Har du prøvet at efterligne din baby, når han eller hun hoster eller gaber?
Du har sandsynligvis fået et stort smil tilbage. Nu bekræfter et nyt studie, at babyer godt kan lide at blive efterlignet.
De synes ikke bare, at det er mægtig sjovt; de lærer også en masse af det ifølge studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.
Legede med babyer på forskellige måder
Den svenske forsker Gabriela-Alina Sauciuc besøgte 16 spædbørn. De var alle 6 måneder gamle, og hun legede med dem på 4 forskellige måder.
Hun vekslede mellem at:
- Efterligne alt, barnet gjorde
- Efterligne barnet som et omvendt spejlbillede; når barnet løftede sin venstre arm, løftede hun sin højre.
- Efterligne barnets kropsbevægelser uden at efterligne barnets ansigtsudtryk
- Foretage sig andre ting sammen med barnet
Gabriela-Alina Sauciuc konkluderede, at børnene observerede hende længere, smilte mere og forsøgte at nærme sig oftere, når hun efterlignede deres bevægelser helt nøjagtigt.
»Imitation af små babyer ser ud til at være en effektiv måde at fange deres opmærksomhed og skabe positiv kontakt,« siger Gabriela-Alina Sauciuc i en pressemeddelse. Hun forsker i psykologi ved Universitet i Lunds, Sverige.
»Mødrene blev overraskede, da de så deres børn deltage i efterligningsleg med en fremmed. De var også imponerede over barnets forståelse af samspillet,« siger hun.
Imitation får baby til at afprøve ting
Gabriela-Alina Sauciuc afprøvede aktivt forskellige ting i løbet af efterligningslegen.
Hvis barnet eksempelvis slog i bordet, og forskeren gjorde det samme, slog barnet efterfølgende flere gange i bordet, mens det nøje studerede, hvordan forskeren efterlignede ham eller hende.
Selv når forskeren ikke viste følelser gennem ansigtsudtryk, mens hun efterlignede barnet, så det ud til, at barnet alligevel forstod, at forskeren efterlignede det, så barnet fortsatte med at afprøve forskellige ting.
\ Læs mere
Lærer forældrene bedre at kende
Der sker flere ting i børnenes hjerner, når vi efterligner dem.
De forstår mere om selve bevægelserne i arme, ben og ansigt, og de forstår også mere om menneskene bag bevægelserne - altså de vokse.
»Gennem imitation bliver babyen efterhånden opmærksom på den voksnes intentioner, tanker og følelser, samt hvordan de adskiller sig fra barnets egne tanker og følelser,« siger professor Kari-Anne Bottegaard Næss fra Universitetet i Oslo.
Efterligningslegen er altså vigtig for forståelsen af spørgsmål som ‘hvem er jeg’, og ‘hvad vil du?’.
Kari-Anne Bottegaard Næss, som er professor ved Institutt for specialpædagogik ved Universitetet i Oslo, har forsket meget i børn og læring.
Imitation giver god kontakt mellem voksen og barn
Når forældrene imiterer babyen, får babyen anerkendelse og bekræftelse.
»Barnet fornemmer, at det, det gør, er godt, og at det bliver set og forstået,« siger Kari-Anne Bottegaard Næss til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite. Hun tilføjer:
»Kontakten mellem voksen og barn kan få mange positive effekter.«
Den kan eksempelvis byde på nye runder med efterligning, leg og samspil, som igen kan gavne babyens opmærksomhed og evne til at styre den, ifølge Kari-Anne Bottegaard Næss.
Imitation er nøglen til udvikling
Der er meget, de små børn skal lære.
De skal blandt andet lære noget, som på fagsprog bliver kaldt ‘social kognition’.
Begrebet dækker over vores evne til at opfange, fortolke og reagere på andre menneskers intentioner og adfærd.
»Det nye studie viser, at babyerne formår at være opmærksomme igennem længere tid. De smiler mere og er mere åbne overfor social interaktion i forhold til babyer, som får en anden respons,« siger Kari-Anne Bottegaard Næss, som fortsætter:
»Imitation er derfor formentlig ‘nøgler’ til både den sociale og sproglige udvikling.«
\ Læs mere
Lille studie giver usikre resultater
Det svenske studie med Gabriela-Alina Sauciuc i spidsen er et forholdsvis lille studie med få deltagere, og det kan byde på udfordringer.
Til at starte med deltog 28 babyer i studiet, men hele 12 faldt fra af forskellige årsager.
Kun 16 babyer var med hele vejen, hvilket er meget få i en forskningsmæssig sammenhæng.
»Det store frafald er en trussel mod studiets troværdighed og er en risiko for, at udvalget er selekteret,« siger Kari-Anne Bottegaard Næss.
Hun har læst studiet og mener, at det trods flere svagheder er interessant.
Hvor trygge var børnene?
Kari-Anne Bottegaard Næss mener blandt andet, at det er en ulempe, at eksperimenterne blev udført af en for børnene fremmed forsker og ikke af forældrene.
Det kan nemlig have betydning for, hvor trygge børnene følte sig i løbet af efterligningslegen.
»Det har især stor betydning, fordi eksperimentet foregik i løbet af ganske kort tid, og et øjebliks uopmærksomhed potentielt kan få væsentlige konsekvenser,« siger Kari-Anne Bottegaard Næss.
Hun mener dog også, at det muligvis er positivt, at eksperimenterne blev udført af én og samme forsker.
»Det er med til at sikre, at eksperimentet bliver gennemført så ens som muligt fra barn til barn,« siger Kari-Anne Bottegaard Næss, som tilføjer:
»Forskning med babyer er udfordrende, men det, som på den ene side repræsenterer en udfordring, kan på den anden side repræsentere en styrke.«
Vigtigt, at voksne efterligner børnene
Kari-Anne Bottegaard Næss mener, at studiet understøtter tidligere antagelser om, at efterligning og imitation spiller en vigtig rolle.
»Små babyer fokuserer kun på én ting ad gangen - enten på en person eller en genstand,« fortæller Kari-Anne Bottegaard Næss, som slutter:
»De voksne har derfor et stort ansvar i at etablere og opretholde fokus og social gensidighed i den tidlige kommunikation.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
