Computere i sengen giver søvnproblemer
Elektronik i sengen kan føre til dårligere søvn og alvorlige sundhedsproblemer. Det gælder især for teenagere, viser ny forskning.

Selv om det kan være sjovt at bruge computeren i sengen, kan det medvirke til dårligere søvn. (Foto: Colourbox)

Selv om det kan være sjovt at bruge computeren i sengen, kan det medvirke til dårligere søvn. (Foto: Colourbox)

Hvis du tager computeren med i seng, risikerer du at sove dårligere.

Det viser 2011-udgaven af den årlige undersøgelse Sleep in America, som er udarbejdet af det amerikanske National Sleep Foundation.

Dette års undersøgelse ser blandt andet nærmere på sammenhængen mellem brugen af kommunikationsteknologi og søvnproblemer.

Studiet viser blandt andet, at ti procent mellem 13 og 18 år vågner næsten hver nat, fordi de har fået sms-beskeder, telefonopringninger eller email.

De er også teenagere, som melder om dårligst søvn. De sover i gennemsnit 7 timer og 26 minutter per nat på hverdagsnætter, selv om amerikanske sundhedsmyndigheder anbefaler, at de unge sover 9 timer og 15 minutter.

»Den øgede brug af potentielt søvnforstyrrende teknologi blandt unge mennesker kan få alvorlige følger for helbredet, den kognitive udvikling samt anden generel velvære,« siger Lauren Hale, som har været med til at udarbejde rapporten.

Sover dårligt i hverdagene

Over 1500 mennesker mellem 13 og 64 blev interviewet, og resultaterne viser, at de fleste amerikanere ikke får den søvn, de føler, at de har brug for.

Næsten halvdelen af de adspurgte siger, at de sjældent eller aldrig får en god nats søvn på hverdage. 60 procent er plaget af mindst et søvnproblem som snorken eller det at vågne midt om natten ofte eller hver eneste nat.

Ifølge studiet er fjernsyn, bærbare computere, mobiltelefoner og lignende elektroniske apparater, som tages med i sengen, hovedårsagen til den dårlige søvn.

»Når man udsættes for kunstigt lys mellem solnedgang og sengetid, hæmmes produktionen af søvnhormonet melatonin, ligesom opmærksomheden øges og døgnrytmen forskydes, så det bliver sværere at sove,« siger en anden af forfatterne bag undersøgelsen, søvnforsker Charles Czeisler, i en pressemeddelelse.

Interaktive apparater værst

Han fortæller, at den store søvnundersøgelse viser, at amerikanerne er slemme til at bruge lysstærke skærme i timen før, de lægger sig til at sove.

Cirka seks ud af ti svarer, at de bruger computeren en time før, de går i seng, mindst et par gange om ugen. Mere end halvdelen af dem mellem 13 og 18 svarer, at de surfer på nettet i løbet af den sidste time før søvnen.

En af de andre forskere bag undersøgelsen, Michael Gradisar, har set nærmere på, hvordan brugen af forskellige teknologier påvirker søvnen.

Han mener, at der er store forskelle i den måde, passive medier som tv eller radio påvirker søvnen, i sammenligning med de mere interaktive medier.

»Min teori er, at interaktive medier som computerspil, mobiltelefoner og internet er mere opmærksomhedskrævende og gør det sværere at falde i søvn. Hvis man føler, at sådan noget gør en mere opmærksom eller urolig, bør man prøve at lave noget mere passivt, inden man går i seng,« siger han.

Går mest ud over de unge

Ståle Pallesen, professor i psykologi ved Universitetet i Bergen, var for nylig projektleder på et norsk studie af forholdet mellem søvn og brugen af interaktiv teknologi.

Studiet er endnu ikke publiceret, ifølge Pallesen viser resultaterne, at folk, som bruger en computer eller mobil i sengen, falder i søvn senere.

De norske forskere så ikke på forskelle mellem aldersgrupper, men Pallesen mener, at resultaterne passer med de amerikanske.

»Der er grund til at tro, at det går værst ud over de unge. De er allerede biologisk disponerede for at forsinke døgnrytmen, og det er også de unge, der bruger mobiler og bærbare computere mest i soveværelset,« slutter han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk