»Banebrydende«: Blodprøve kan måske forhindre, at kvinder taber mere end én graviditet

20.000.

Så mange kvinder i Danmark oplever hvert år, at en graviditet ender i et graviditetstab. Det vil sige efter, at graviditeten er bekræftet og kan være nået helt frem til graviditetsuge 22.

På verdensplan er det minimum 30 millioner kvinder, der bliver ramt.

Det er en »kæmpestor patientgruppe«, som ikke får meget opmærksomhed. I dag er det kutyme at sige, at graviditeten er gået til, og så må man bare »op på hesten igen«.

Nogle af tabene kan skyldes årsager hos moderen, og de årsager kan potentielt behandles for at forhindre gentagne graviditetstab.

Tanja Schlaikjær Hartwig har sammen med sin kollega, professor Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, de sidste to år forsket i par, der har oplevet graviditetstab.

Blandt andet med det formål at udvikle en metode, der kan skelne graviditetstab på grund af store kromosomfejl fra graviditetstab, hvor sådanne store fejl ikke er til stede.

Banebrydende resultater

»Og resultaterne er banebrydende«, mener Tanja Schlaikjær Hartwig, læge og postdoc ved Hvidovre Hospital, om den blodprøve fra kvinderne, der med stor nøjagtighed kan identificere større genetiske afvigelser hos fostre helt ned til graviditetsuge fem.

Studiet, der er en del af det større projekt Copenhagen Pregnancy Loss (COPL), er blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Det er det største forskningsprojekt inden for graviditetstab - og det første i verden - der har undersøgt fosterets genetik via moderens blod i tidlige graviditetstab.

Det kan potentielt føre til, at kvinder fremover kan blive undersøgt efter første graviditetstab - fremfor efter det tredje, som det er i dag - og ved behov udredes og behandles, så de undgår gentagne graviditetstab.

Det viser sig nemlig, at forskerne med bare en blodprøve fra 1.000 kvinder med graviditetstab - som de har sammenlignet med undersøgelser af væv fra deres tabte fostre - kommer frem til, at cirka halvdelen af de undersøgte fostre ikke havde større genetiske afvigelser.

Tabene skyldtes altså andre tilstande hos foster eller mor.

Også Ida Vogel, klinisk professor ved Aarhus Universitet, er positiv over for studiet. Det er »super godt«, mener hun.

»Det betyder noget helt konkret for de gravide, der oplever at miste en graviditet tidligt,« siger Ida Vogel og tilføjer:

»De får en afklaring. De forstår, hvorfor det skete - og så kan de lægge en plan for, at det med stor sandsynlighed ikke sker igen i næste graviditet. Det er omsorgsfuldt og klinisk betydende.«

Da der er cirka 20.000 tab om året i Danmark, vil 10.000 potentielt kunne få et svar på, hvorfor det skete.

Robust metode er nem at bruge

I dag er der intet tilbud om udredning eller behandling til de kvinder, der oplever graviditetstab.

»Og det har vi undret os over. Det er ærgerligt, at vi ofte siger til patienterne, at der nok er noget i vejen med fosteret uden at have undersøgt det,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig til Videnskab.dk.

De fleste kvinder, der oplever graviditetstab, går i gang med at bløde, mens der stadig er en graviditet i livmoderen, eller også bliver de skannet, hvor det kan ses, at graviditeten er gået til, men at kroppen ikke har registreret det endnu.

Forskerne har taget blodprøver på alle kvinder, mens der stadig var graviditetsvæv i livmoderen eller kort tid efter.

Det har de gjort, fordi de gerne ville udfordre en allerede eksisterende metode, der bliver brugt til levende graviditeter (NIPT, Non-Invasiv Prenatal Testing, der for eksempel kan give besked om, om fostret har Downs Syndrom) og bruge den i ikke-levende graviditeter helt ned til femte uge.

Det har forskerne gjort på 1.000 graviditetstab for at se, om de kan blive klogere på, hvilke tab der skyldes foster, og hvilke der skyldes moren.

»Det er en helt ny metode, der viser sig at være rimelig robust og nem at anvende. Og forhåbentlig kan den også potentielt være med til at hjælpe de 20.000 par, der taber en graviditet om året,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig.

Forsker: Parrene elsker, at der bliver gjort noget

I dag bliver kvinder først undersøgt, når de har mistet en graviditet for tredje gang i træk.

Man undersøger typisk heller ikke tabte fostre, da det kræver opsamling af graviditetsvæv, og metoderne har været dårlige til at skelne mellem mor og foster.

Men den nye metode består derimod bare af en blodprøve, efter graviditeten er gået til, så forskerne håber, at deres resultater kan bidrage til, at kvinder kan blive undersøgt tidligere - og dermed spare sorger, tid og penge.

Men der går nok noget tid, frygter Henriette Svarre Nielsen.

»For det første skal vi vise, at det er meningsfuldt at teste i en patientgruppe, hvor der aktuelt ikke tilbydes udredning, og for det andet er prisen stadig høj,« siger hun.

Forskerne fortsætter projektet, hvor deltagerne får lavet en blodprøve og får svaret ved et follow-up-besøg cirka fire uger efter tabet.

»Og det har en stor betydning for parret, at der bliver foretaget en konkret undersøgelse af, hvad der er gået galt. Det er en kæmpe lettelse at få noget at vide,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig og fortsætter:

»Parrene elsker, at vi tilbyder dem noget - at vi gør noget«

Nu skal politikene overbevises

COPL-studiet drives primært af et ønske om at blive klogere på årsagerne til graviditetstab og dermed hjælpe de mange par og kvinder, der hvert år mister en graviditet.

De nye resultater muliggør udredning og behandling på sigt, men her og nu giver de også en ny sandhed om, hvorfor graviditeten gik til.

»Det har vist sig at have en overvældende positiv betydning for parrene og kvinderne at få en individuel forklaring på graviditetstabet.«

»Både, fordi vi med projektet og tilbuddet om undersøgelse af fosteret anerkender sorgen og deres spørgsmål, men også fordi det jo giver en god forklaring på tabet hos halvdelen,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig og tilføjer:

»Næste skridt er, at vi skal overbevise politikerne. Vi skal have lavet en cost-benefit-analyse. For kan man spare samfundet noget ved at tilbyde kvinderne en blodprøve?«

Færre psykiske følger kan betale sig for samfundet

Det er nemlig desværre sådan, at kvinder, der oplever graviditetstab, ofte bliver psykisk påvirkede.

Det fører til mange sygedage, potentielle genindlæggelser med komplikationer, og for dem, der oplever flere tab, er der en klart øget forekomst af sygdomme senere i livet.

»Vi ved endnu ikke hvorfor, men der er en sammenhæng mellem gentagende graviditetstab og hjertekarsygdomme, diabetes og psykiatriske sygdomme senere i livet.«

»Så kan vi blive bedre til at udpege dem, der har en øget risiko tidligere og blive bedre til at forebygge, så tror jeg, at det helt klart vil være en samfundsgevinst,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig.

Men det har traditionelt været svært at få penge til at undersøge betydningen af graviditet(skomplikationer) for kvindesundhed senere i livet, fortæller forskeren:

»Det er tabubelagt. Det er ikke alment kendt, at det har langvarige konsekvenser, både fysisk og psykisk. uanset hvem du spørger, er der altid nogle, der har været involveret i gravidtetstab, enten selv, en kæreste, pårørende eller en veninde.«

»Du møder ingen, der ikke har berøring med graviditetstab. Så det er relevant,« afslutter Tanja Schlaikjær Hartwig.