Danske praktiserende læger scorer højt, når det gælder deres evne til at forstå og kommunikere med patienterne.
Det viser ny, dansk forskning, hvor forskere fra Syddansk Universitet (SDU) via en stikprøve på 464 danske praktiserende læger har testet lægernes evne til at sætte sig ind deres patienters behov.
\ Historien kort
- Danske læger scorer generelt højt i empati-test.
- God empati giver muligvis bedre behandling og raskere patienter.
- Udbrændte læger kan have gavn af blandt andet mindfulness for at højne empatien.
På en skala for empati (Jefferson Scale of Empathy for sundhedsprofessionelle), der går fra 20 til 140, scorede de danske praktiserende læger gennemsnitligt 118, hvilket er højt, men nogle læger scorede ned til 80, og 20 procent af de danske læger lå under en score på 108.
I den anden ende af skalaen scorede 20 procent over 127.
Derfor er der ifølge forskerne bag resultatet rum til forbedringer, så praktiserende læger i videst mulige omfang udviser empati for deres patienter.
»Det handler om, at praktiserende læger skal kunne forstå deres patienter for at kunne give dem den optimale behandling. Her ser det godt ud blandt de danske praktiserende læger, for vi kan se, at de har et generelt højt niveau. Det kan dog godt blive højere, for vi ser også en del variation lægerne imellem,« fortæller Troels Kristensen, der er lektor ved Danish Centre for Health Economics (DaCHE) og Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA) ved SDU.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research and Public Health.
Gode til at forstå deres patienter
At de danske praktiserende læger scorer højt i empatitesten betyder, at de generelt er gode til at kommunikere med deres patienter, og det giver alt andet lige bedre behandling.
Lægerne forstår i højere grad deres patienter og er gode til at undgå misforståelser i patient-læge-relationen.
»Hvis ens egen læge ikke forstår, hvad man siger, er det svært at have et godt tillidsforhold. Det er også vigtigt, at patienterne føler sig hørt og anerkendt for at give dem tryghed i forhold til det at gå til lægen. Læger bliver formentligt også bedre til at fortolke symptomer, når de har bedre empati,« forklarer Troels Kristensen.
\ Læs mere
Empatiske læger kan give raskere patienter
Forskningsresultatet er interessant, fordi det flere gange er blevet videnskabeligt bevist, at virkningen af medicin er bedre, hvis læger og patienter har gode relationer.
Det fortæller Jakob Kjellberg, der er professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Der er samtidig en klar sammenhæng mellem lægens evner til at sætte sig ind i sine patienters behov og patienternes tillid til lægen.
Derfor kan empatiske læger muligvis opleve, at deres behandlinger virker bedre, hvis de arbejder med patienter, som de har et godt og langvarigt forhold til.
»Man skal huske på, at meget medicin er symptombehandling, og har man tillid til lægen og det produkt, som lægen giver en, virker det ofte bedre. Det er placebo, men det virker, og derfor er det vigtigt at vi har fokus på blandt andet lægernes empati, fordi det kan gavne sundhedssystemet,« siger Jakob Kjellberg, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
Evnen til forståelse og formidling
I forskningen har Troels Kristensen med kollegaer undersøgt de danske praktiserende lægers kognitive og adfærdsmæssige empati.
Det vil sige, at de har undersøgt lægernes evner til at forstå deres patienter og deres evne til at formidle denne forståelse.
Dette adskiller sig fra den følelsesmæssige komponent af empati, der handler om lægernes evne til at dele patienternes følelser, blive kede af det på deres vegne og være medfølende.
For at undersøge lægernes kognitive empati har forskerne fået 464 danske læger til at besvare et spørgeskema med 20 specialdesignede spørgsmål.
Spørgeskemaerne indeholdt eksempelvis spørgsmål som:
- ’Det er svært for mig at se tingene fra mine patienternes perspektiv’ eller
- ’Min forståelse, for hvordan mine patienter og deres pårørende føler, har ikke indflydelse på medicinsk eller kirurgisk behandling’.
Lægerne blev bedt om at besvare spørgsmålene ved at bedømme dem på en skala fra 1 til 7, alt afhængigt at hvor enige eller uenige de var i udtalelsen.
Ved hjælp af besvarelserne kunne forskerne beregne empati-scoren for de enkelte lægers kognitive og adfærdsmæssige empati.
\ Læs mere
Lægernes empati kan højnes
Troels Kristensen fortæller, at forskningsresultatet blandt andet er relevant i forhold til at skabe fokus på lægers uddannelse og adfærd, og at det fokus kan bidrage til at sikre, at danske praktiserende læger også i fremtiden har høj empati.
Man kan ifølge Troels Kristensen højne lægers empati ved blandt andet at:
- Tilbyde efteruddannelse til praktiserende læger, som ønsker værktøjer til at forbedre kognitiv og adfærdsmæssig empati. Det kan eksempelvis være mindfulness.
- Ændre på vilkår relateret til praksisorganisering, tidspres og dets årsager, som kan bidrage til, at lægen privat, professionelt og psykologisk har det godt i den daglige praksis.
- Sørge for humanistisk uddannelse af medicinstuderende, så unge læger kommer ud i lægegerningen med de rette værktøjer til at forstå patienternes behov.
Specielt det sidste bør der ifølge Troels Kristensen være fokus på.
»Der er en trend mod mere digitaliseret kommunikation i samfundet, og den teknologiske udvikling har resulteret i en progressivt nedadgående trend i unge menneskers empatiske evner og kompetencer. Det samme gælder blandt medicinstuderende, og derfor bør man allerede på medicinstudiet give yngre læger kurser, som proaktivt fremmer de fremtidige lægers kognitive og adfærdsmæssige empati,« sig han.
Personlige forhold har indflydelse på empatiscore
Det nye forskningsresultat viser også, at der er forskel på empati blandt grupper af praktiserende læger.
- Læger mellem 45-54 år havde i forhold til yngre læger lavere odds for at score over 120 i empatitesten.
- Læger, der har anden beskæftigelse uden for deres egen klinik, eksempelvis i forskningen eller som idrætslæger, havde større odds for at score et højt niveau i empatitesten.
- Læger, der i spørgeskemaet svarede, at de er enige i, at patientrelationen var en vigtig del af deres jobtilfredshed, havde højere odds for at score et højt niveau i empatitesten.
- Læger, der i spørgeskemaet svarede, at de er enige i, at interaktion med kollegaer er vigtig for deres jobtilfreds, havde højere odds for at score et højt niveau i empatitesten.
- Læger, som i spørgeskemaet svarede, at prestigen og pengene var vigtig for deres jobstilfredshed, havde ikke højere odds for at score et højt niveau i empatitesten.
»Viden om variation er vigtig, fordi det kan vise, hvor der kan være behov for indsatser for at højne empatien blandt de danske praktiserende læger. Eksempelvis kan der være en sammenhæng mellem en lavere empati og læger, som føler sig udbrændte. Her kan man konkret gå ind og forsøge at højne lægernes empati ved at hjælpe dem til større tilfredshed med deres arbejde, eksempelvis ved at ændre organiseringen,« siger Troels Kristensen.
Høj empati giver måske raskere patienter
Troels Kristensen fortæller, at det næste skridt i forskningen formentligt bliver at se, om lægernes variation i empati også er associeret med lægers professionelle adfærd, eksempelvis forbrug af sundhedsydelser og medicin, arbejdsbyrde og proxymål for resultaterne af deres behandling.
Vil læger med høj empati generelt give bedre behandling?
Forskeren har også set på forskelle mellem mandlige og kvindelige læger.
»I en del af litteraturen er der forventninger om, at kvinder har mere empati end mænd, men det har vi ikke kunne finde i vores forskning. Det kan måske hænge sammen med, at vi i Danmark har et mere ensartet kønsrollemønster, end man eksempelvis har i Sydeuropa, hvor der er mindre ligestilling på det professionelle område. Det ved vi ikke,« siger Troels Kristensen.
