din hund (læs mere om flåter og sygdomme her).

Hvis man ser en flåt, der ikke er en skovflåt, eksempelvis engflåten, vil vi meget gerne modtage flåten eller et billede af den.

Til slut blot en opfordring: Efteråret skal nydes udenfor, men husk at tjekke dig selv for flåter.

Flåtinfo.dk er en del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.