Rygning i ungdommen kan have langsigtede konsekvenser - også ved rygestop før de 30 år
Nej, det er ikke uskadeligt at ryge, hvis bare man holder op, inden man er 30 år. Det konkluderer danske forskere i et nyt review. Men det kan stadig betale sig at stoppe - jo tidligere jo bedre.
Rygestop før 30 år myte at det ikke skader

Rygning og tobak indeholder rigtig mange kræftfremkaldende og giftige stoffer, der giver nogle akutte skader allerede i ungdommen, men også varige mén, som kroppen ikke kan reparere igen, viser en ny dansk forskningsgennemgang. (Foto: Shutterstock)

Rygning og tobak indeholder rigtig mange kræftfremkaldende og giftige stoffer, der giver nogle akutte skader allerede i ungdommen, men også varige mén, som kroppen ikke kan reparere igen, viser en ny dansk forskningsgennemgang. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Artiklen er en såkaldt 'statusartikel'.

Statusartikler på Ugeskrift for Læger er typisk en lille oversigtsartikel, hvor forskerne beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske videnskabelige perspektiver.

Statusartiklen gennemgår peer review, men forudsætter ikke, som det systematiske review, fuld dokumentation og systematisk kritisk gennemgang af hele litteraturen på feltet og derfor er der ikke metodeafsnit i statusartikler.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Hvis du er ung ryger, har du en højere risiko for at blive udsat for en lang række sygdomme allerede i ungdommen. 

Det er resultaterne, fire danske forskere tilknyttet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg-Frederiksberg Hospital kommer frem til i en statusartikel, der er publiceret i Ugeskrift for Læger.

Om statusartiklen i Ugeskrift for Læger

Statusartiklen samler evidens fra fire store longitudinelle studier; hvor man har undersøgt den totale dødelighed.

Studierne, som gennemgås, er af høj videnskabelig kvalitet ifølge Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse.

Studierne er baserede på spørgeskemaer. Det er ikke muligt at lave lodtrækningsstudier, som er 'toppen af hierarkiet' i videnskab. Af etiske grunde kan forskere nemlig ikke trække lod og bede én gruppe om at blive ved med at ryge og en anden om at stoppe.

Statusartiklen er et systematisk review af fire longitudinelle studier - det vil sige, at de danske forskere har gennemgået resultaterne fra fire studier, der har fulgt en gruppe individer over tid og undersøgt, hvad rygning i ungdommen betyder. (I boksen under artiklen kan du se, hvad de enkelte studier konkluderer.)

Forskerne konkluderer i statusartiklen, at selvom du som kvinde holder op med at ryge som 30-årig, er risikoen for at dø af lungekræft næsten dobbelt så høj sammenlignet med ikke-rygere (se uddybning i faktaboks 2).

For kvinder er der ifølge studiet derudover en lille øget risiko på 5 procent for at dø indenfor 12 år efter rygestop, altså i en ung alder, sammenlignet med dem, der aldrig har røget.

Der er tale om store og grundige befolkningsbaserede spørgeskemaundersøgelser, der tager højde for såkaldte 'konfounders' (andre mulige konkurrerende sygdomsårsager, som for eksempel uddannelsesniveau og alkoholforbrug), der også kan have en indflydelse på resultatet.

Dermed bliver endnu en myte om rygning manet i jorden, lyder det fra de danske forskere.

Senest skrev Videnskab.dk om et nyt studie, der afliver myten om, at cigaretter gør rygere mere afslappede, og at et rygestop går udover sociale relationer. 

Hvad betyder 'fordoblet risiko?'

I det største studie, som de danske forskere har gennemgået, indgår næsten 1,2 millioner britiske kvinder. Studiet fulgte kvinderne over 12 år og er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. 

328.000 af kvinderne var eks-rygere, og forskerne inddelte dem i undergrupper, alt efter om de stoppede med at ryge i 20-, 30-, 40- eller 50-års-alderen.

Studiet zoomer yderligere ind på, hvor mange der døde af forskellige årsager i blandt andet 30-års-gruppen.

Det er desværre i studiet ikke specificeret, hvor mange personer denne gruppe dækker over. Men det fremgår, at 86 kvinder i gruppen af eks-rygere, der var stoppet før de 30, døde af lungekræft. Til sammenligning estimeres tallet statistisk til at være 46 blandt aldrig-rygere.

Det svarer til en relativ risikostigning på 84 procent.

Eller mere mundret: Studiet viser, at selvom du holder op med at ryge som 30-årig, er risikoen for at dø af lungekræft næsten dobbelt så høj sammenlignet med ikke-rygere.

»Behov for den her viden«

Statusartiklen samler den eksisterende viden på området, og resultaterne er vigtige, for det er stadig en udbredt opfattelse - især blandt unge - at kvitter man smøgerne, inden man er 30 år, så får det ingen sundhedsmæssige konsekvenser. 

Det siger Charlotta Pisinger, der er én af forskerne bag studiet: 

»Men det er ikke sandt,« siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.

Hun forklarer, at det netop var forskernes motivation til at gå de tidligere studier igennem og samle den eksisterende viden i én artikel.

»Rygning og tobak indeholder rigtig mange kræftfremkaldende og giftige stoffer, der giver nogle akutte skader allerede i ungdommen, men også varige mén, som kroppen ikke kan reparere igen. Det gælder især lungekræft,« tilføjer hun.

Charlotta Pisinger forklarer, at fordi forskerne har fulgt den samme gruppe af unge mennesker over længere tid, både rygere og ikke-rygere, kommer de frem til, at rygning fører til en dårligere lungefunktion. Også når der bliver taget højde for andre faktorer, der kan påvirke resultatet.

Rygning i ungdommen påvirker også kvinders fertilitet og mænds potens, så det kan blive sværere at få børn. 

Desuden kan rygning føre til graviditetskomplikationer som for eksempel graviditet uden for livmoderen, og så kan rygning skade lungerne og hjertekarsystemet og føre til anden helbredsskade i en ung alder.

»Vi har set på den samlede evidens, og vi kan se, at der er en sikker sammenhæng ud fra de tal, der findes,« siger Charlotta Pisinger. (Se boksen under artiklen)

Men forskerne nævner ingen specifikke tal i deres statusartikel, for det er vanskeligt ifølge Charlotta Pisinger. Desuden var det ikke forskernes formål, da de har fokuseret på dødeligheden. 

Skulle forskerne inkludere specifikke tal for hver af de ovenstående risikofaktorer, ville det kræve, at de indsamlede alle de specifikke studier, der undersøger dem og gennemgå dem for at lave en metaanalyse. 

»Det ville være et kæmpestort arbejde,« siger Charlotta Pisinger.

Overraskende fund

Resultaterne kommer bag på Uffe Bødtger, der er lungemedicinsk overlæge på Næstved Sygehus og professor ved Syddansk Universitet. Han har ikke været med til at skrive statusartiklen, men har læst den igennem samt kigget på de citerede studier. 

«Jeg arbejder med at udrede lungekræft i hverdagen, og jeg må erkende, at jeg er overrasket over de langtidskonsekvenser, der beskrives. Det er tankevækkende,« siger han og tilføjer:

»Det har været en 'sandhed', at har man været røgfri i 20 år, så har man en risiko på linje med baggrundsbefolkningen, men det bliver der talt imod her.« 

Mange befolkningsstudier har betydelige svagheder, men Uffe Bødtger vurderer, at det er et solidt arbejde - især det engelske studie, der blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Lancet

Det er dog vigtigt at påpege, at selvom befolkningsstudier kan finde såkaldte korrelationer (statistiske sammenhænge), en kobling mellem to eller flere faktorer, som lyder overbevisende, er det vigtigt at huske på, at der alligevel kan være andre faktorer end netop rygning, der påvirker resultatet.

»Det er et grundigt studie på over én million kvinder, hvor de også har taget socioøkonomiske forhold med ind,« siger Uffe Bødtger.

Han henviser til, at det er afgørende, at der tages højde for faktorer som livsstil, alkohol, social klasse og andre faktorer, som er associeret både med rygning og med risiko for alvorlige sygdomme eller tidlig død. 

Alligevel kan forskerne aldrig tage højde for alt. Det vil sige, at selvom forskerne justerer for ovenstående faktorer, kan de ikke med sikkerhed konkludere, om det er rygningen eller noget andet, der påvirker resultaterne.

Selvom han har arbejdet som lungemediciner i mere end ti år, er han ikke stødt på den her viden før. Men han byder den velkommen, for det er ikke noget, der diskuteres, siger han.

Alle er selvfølgelig enige om, at tobak er skidt, og at det er en god idé at stoppe med at ryge, men der er ikke meget fokus på, at rygning i ungdommen kan få alvorlige konsekvenser senere hen i livet.

Rygning i Danmark

Tobaksrygning koster hvert år cirka 14.000 danskere livet, mens passiv røg er skyld i mellem 300-500 dødsfald årligt.

Halvdelen af alle rygere dør af en sygdom, der enten skyldes eller forværres af deres rygning ifølge sundhed.dk.

I gennemsnit mister rygerne cirka ti år af deres liv. Alligevel ryger omkring hver fjerde dansker, enten hver dag eller engang imellem ifølge Kræftens Bekæmpelse.

1.794 kvinder og 1.944 mænd dør årligt af lungekræft.

»Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge!«

Så hvad kan vi bruge resultaterne til?

Uffe Bødtger håber ikke, at artiklens fund fører til en 'så er det jo også ligemeget-holdning' og vil afholde rygere fra at lægge cigaretterne fra sig, hvis skaden jo alligevel er sket.

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge, slår han fast:

»Jeg håber, man anvender det til at sige, at det pinedød er vigtigt at stoppe med at ryge så tidligt som muligt. Jo før jo bedre.«

Han håber også, at den nye viden bliver taget til sig i sundhedsvæsenet, for i dag bliver en patients rygehistorie ofte ikke nævnt i journalen. 

»Det aktuelle studie viser, at tidligere rygning er associeret med mange typer af sygdomme. Måske er tobakken den direkte årsag til alle disse sygdomme, eller måske skal der andre faktorer til samtidigt. Det må fremtidig forskning afsløre.«

Charlotta Pisinger slår også fast én gang for alle, at det altid kan betale sig at stoppe med at ryge.

»Alle undersøgelser konkluderer, at jo tidligere man stopper, desto mindre risiko har man for at blive alvorligt syg eller dø af rygning. Skaden hober sig op. Så hellere stoppe, mens man er 20 eller 25 end vente til de ’magiske 30 år’. Er man 20 og stopper, kan man måske forhindre, at alvorlig hjerte- eller lungesygdom udvikler sig tidligt i livet, eller at man ikke kan få børn.«

Selv for en 70-årig eller for én, der allerede er blevet syg af at ryge, vil der være en “kæmpe gevinst” ved at stoppe med at udsætte kroppen for kræftfremkaldende og giftige stoffer, siger hun.

»Risikoen bliver ved med at være der, men den falder dag for dag.«

Her kan du se en illustreret tidslinje over, hvad der sker i kroppen, når du stopper med at ryge.

Det viser de fire studier, statusartiklen har gennemgået
  • Kohortestudie af Doll et al. (2004): Effekten af rygestop i forskellige aldre blev først undersøgt, hvor over 31.000 britiske mandlige læger deltog og blev fulgt i op til 50 år. Studiet viste, at de mænd, som stoppede med at ryge, inden de blev 30 år, havde samme forventede levetid som aldrigrygende mænd.
  • Japansk kohortestudie af Sakata et al. (2012): Med ca. 70.000 mænd og kvinder, som blev fulgt i gennemsnitligt 23 år, fandt man ingen signifikant forskel på død mellem dem, der holdt op inden 35-årsalderen og aldrigrygere. Risikoen for at dø (af alle årsager) var på 1,02 hos dem, der havde røget sammenlignet med 1,00 hos dem, der aldrig havde røget, efter at der var taget højde for andre faktorer, der kunne have betydning for dødelighed. 
  • Jha et al. (2013): Konkluderede, at rygestop i 25-35-årsalderen havde en gavnlig helbredseffekt. Der var slet ingen forskel på den totale dødelighed hos dem, der havde røget og ikke havde røget. Risikoen for at dø (af alle årsager) var på 1,02 hos dem, der havde røget sammenlignet med 1,00 hos dem, der aldrig havde røget, efter at der var taget højde for andre faktorer, der kunne have betydning for dødelighed. 
  • Kohortestudie af Pirie et al. (2013): Det største studie, der inkluderede omkring 1,2 mio. engelske kvinder. I studiet fandt man en signifikant let forøget dødelighed efter ni år med relativ risiko. Den var på 1,05 hos dem, der havde røget sammenlignet med 1,00 hos dem, der aldrig havde røget. Altså en ca. 5% højere risiko for kvinder, der stoppede med at ryge i alderen 25-34 år, i forhold til kvinder der aldrig havde røget. Igen var der taget højde for andre faktorer, der kunne have betydning for dødelighed. 

Kilde: Ugeskrift for Læger

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.