Hvis du er ung ryger, har du en højere risiko for at blive udsat for en lang række sygdomme allerede i ungdommen. 

Det er resultaterne, fire danske forskere tilknyttet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg-Frederiksberg Hospital kommer frem til i en statusartikel, der er publiceret i Ugeskrift for Læger.

Statusartiklen er et systematisk review af fire longitudinelle studier - det vil sige, at de danske forskere har gennemgået resultaterne fra fire studier, der har fulgt en gruppe individer over tid og undersøgt, hvad rygning i ungdommen betyder. (I boksen under artiklen kan du se, hvad de enkelte studier konkluderer.)

Forskerne konkluderer i statusartiklen, at selvom du som kvinde holder op med at ryge som 30-årig, er risikoen for at dø af lungekræft næsten dobbelt så høj sammenlignet med ikke-rygere (se uddybning i faktaboks 2).

For kvinder er der ifølge studiet derudover en lille øget risiko på 5 procent for at dø indenfor 12 år efter rygestop, altså i en ung alder, sammenlignet med dem, der aldrig har røget.

Der er tale om store og grundige befolkningsbaserede spørgeskemaundersøgelser, der tager højde for såkaldte 'konfounders' (andre mulige konkurrerende sygdomsårsager, som for eksempel uddannelsesniveau og alkoholforbrug), der også kan have en indflydelse på resultatet.

Dermed bliver endnu en myte om rygning manet i jorden, lyder det fra de danske forskere.

Senest skrev Videnskab.dk om et nyt studie, der afliver myten om, at cigaretter gør rygere mere afslappede, og at et rygestop går udover sociale relationer. 

»Behov for den her viden«

Statusartiklen samler den eksisterende viden på området, og resultaterne er vigtige, for det er stadig en udbredt opfattelse - især blandt unge - at kvitter man smøgerne, inden man er 30 år, så får det ingen sundhedsmæssige konsekvenser. 

Det siger Charlotta Pisinger, der er én af forskerne bag studiet: 

»Men det er ikke sandt,« siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.

Hun forklarer, at det netop var forskernes motivation til at gå de tidligere studier igennem og samle den eksisterende viden i én artikel.

»Rygning og tobak indeholder rigtig mange kræftfremkaldende og giftige stoffer, der giver nogle akutte skader allerede i ungdommen, men også varige mén, som kroppen ikke kan reparere igen. Det gælder især lungekræft,« tilføjer hun.

Charlotta Pisinger forklarer, at fordi forskerne har fulgt den samme gruppe af unge mennesker over længere tid, både rygere og ikke-rygere, kommer de frem til, at rygning fører til en dårligere lungefunktion. Også når der bliver taget højde for andre faktorer, der kan påvirke resultatet.

Rygning i ungdommen påvirker også kvinders fertilitet og mænds potens, så det kan blive sværere at få børn. 

Desuden kan rygning føre til graviditetskomplikationer som for eksempel graviditet uden for livmoderen, og så kan rygning skade lungerne og hjertekarsystemet og føre til anden helbredsskade i en ung alder.

»Vi har set på den samlede evidens, og vi kan se, at der er en sikker sammenhæng ud fra de tal, der findes,« siger Charlotta Pisinger. (Se boksen under artiklen)

Men forskerne nævner ingen specifikke tal i deres statusartikel, for det er vanskeligt ifølge Charlotta Pisinger. Desuden var det ikke forskernes formål, da de har fokuseret på dødeligheden. 

Skulle forskerne inkludere specifikke tal for hver af de ovenstående risikofaktorer, ville det kræve, at de indsamlede alle de specifikke studier, der undersøger dem og gennemgå dem for at lave en metaanalyse. 

»Det ville være et kæmpestort arbejde,« siger Charlotta Pisinger.

Overraskende fund

Resultaterne kommer bag på Uffe Bødtger, der er lungemedicinsk overlæge på Næstved Sygehus og professor ved Syddansk Universitet. Han har ikke været med til at skrive statusartiklen, men har læst den igennem samt kigget på de citerede studier. 

«Jeg arbejder med at udrede lungekræft i hverdagen, og jeg må erkende, at jeg er overrasket over de langtidskonsekvenser, der beskrives. Det er tankevækkende,« siger han og tilføjer:

»Det har været en 'sandhed', at har man været røgfri i 20 år, så har man en risiko på linje med baggrundsbefolkningen, men det bliver der talt imod her.« 

Mange befolkningsstudier har betydelige svagheder, men Uffe Bødtger vurderer, at det er et solidt arbejde - især det engelske studie, der blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Lancet. 

Det er dog vigtigt at påpege, at selvom befolkningsstudier kan finde såkaldte korrelationer (statistiske sammenhænge), en kobling mellem to eller flere faktorer, som lyder overbevisende, er det vigtigt at huske på, at der alligevel kan være andre faktorer end netop rygning, der påvirker resultatet.

»Det er et grundigt studie på over én million kvinder, hvor de også har taget socioøkonomiske forhold med ind,« siger Uffe Bødtger.

Han henviser til, at det er afgørende, at der tages højde for faktorer som livsstil, alkohol, social klasse og andre faktorer, som er associeret både med rygning og med risiko for alvorlige sygdomme eller tidlig død. 

Alligevel kan forskerne aldrig tage højde for alt. Det vil sige, at selvom forskerne justerer for ovenstående faktorer, kan de ikke med sikkerhed konkludere, om det er rygningen eller noget andet, der påvirker resultaterne.

Selvom han har arbejdet som lungemediciner i mere end ti år, er han ikke stødt på den her viden før. Men han byder den velkommen, for det er ikke noget, der diskuteres, siger han.

Alle er selvfølgelig enige om, at tobak er skidt, og at det er en god idé at stoppe med at ryge, men der er ikke meget fokus på, at rygning i ungdommen kan få alvorlige konsekvenser senere hen i livet.

»Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge!«

Så hvad kan vi bruge resultaterne til?

Uffe Bødtger håber ikke, at artiklens fund fører til en 'så er det jo også ligemeget-holdning' og vil afholde rygere fra at lægge cigaretterne fra sig, hvis skaden jo alligevel er sket.

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge, slår han fast:

»Jeg håber, man anvender det til at sige, at det pinedød er vigtigt at stoppe med at ryge så tidligt som muligt. Jo før jo bedre.«

Han håber også, at den nye viden bliver taget til sig i sundhedsvæsenet, for i dag bliver en patients rygehistorie ofte ikke nævnt i journalen. 

»Det aktuelle studie viser, at tidligere rygning er associeret med mange typer af sygdomme. Måske er tobakken den direkte årsag til alle disse sygdomme, eller måske skal der andre faktorer til samtidigt. Det må fremtidig forskning afsløre.«

Charlotta Pisinger slår også fast én gang for alle, at det altid kan betale sig at stoppe med at ryge.

»Alle undersøgelser konkluderer, at jo tidligere man stopper, desto mindre risiko har man for at blive alvorligt syg eller dø af rygning. Skaden hober sig op. Så hellere stoppe, mens man er 20 eller 25 end vente til de ’magiske 30 år’. Er man 20 og stopper, kan man måske forhindre, at alvorlig hjerte- eller lungesygdom udvikler sig tidligt i livet, eller at man ikke kan få børn.«

Selv for en 70-årig eller for én, der allerede er blevet syg af at ryge, vil der være en “kæmpe gevinst” ved at stoppe med at udsætte kroppen for kræftfremkaldende og giftige stoffer, siger hun.

»Risikoen bliver ved med at være der, men den falder dag for dag.«

Her kan du se en illustreret tidslinje over, hvad der sker i kroppen, når du stopper med at ryge.