Danmark har verdens yngste førstegangsrygere, viser nyt studie

16,4 år.

Det er gennemsnitsalderen for førstegangsrygere i Danmark. Danmark indtager dermed en trist førsteplads over verdens yngste førstegangsrygere. Det viser nye studier, der er publiceret i The Lancet Public Health.

Globalt er gennemsnitsalderen for førstegangsrygere 19 år. De yngste gennemsnit blev observeret i Europa og Amerika, men de yngste førstegangsrygere finder vi altså i Danmark.

Resultatet kommer lidt bag på Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.

»Det overrasker mig lidt. Vi har en stor, ny skolebørnsundersøgelse, der viser, at andelen af dagligrygere, der startede med at ryge som 13-årige eller yngre, er højere i flere andre lande, såsom Slovakiet, Bulgarien og Ukraine (omkring 6 procent) end i Danmark (2,3 procent),« siger Charlotta Pisinger, men tilføjer:

»Men det kan være, at rygning rigtig tager fat, når de unge kommer på ungdomsuddannelserne i Danmark, mens de i andre lande først rigtig begynder at ryge, når de er færdige med ungdomsuddannelserne og kommer ud og arbejder eller går på videregående uddannelse. De danske unge er ret frisindede, og det er deres forældre også, og de flytter tidligt hjemmefra.«

Kæmpe studier

Resultatet om gennemsnitsalderen for førstegangsrygere er bare ét blandt mange resultater i tre studier, der netop er blevet publiceret forud for dagen 'World No Tobacco Day' 31. maj (International Røgfri Dag, red.).

Studierne består af data fra 1990 til 2019 og er baseret på 3.625 nationalt repræsentative undersøgelser for rygere - både kvinder og mænd - fra 15 år og opefter i 204 lande.

Studierne viser blandt andet:

• Det globale antal rygere stiger fortsat: Antallet af rygere verden over er steget til 1,1 milliard i 2019.

• Rygning forårsagede 7,7 millioner dødsfald i 2019 - og hvert femte mandlige dødsfald.
• 89 procent af nye rygere bliver afhængige, inden de er fyldt 25 år.
• I 2019 var der 155 millioner rygere mellem 15-24 år. Det svarer til 20,1procent af unge mænd og 5 procent af unge kvinder globalt.
• To tredjedele (65,5 procent) af alle nuværende rygere begyndte at ryge, inden de var fyldt 20 år.

Unge rygere bekymrer forskerne

Det er især det høje antal af unge rygere, der bekymrer forskerne. Over halvdelen af verdens lande viser ingen fremskridt i forhold til at reducere rygning blandt de 15-24-årige.

Og der er mange gode grunde til at tage netop dét resultat seriøst, mener Charlotta Pisinger.

»Jo tidligere man begynder at ryge, jo højere risiko har man for at blive syg af rygning. Rygning skader allerede i barn-/ungdommen. Jo tidligere man begynder at ryge, desto sværere har man ved at holde op igen, for man bliver meget afhængig,« siger Charlotta Pisinger.

»Desuden er hjernen ikke færdigudviklet, og den umodne hjerne tåler ikke rygning. Der er stigende evidens for øget risiko for kognitive skader, opmærksomhedsforstyrrelser, angst og depression ved rygning i tidlig ungdom,« uddyber hun.

For nyligt skrev Charlotta Pisinger sammen med andre forskere i en statusartikel i Ugeskrift for Læger, hvordan rygning i ungdommen kan have langsigtede konsekvenser - også ved rygestop før de 30 år. Det har Videnskab.dk også skrevet om: Rygning i ungdommen kan have langsigtede konsekvenser - også ved rygestop før de 30 år.

Studier af »meget høj kvalitet«

Selvom studierne i The Lancet Public Health bygger på landespecifikke undersøgelser, der måske ikke er helt ens, er der tale om studier af høj kvalitet, vurderer Charlotta Pisinger.

»Studier, der publiceres i Lancet har en meget høj kvalitet og er blevet kritisk vurderet af flere forskere, der er specialister på området. Så ja, vi kan stole på resultaterne,« siger hun.

Selv fremhæver forfatterne bag studierne, at data om tobaksbrug er selvrapporteret, altså, at det ikke er fuldstændig objektivt målt - og at alder ved begyndelse af rygning derfor kan være 'biased' - det vil sige, at resultatet potentielt kan være forvrænget.

\ Læs mere

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Men ifølge Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed, ved man, at unge overordnet er i stand til at besvare spørgsmål om rygning, og at deres svar stemmer fint overens med biologiske målinger af det samme.

»At anvende selvrapportering er den gængse måde at få oplysninger om unges rygevaner,« forklarer hun og tilføjer:

»Usikkerheder ved at spørge tilbage i tiden vil altid være til stede i denne type studier - det, de beskriver som 'recall bias'. På den anden side er det jo den eneste måde at få informationen - medmindre man følger de unge over tid. Så jeg vil nok sige, at det er den bedste information, vi kan få på det.«

»Endvidere er der jo spurgt på samme måde på tværs af landene, så der er samme risiko for den bias på tværs. Det vil sige, det påvirker ikke sammenligningen landene imellem,« siger hun.

»Så godt, som det bliver«

Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, er enig. Også han har kigget studierne igennem for Videnskab.dk.

»Det her er så godt, som det bliver. Jeg tror ikke, nogle lande bevidst snyder med førstegangsrygere. Jeg tror, man må regne med en vis forskel - også blandt europæiske lande. Men det her er så godt, det nu kan blive. Det er altid en diskussion, om man kan sammenligne [på tværs af lande, red.]. Det kan man sjældent helt,« siger Niels Them Kjær.

Men måske er Danmark bare bedre til at registrere førstegangsrygerne?

»Ja, det snakker man jo altid om, når noget er steget - for eksempel kriminalitet - at det må være, fordi man registrerer mere. Det tror jeg nu ikke. Tobaksområdet har der været fokus på i mange år. De her tal går tilbage til 1990, så det har man monitoreret ret præcist i mange år. Det er ikke noget nyt område,« forklarer Niels Them Kjær.

\ Læs mere

Derfor er skræmmende sundhedsformidling mindre effektiv

Opfordring til myndigheder

Unge er i høj grad i risiko for at blive afhængige af rygning. Det skyldes både adfærd og biologi.

9 ud af 10 rygere begynder allerede, inden de er 25 år, og derfor vil en øget tobakskontrol være vigtig for at reducere antallet af det samlede antal rygere.

Studiernes forfattere opfordrer alle lande til hurtigst muligt at vedtage og håndhæve en effektiv tobakskontrolpolitik - blandt andet med højere afgifter på tobaksvarer og forbud mod tobaksreklamer - også på sociale medier - og ved at skabe røgfrie miljøer.

»Rygning er en vigtig risikofaktor, der truer menneskers sundhed over hele verden, men tobakskontrol er sørgeligt utilstrækkelig i mange lande rundt om i verden,« siger professor Emmanuela Gakidou, seniorforfatter, Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Seattle, Washington, i en pressemeddelelse.

»Hvis en person ikke bliver ryger, inden vedkommende er 25 år, er det meget usandsynligt, at personen bliver ryger. Det åbner et kritisk vindue med muligheder for interventioner, der kan forhindre unge i at begynde at ryge og forbedre deres helbred resten af deres liv,« uddyber professoren.

\ Læs mere

Hvad får os til at ryge mindre?

Det er Charlotta Pisinger enig i.

»Vi ved, at det mest effektive er høj pris på tobaksvarer. Og man skal sætte prisen op på alle tobaksnikotinholdige varer på én gang, så rygerne ikke bare flytter forbruget til noget andet. Jeg er også 100 procent enig i denne sætning: 'Tobaksindustrien er fortsat den største forhindring for tobakskontrol',« siger hun.

Her hentyder hun til, at tobaksindustrien bruger milliarder på marketing - blandt andet på de sociale medier, som især er målrettet de unge.

\ Læs mere

Forskere: Høje cigaretpriser hjælper fattige – frygt ikke grænsehandel

Brug for mere alderskontrol

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke tilladt at sælge tobaksvarer til unge under 18 år. Men når Danmark har en gennemsnitsalder på 16,4 år for førstegangsrygere, sker salget til de unge alligevel.

»Den gennemsnitlige ryger begynder, to år før de må købe cigaretter. Det kalder på mere kontrol af aldersgrænsen. Det kalder også på et større engagement bredere i befolkningen, at børn og unge ikke begynder at ryge. For det her resultat peger på, at man bredt i befolkningen accepterer, at børn begynder at ryger,« mener Niels Them Kjær.

»Det er rigtig pinligt, at Danmark har en verdensrekord i yngste førstegangsrygere. Den verdensrekord har vi ikke lyst til at vinde.«

\ Læs mere

Illustreret tidslinje: Det sker i kroppen, når du har røget den sidste cigaret

\ Læs mere

Rygestop gør humøret bedre, fastslår stort studie

\ Læs mere

Sådan påvirker rygning din hud