Når man som barn falder på cyklen og slår hul på knæet, får man plaster på, og så går det hele lidt bedre.
Lider man er hjertesvigt, som 64 millioner mennesker på verdensplan gør, så er situationen straks mere alvorlig, men her kan et slags plaster også være gavnligt, viser et nyt studie.
De tilgængelige løsninger til hjertesvigt er i dag at transplantere organer, som der er mangel på, og hjertepumper, som er dyre.
Men nu har forskere fundet en ny løsning til de mange hjertesvigtpatienter. Nemlig et plaster lavet af celler fra blod, som kan hjælpe hjertet med at trække sig sammen.
Det skriver The Guardian.
Forskerne har omprogrammeret celler fra blod til at opføre sig som stamceller, som kan udvikle sig til hvilken som helst celle i kroppen. I plasterets tilfælde udvikler cellerne sig til hjertemuskel og bindevævsceller.
»Vi har nu for første gang en laboratoriedyrket biologisk transplantation tilgængelig, som har potentialet til at stabilisere og styrke hjertemusklen,« siger Ingo Kutschka, professor og medforfatter til studiet fra University Medical Center Göttingen, til The Guardian.
Forskerne bag det nye studie har testet plasteret i raske rhesusaber, og seks måneder efter at plasteret blev implementeret, var hjertevæggen blevet tykkere.
Forskerne testede også plasteret på aber med hjertesvigtslignende sygdom, hvor de fandt en forbedring af hjertets evne til at trække sig sammen.
Efter forsøgene med aberne anvendte forskerne plasteret i en 46-årig kvinde med fremskredent hjertesvigt. Tre måneder efter fik hun en hjertetransplantation, så forskerne kunne undersøge hendes eget hjerte, som hun fik fjernet.
Plasteret havde overlevet, og der var udviklet blodforsyning.
Målet er ikke nødvendigvis at erstatte hjertetransplantation, fortæller Wolfram-Hubertus Zimmermann, professor og medforfatter til studiet:
»Det tilbyder en ny behandling til patienter, der i øjeblikket er under lindrende behandling, og som har en dødelighed på 50 procent inden for 12 måneder.«
Sian Harding, der er professor ved Imperial College, beskriver ifølge The Guardian studiets resultater som »banebrydende«, men påpeger også, at der er brug for mere forskning – blandt andet fordi hjertemuskelcellerne i plasteret ikke modnes fuldstændigt.
Studiet er udgivet i Nature.
