Med alderen bliver vores muskler og knogler svagere.

Det betyder, at vi bliver langsommere og får større risiko for at falde. Det kan også føre til knogleskørhed, især hos kvinder der har passeret overgangsalderen.

Fysisk aktivitet og sund kost kan muligvis begrænse, hvor hurtigt det går, men ifølge sundhed.dk taber vi i gennemsnit 30 procent af vores muskelmasse fra vi er 20 år til vi fylder 80 år.

Derfor har det igennem mange år været af stor interesse for forskerne at finde et lægemiddel, der kan hjælpe med at bevare muskelmasse og knogletæthed hos ældre.

Danske forskere har nu muligvis taget de første skridt på vejen mod sådan et lægemiddel:

»Vi har lavet et molekyle, der i museforsøg øger muskelmasse og knogletæthed uden at påvirke antallet af de røde blodlegemer, der kan øge risikoen for blodpropper. Der er helt sikkert potentiale i det,« siger Andreas Lodberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Han er førsteforfatter på det nye studie, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The FASEB Journal.

LÆS OGSÅ: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Tidligere behandlinger virkede som EPO

Det nye molekyle, med det mundrette navn FSTΔHBS-mFc, skiller sig ud fra andre lignende behandlinger, fordi det i forsøg med mus har vist sig ikke at øge risikoen for blodpropper.

»Andre tidligere forsøg med lignende stoffer har vist en epo-lignende effekt, som får antallet af røde blodlegemer til at stige. Flere røde blodlegemer gør blodet tykkere og øger teoretisk set risikoen for blodpropper,« siger Andreas Lodberg og fortsætter:

 »Typisk er patienter med knogleskørhed lidt oppe i alderen, hvilket i sig selv er en risikofaktor for blodpropper. Dertil kommer, at en del har samlet andre sygdomme op undervejs eller har en livsstil, der også øger deres risiko for blodpropper. Derfor er det en fordel, at det nye molekyle ikke påvirker de røde blodlegemer.«

LÆS OGSÅ: DNA-affald nøglen til udvikling af muskler

Lårmuskler voksede med 21 procent

I studiet har forskerne delt 85 hunmus op i seks forskellige grupper.

• 11 mus fik placebobehandling.
• 18 mus fik ingen behandling.
• 14 mus fik 3 mg/kg kropsvægt FSTΔHBS-mFc 2 gange om ugen.
• 14 mus fik 10 mg/kg kropsvægt FSTΔHBS-mFc 2 gange om ugen.
• 14 mus fik 30 mg/kg kropsvægt FSTΔHBS-mFc 2 gange om ugen.
• 14 mus blev fem gange om ugen behandlet med parathyroidehormon, PTH, der i dag bruges som knogleopbyggende behandling.

Alle mus undtagen placebogruppen fik fjernet æggestokkene for at efterligne det nedsatte niveau af østrogenhormoner, som findes hos kvinder i overgangsalderen. Det er nemlig den gruppe, der er mest udsat i forhold til at udvikle knogleskørhed.

Fire uger efter behandlingen målte forskerne størrelse på læg- og lårmuskler samt knogler. Blodet blev målt ugentligt under forsøget.

»Ved den højeste dosis af FSTΔHBS-mFc steg knoglemassen med 42 procent og lårmusklens størrelse med 21 procent uden, at antallet af røde blodlegemer steg,« siger Andreas Lodberg.

LÆS OGSÅ: Forskere: Længere pauser under træning kan give større muskler

Nuværende behandlinger har bivirkninger

Det er ikke noget nyt, at der er stor interesse for muskelopbyggende og knoglestyrkende medicin.

Parathyroidehormon er effektivt knogleopbyggende, mens hormonet testosteron har vist blandede resultater hos ældre patienter. Men hormonerne er ikke uden bivirkninger.

»Testosteron har nogle uheldige bivirkninger. Blandt andet øges antallet af røde blodlegemer, der giver øget risiko for blodpropper. Dertil kommer øget risiko for prostatacancer, væskeophobning, hudændringer, søvnapnø og gynækomasti (udvikling af bryster hos mænd red.), hvoraf de to sidstnævnte dog er sjældne,« siger Andreas Lodberg.

»PTH’s største ulempe er nok, at det skal gives hver eneste dag, mens behandlingen står på. Muskelkramper, hovedpine, svimmelhed og kvalme er også almindelige bivirkninger.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Små vægte giver store muskler

En ny signalvej til muskler og knogler

De senere år har forskerne flyttet fokus fra hormonerne og i stedet set på proteiner, der påvirker vores evne til at danne muskler og knogler:

• Myostatin: et protein, der blokerer for vores opbygning af muskelmasse. Proteinet er blandt andet kendt fra kvægracer, der har en mutation, som sætter myostatin ud af spil og derfor giver køerne en enorm, uhæmmet muskelvækst.
• Activin A: et protein, der hæmmer de knogleopbyggende celler og aktiverer de knoglenedbrydende celler.
• Follistatin: et protein, der regulerer myostatin og activin A. Follistatin stopper myostatin og activin A’s naturlige hæmning af muskel- og knogledannelsen. På den måde kan follistatin give muskel- og knogletilvækst.

Kvægracen 'Belgian Blue' er kendt for en mutation, som hæmmer funktionen af myostatin, og derfor vokser musklerne uhæmmet. (Foto: Mastiff/Wikimedia Commons)

Molekylærbiolog: Meget interessant studie, men hvad med hjertet?

Ulrik Frandsen, der er lektor i muskelfysiologi og biomekanik ved Institut for Idræt og Muskelfysiologi på Syddansk Universitet, har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Det er et meget interessant studie. Det er lykkedes dem at modificere molekylet, så der ikke sker en forøgelse af røde blodlegemer, og så er molekylet i øvrigt blevet aktivt i længere tid. Det er rigtig godt klaret,« siger Ulrik Frandsen.

Der er dog også ting, han undrer sig over.

»Jeg gad godt, at de havde målt på flere muskler. For eksempel kan det være problematisk, hvis hjertemuskulaturen vokser for meget, for så fungerer hjertet dårligere. Det kunne også være interessant at vide, hvilke muskelfiber-typer der vokser,« siger Ulrik Frandsen og tilføjer:

»Men jeg kan forestille mig, at forskerne ikke har målt på så mange muskler, fordi det er et konkurrencepræget felt, og de sikkert gerne ville have artiklen ud hurtigst muligt.«

LÆS OGSÅ: Genterapi giver større muskler

»Vi har målt på hjertet«

Andreas Lodberg er helt enig i, at det kan være problematisk, hvis hjertet vokser for meget.

Han fortæller, at der er blevet målt på hjertet, selvom det ikke fremgår i hovedartiklen, men i stedet i det supplerende materiale.

»Vores fokus har i første omgang være på skeletmuskler, men vi vejede hjertet, og hvis man bare tager hjertet for sig selv, så er det rigtigt, at det blev tungere, men det er en lidt unfair måde at gøre det på, da musene i det hele taget tog meget på. Når man normaliserer hjertets vægt til kropsvægten, så er der ikke nogen effekt af stoffet på hjertet,« siger Andreas Lodberg.

Forsker: Kan være et lægemiddel om et par år

Ifølge Andreas Lodberg er man allerede i gang med at teste et stof beslægtet med deres molekyle på mennesker i USA.

»Når de er færdige med fase 3 (forsøg med en stor gruppe patienter), så vil det være tilgængeligt for godkendelse for den amerikanske fødevare- og lægemyndighed, FDA. Så det kan muligvis være på hylderne indenfor de næste par år,« siger Andreas Lodberg.

Ulrik Frandsen er enig i, at det kan blive et nyt lægemiddel indenfor få år:

»Der er meget fokus på den her aldringsproblematik. Vi lever længere og har samtidig et naturligt tab af muskel- og knoglemasse. Det arbejdes der intenst på at løse, og om 3-5 år vil jeg tro, der findes en pille, der kan behandle det,« siger han.

LÆS OGSÅ: Frie radikaler gør vores muskler stærkere

LÆS OGSÅ: D-vitamin påvirker dine muskler