AstraZeneca droppet: Sådan har Sundhedsstyrelsen opvejet fordele og ulemper ved vaccinen
Sundhedsstyrelsens beregning viser, at flere vil dø af bivirkninger af vaccinen end af COVID-19, nu hvor smittetrykket er lavt i Danmark. Men man bør se bredere på ulemperne ved at droppe vaccinen, mener uenig professor i biostatistik.
AstraZeneca vaccine

Danmark har sløjfet brugen af AstraZeneca-vaccinen, selvom Sundhedsstyrelsen er enig med Det Europæiske Lægemiddelagentur i, at vaccinens fordele i forbindelse med bekæmpelse af COVID-19 overordnet er større end risikoen for alvorlige bivirkninger. Hvordan hænger det sammen? (Foto: Shutterstock)

Danmark har sløjfet brugen af AstraZeneca-vaccinen, selvom Sundhedsstyrelsen er enig med Det Europæiske Lægemiddelagentur i, at vaccinens fordele i forbindelse med bekæmpelse af COVID-19 overordnet er større end risikoen for alvorlige bivirkninger. Hvordan hænger det sammen? (Foto: Shutterstock)

14. april meldte Sundhedsstyrelsen ud, at Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen.

Måske undrer du dig over beslutningen, fordi man i mange andre europæiske lande fortsat tilbyder vaccinen til visse aldersgrupper.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har fundet en sandsynlig kobling mellem et sjældent sygdomsbillede, hvor man efter vaccinen får et lavt antal blodplader, blødninger og blodpropper. 

Det til trods har lande som Sverige, Storbritannien og Holland lavet et regnestykke, hvor fordelene ved at tage vaccinen opvejer risici for bivirkninger.

Det regnestykke ser anderledes ud i Danmark, lyder det.

»Den kontekstspecifikke beregning i det danske samfund viser, at der vil være flere, som vil dø af bivirkninger af vaccinen end af COVID-19,« fortæller Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og medlem af regeringens ekspertgruppe, der har undersøgt vaccinen, til Videnskab.dk.

Men det giver ikke grundlag for at droppe vaccinen, mener en dansk biostatistiker. Han efterlyser, at man også bør se på de indirekte skadevirkninger i samfundet ved at undlade at bruge vaccinen - læs om det længere nede i artiklen ⬇.

Først dykker vi ned i det danske regnestykke og undersøger, hvorfor det ser anderledes ud end i andre lande. 

Danmark går imod Europa

AstraZeneca-vaccinen er godkendt til brug af EMA, men som følge af lægemiddelagenturets udmelding om en mulig sammenhæng mellem blodpropper og vaccinen, giver forskellige lande den nu kun til bestemte aldersgrupper:

I Sverige bruges vaccinen kun til folk over 65.

I Storbritannien anbefaler de britiske sundhedsmyndigheder, at personer under 30 får tilbudt en alternativ vaccine.

I Belgien bruges vaccinen kun til folk over 55.

I Italien og Holland bruges vaccinen kun til folk over 60.

I Spanien tilbydes vaccinen kun til folk mellem 60 og 65.

Tre argumenter for at droppe vaccinen

Danmark har valgt at droppe AstraZeneca-vaccinen ud fra tre hovedargumenter, som direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fremlagde på gårsdagens pressemøde:

  • Vi er nået langt med at vaccinere de ældre
  • Vi har god epidemikontrol
  • Vi har andre vacciner til rådighed.

Til og med den 14. april er i alt 91 procent af plejehjemsbeboere, 90 procent af ældre over 85 samt 80 procent af ældre over 65, som modtager praktisk hjælp i hjemmet, færdigvaccinerede, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Det er væsentligt, at vi er nået langt med at vaccinere ældre aldersgrupper, fordi det især er de ældre, der er i risiko for at dø af COVID-19. 

»Når vi skal til at vaccinere den yngre del af befolkningen, som ikke er i nævneværdig risiko for at dø af COVID-19, vil den potentielle skadesvirkning overstige vaccinens gavnlige effekt,« siger Jens Lungren.

Sundhedsstyrelsens regnestykke

De danske smittetal er vigtige i spørgsmålet om at sløjfe AstraZeneca-vaccinen, fordi Sundhedsstyrelsen har brugt dem til at regne ud, hvor mange der vil dø af COVID-19, hvis vi dropper vaccinen.

For at nå frem til, hvor mange liv man vil kunne redde ved at fortsætte vaccinen, har Sundhedsstyrelsen brugt det aktuelle smittetryk, antal af smittede med coronavirus, aldersfordeling af smittede og antallet af COVID-19-dødsfald i deres regnestykke.

Når man vælger at tilbageholde de 200.000 doser AstraZeneca, Danmark stadig har på lager, vil der i maj ud af 200.000 personer i alderen mellem 65 og 69 år, som kunne have fået vaccinen, være omkring 74 personer, som bliver smittet hver uge.

Heraf ville omkring 12 af dem blive indlagt og en enkelt ville ende på intensivafdelingen, fremgår det af beregningerne i Sundhedsstyrelsens notat

Vaccinen ville kun forhindre én indlæggelse på intensiv

Med andre ord er smitten i Danmark så lav, og andelen af vaccinerede ældre så høj, at man ud fra Sundhedsstyrelsen beregninger kun ville kunne forhindre en enkelt indlæggelse ved at forsætte med at bruge AstraZeneca-vaccinen. 

Det holder Sundhedsstyrelsen op imod, at 5 ud af de 200.000 vaccinerede kan forventes at blive ramt af de sjældne blodpropper, hvis de får et stik med AstraZeneca-vaccinen. 

»De vacciner, vi ville kunne give, ville kun spare enkelte intensivindlæggelser, men ville forårsage fem af de alvorlige blodpropper,« fortæller lægemiddelforsker Anton Pottegård, som står bag et endnu uudgivet dansk-norsk registerstudie af bivirkningerne ved AstraZeneca, til Videnskab.dk. 

Ligesom Jens Lundgren har han siddet i regeringens ekspertgruppe, der har vurderet vaccinens sikkerhed. 

Sundhedsstyrelsen: Selv hvis epidemien blusser op, vil AstraZenecas ulemper stadig opveje fordelene

»Selv ved en følsomhedsanalyse, hvor der antages opblussen af epidemi med 2-3 fold større sygdomsbyrde vil balancen være ugunstig for vaccination.«

Kilde: Vedr. fortsat udrulning af COVID-19 vaccine i Danmark uden Vaxzevria’, Sundhedsstyrelsen, 13. april 2021

I lande med andre forudsætning kan fordelene ved vaccinen opveje ulemper

De mange vaccinerede ældre, det lave smittetryk og tilgængeligheden af andre vacciner i Danmark forklarer, hvordan Sundhedsstyrelsen kan være enig med EMA om, at vaccinens overordnede effekt opvejer risikoen for bivirkninger, samtidig med at de mener, at risici overstiger fordele i Danmark.

»Er du i et land, hvor smittetrykket er højt, hvor der ikke er andre vacciner, og hvor mange af de ældre endnu ikke er blevet vaccineret, som for eksempel i Sverige, Frankrig eller Italien, så er den gevinst, du får af at blive vaccineret større. I sådan et land kan det derfor være en udmærket idé at tilbyde vaccinen,« siger Anton Pottegård, professor på Syddansk Universitet.

Med andre ord afhænger afvejningen af vaccinens gavnlighed kontra dens bivirkning af, hvilken situation landet befinder sig i. 

Anton Pottegård og Jens Lungren er enige i, at Danmark ville have brugt AstraZeneca-vaccinen, hvis vi havde fået den i december, fordi langt færre ældre var vaccineret, og fordi smittetrykket var langt større. Selv hvis vi havde haft den viden om vaccinens bivirkninger, som vi har nu.

»Den nuværende beregning er en vurdering af den konkrete situation i Danmark, men hvis vi havde stået med AstraZeneca-vaccinen i december, havde der ikke været tvivl om, at den var blevet taget i brug,« siger Jens Lungren. 

AstraZeneca-vaccinen kan forårsage en ny sygdom

Endnu et vigtigt argument for at stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen er, at de bivirkninger, vaccinen i sjældne tilfælde forårsager, repræsenterer en helt ny sygdom, mener Jens Lundgren.

Fremkomsten af den nye sygdom, som har fået navnet VITT, gør, at sundhedsmyndighederne bliver nødt til at være ekstra forsigtige.

Sygdommen er endnu meget ukendt, og baseret på de begrænsede data om bivirkningerne, er det svært at sige præcist, hvor udbredt den er, og hvem den rammer, mener Jens Lundgren.

Sundhedsstyrelsen offentliggør ny vurdering af risiko for bivirkninger

Den danske udmelding om at droppe AstraZeneca-vaccinen kommer, samtidig med at Sundhedsstyrelsen opjusterer risikoen for alvorlige bivirkninger ved vaccinen sammenlignet med tidligere vurderinger.

EMA har vurderet, at risikoen for alvorlige bivirkninger ved AstraZeneca er cirka 1 ud af 100.000 mennesker, men på gårsdagens pressemøde anslog Søren Brostrøm nu risikoen til omkring 1 ud af 40.000 på baggrund af et endnu upubliceret dansk-norsk registerstudie, som er omtalt i Sundhedsstyrelsens notat

Da beregningerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens risikovurdering ikke er fremlagt, er det uklart, i hvor høj grad styrelsens opvejning af fordele og ulemper ved vaccinen er baseret på den danske-norske risikovurdering eller EMA’s vurdering, men uanset hvad, er det stadig en ret lille risiko, vurderer en forsker i biostatistik.

»Når man bliver gravid og skal føde et barn eller man kører rundt i sin bil i løbet af et år, er der en endnu højere risiko for at ende i et dødeligt uheld, men det er en risiko, de fleste af os er villige til at tage for at få dagligdagen til at fungere,« siger Claus Ekstrøm, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Svært at forstå sjældne hændelser igennem tal

Når man forsøger at forstå sjældne hændelser, såsom blodpropper som følge af AstraZeneca-vaccinen, skal man huske, at udregningerne er behæftet med usikkerhed.

»Når man laver et estimat af en sjælden hændelse, bliver tallene per automatik meget usikre, fordi man skal bruge meget store datamængder for overhovedet at finde det, man leder efter (i dette tilfælde blodpropper, red.),« siger Claus Ekstrøm, og fortsætter:

»En enkelt person mere eller mindre med en blodprop kan ændre hele billedet. Derfor kan usikkerhedsintervallerne nemt overlappe.«

Da det danske-norske studie ikke er udgivet endnu, er det heller ikke klart, hvor mange faktiske tilfælde af de sjældne bivirkninger, der ligger til grund for resultatet. Vi ved dog, at der er registreret 2 tilfælde i Danmark ud af cirka 150.000 vaccinerede, og 
at der er rapporteret 5 norske tilfælde ud af 130.000 vaccinerede i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.

Kun alvorlige COVID-19-tilfælde er med i regnestykket

I sine beregninger kigger Sundhedsstyrelsen kun på bivirkninger i form af blodpropper sat over for de alvorlige sygdomstilfælde, vaccinen kunne have forebygget.

Ved at droppe AstraZeneca-vaccinen forventer Sundhedsstyrelsen, at vaccinationsplanen forsinkes med to uger.

Beregningerne tager ikke højde for, hvilke konsekvenser fravalget af vaccinen kan få for genåbningen af samfundet og dermed indirekte skadevirkninger på økonomien og befolkningens trivsel og øvrige helbred.

Kilde: Vedr. fortsat udrulning af COVID-19 vaccine i Danmark uden Vaxzevria’, Sundhedsstyrelsen, 13. april 2021

Vi skal se på det store billede

Ud fra både EMA og det danske-norske studies tal for, hvor hyppigt folk bliver ramt af bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen, mener Claus Ekstrøm ikke, der er grundlag for at droppe vaccinen. 

Når man anlægger et lidt bredere perspektiv end det umiddelbare antal smittede og døde af COVID-19 ved at stoppe vaccinen, er fordelene ved vaccinen større end ulemperne, mener han.

»Vi skal kigge på, hvad færre vaccinerede betyder for samfundet, for når folk ikke bliver vaccineret, og flere dermed bliver smittet, har det alle mulige indirekte virkninger,« siger han, og fortsætter:

»Det kan for eksempel betyde, at kræftpatienter ikke kan få behandling, hvilket også kan føre til dødsfald. Godt nok ikke dødsfald, der er direkte coronarelaterede, men hvis flere smittetilfælde sænker behandlingstiden, kan det være en indirekte konsekvens af corona.«

Vi skal altså kigge på de store linjer og de indirekte skadesvirkninger fremfor de direkte og umiddelbare effekter for at få et mere helstøbt billede af, hvad sløjfningen af AstraZeneca-vaccinen vil betyde, mener Claus Ekstrøm.

Anton Pottegård er blevet forelagt Claus Ekstrøms pointer og anerkender, at vaccineplanen har indflydelse på andre dele af samfundet, end blot hvem der indlægges med COVID-19 eller blodpropper.

»At afveje fordele og ulemper ved vaccinen er i sig selv kompliceret, og afvejning af alle de afledte effekter er nærmest umulig. Hvordan dette gøres bedst, er der vist ingen, der ved, men det er naturligvis noget, Sundhedsstyrelsen bør tage med, og formentlig har taget med, i deres overvejelser,« siger Anton Pottegård.

Læs Sundhedsstyrelsens uddybning og svar i boksen under artiklen (tilføjet 18. april).

 
Et britisk regnestykke giver omvendt resultat

I Storbritannien er AstraZeneca-vaccinen blevet brugt i stor stil, og der er myndighederne kommet frem til, at den fortsat anbefales til alle over 30 år.

Ifølge Sundhedsstyrelsen afhænger afvejningen af, hvordan situationen er i det enkelte land. Styrelsens ekspertgruppe gør sig som nævnt følgende antagelser i sine beregninger:

  • At 1 ud af 40.000 vil få alvorlige bivirkninger.
  • At smitteniveauet vedbliver på et relativt lavt niveau i Danmark.
  • At fravalget af vaccinen kun udskyder vaccinationesplanen med to uger, fordi andre vacciner er klar til at tage over.

Men hvis man i andre lande regner med, at bivirkningerne er sjældnere, at smitteniveauet er højere, eller at man kommer til at mangle vacciner i længere tid, vil balancen kunne tippe over i vaccinens favør.

I England er forskere på University of Cambridge eksempelvis kommet frem til følgende afvejning, hvor det kun er personer under 30, som ikke vil drage fordel af at få vaccinen:

Sundhedsstyrelsen uddyber og svarer på kritik

Videnskab.dk har forbeholdt Sundhedsstyrelsen indholdet af ovenstående artikel og kritikken fra biostatistiker Claus Ekstrøm.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, uddyber i en mail, hvorfor resultatet af det danske regnestykke adskiller sig fra det britiske regnestykke.

Ligesom forskerne i ekspertgruppen understreger han, at grundlaget er den konkrete danske situation, hvor de ældste og mest sårbare er vaccineret, og der er lavt smittetryk. Desuden nævner han, at et stort antal af de andre vacciner er tilgængelige i Danmark.

»Vores fravalg af AstraZeneca betyder jo ikke, at folk ikke bliver vaccinerede, de bliver blot lidt forsinkede,« skriver Søren Brostrøm.

Forholdene i Danmark er anderledes end i Storbritannien, fortsætter han i mailen:

»I jeres artikel henvises til en britisk opgørelse, hvor man tager udgangspunkt i en incidens af PCR-positive på 2 pr. 10.000 pr. dag, hvilket svarer til 140 pr uge. Det er dobbelt af, hvad vi pt. har i Danmark, og formentlig er smittetrykket i Danmark relativt set mindre, da vi har en betydeligt større testaktivitet, som gør, at vores ’mørketal’ er mindre end i UK.«

»Det andet forhold er, at den engelske opgørelse estimerer antallet af intensiv-indlæggelser over 16 uger. Vores udgangspunkt er, at fortsættelsen uden AstraZeneca-vaccinen i Danmark for f.eks. 65-69-årige kun betyder et par ugers forsinkelse, ikke 4 måneder! Og forsinkelsen vil kun gælde for ca. 200.000 i den aldersgruppe, ikke for hele aldersgruppen, som vi allerede er i gang med at tilbyde mRNA-vacciner,« skriver Søren Brostrøm.

Han køber ikke Claus Ekstrøms argument om, at fravalget af AstraZeneca-vaccinen kommer til at presse sygehusene med ekstra corona-syge patienter.

»I betragtning af vores stærke epidemikontrol, så giver denne korte forsinkelse altså kun et ganske betydeligt mindre forebyggelsestab, som vi har opgjort til ca. 1 forebyggelig indlæggelse på intensiv og kun få øvrige ekstra indlæggelser på sygehuse. Det er ikke noget, der udfordrer det danske sygehusvæsen og derfor heller ikke noget, der i målbar grad vil påvirke varetagelsen af andre patientgrupper,« skriver direktøren.

Tværtimod mener han, at netop AstraZeneca-vaccinen i sig selv ville kunne belaste sundhedsvæsenet.

»Hvis man i den nuværende situation vaccinerede 200.000 i Danmark med AstraZeneca-vaccinen, så vil det formentlig udløse en del ekstra akutte indlæggelser til udredning af hovedpine, mavesmerter, blødning m.v. hos de vaccinerede, fordi man vil være særligt bekymret for bivirkninger, og det kunne man da også tage med i balancen,« slutter Søren Brostrøm.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.