465 mennesker til en indendørskoncert med alkohol, dans og sang under den aktuelle corona-pandemi.
Det kan lyde som sprængfarlig smitte-cocktail, men det lader det – under de rette omstændigheder – ikke til at være.
I et nyt spansk studie, der er publiceret i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases, har en gruppe forskere inviteret 465 mennesker i Barcelona til indendørskoncert, der blev gennemført med særlige corona-forholdsregler. Det vil sige:
- Alle 465 koncertgængere fik en kviktest inden koncerten
- De havde N95-masker, der er lidt bedre end de ‘normale’ mundbind, på under hele koncerten
- Koncerten blev gennemført på et spillested med gode ventilationsforhold
- Til gengæld fik deltagerne lov til at synge og danse, og der var ingen afstandskrav
\ Flere detaljer om koncerten og studiet
- Koncerten blev afholdt på spillestedet Sala Apolo i Barcelona, der normalt har en kapacitet på 900 mennesker
- Alle deltagerne i eksperimentet var mellem 18 og 59 år
- Alle deltagerne blev testet negativ med en kviktest, der blev foretaget af sundhedsprofessionelle
- Folk, der blev testet positiv eller havde været i kontakt med en COVID-19-positiv de seneste to uger, fik ikke lov til at være med i studiet
- Garderoben var lukket for at undgå kø
- Selve arrangementet varede 5 timer, og deltagerne brugte i gennemsnit 2 timer og 40 minutter på spillestedet
- Der blev afholdt to DJ-sæt og to koncerter med livemusik
- Drikke, inklusiv alkohol, blev serveret i et bar-lokale, der lå uden for selve koncert-lokalet – folk måtte gerne fjerne mundbind, når de drak
- Der var et rygeområde udenfor, der havde en maksimal kapacitet og afstandkrav
8 dage efter koncerten tog alle 465 koncertgængerne en PCR-test. Ingen af testene var positive.
De heldige koncertgængere blev sammenlignet med en mindre heldig kontrolgruppe på 495, der også mødte op til koncerten, fik taget en kviktest, men blev sendt direkte hjem.
Da kontrolgruppen fik taget en PCR-test otte dage senere, var to af dem positive.
Dermed viser det første lodtrækningsforsøg om risikoen for corona-smitte under en indendørskoncert, at der under de rette forhold ikke var forhøjet risiko for smitte.
Lodtrækningsforsøg er nogle af de bedste forsøg, der kan laves. Læs artiklen ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne’, hvis du vil vide mere.
Det bør være gode nyheder for det danske kulturliv og få regeringen til åbne endnu mere for spillesteder, teatre, festivaler med mere. Eller hvad?
»Jeg synes faktisk, at studiet er en anelse undervældende,« fortæller pandemiforsker Lone Simonsen som det første til Videnskab.dk.
Forventelige resultater
Studiet er ellers godt gennemført. Designet er godt, og resultaterne er solide. Det er ikke så meget det, som Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, anfægter.
Undersøgelsen er for lille, og selve omstændighederne under koncerten er for ideelle og kontrollerede til, at vi kan overføre resultaterne til virkeligheden i Danmark, mener pandemiforskeren.
»Resultaterne er bare meget forventelige, når der er få deltagere, der har friske tests, og smittetrykket er lavt,« lyder det fra Lone Simonsen, der leder RUC’s nye pandemi-forskningscenter PandemiX.
Det spanske studie blev desuden gennemført 12. december 2020, da smitten i Barcelona var lav og under kontrol. Der var således kun 221 smittede per 100.000 borger i perioden dengang.
Vi skal have flere og større studier
I skrivende stund må teatre, biografer, koncerter og andre arrangementer afholdes med maksimalt 500 mennesker. Så det spanske studie rykker ikke så meget ved de forhold.
\ Åbning af kulturlivet
I Danmark er der per 21. maj 2021 åbnet for alle lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, herunder museer, kunsthaller, kultur-, aktivitets- og medborgerhuse, biblioteker, teatre, spillesteder, biografer, aftenskoler, Folkeuniversitet, musik- og kulturskoler.
Forestillinger i teatre og biografer, koncerter og andre arrangementer, hvor tilskuerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, et biograflærred, en oplægsholder eller lignende, må afholdes opdelt i sektioner à maksimalt 500 tilskuere.
Der gælder krav om coronapas og andre smitteforebyggende foranstaltninger. Der gælder intet øvre forsamlingsloft.
Udendørs koncerter, festivaler og andre udendørs kulturarrangementer, hvor publikum er stående, må afholdes opdelt i sektioner à maksimalt 200 publikummer, og maksimalt 2.000 tilskuere tilstede.
Der er krav om coronapas og andre smitteforebyggende tiltag.
Det interessante er lige nu, hvordan vi kan åbne yderligere for kulturarrangementer, og det rykker resultaterne fra det nye studie ikke ved.
465 koncertgængere er meget langt fra Roskilde Festival med flere dages fest og farver og de billeder, vi så fra Brøndby forleden, da tusindvis af fodboldfans invaderede Brøndby Stadion.
Hvis vi skal have viden om den slags mega-events, så kræver det mange flere og meget større studier:
»Jeg vil gerne se 100 af den slags studier eller et med større crowds på 5-10.000 mennesker,« påpeger Lone Simonsen.
En superspreder kan ændre alt
Lone Simonsen har gennem pandemien interesseret sig meget for smitteeffekten af superspredere, og hun har – sammen med kolleger fra Niels Bohr Institutet – i et studie i PNAS fra april i år påvist, at det er sjældne superspreder, der står for store smitteudbrud.
»Superspredning er som en akilleshæl for viruset. Det er omkring 10 procent af de smittede, som er superspredere og sørger for det meste af videresmitten. Så det er jo bare ideelle forhold til en stor begivenhed,« siger Lone Simonsen.
Når vi kun har det mindre spanske studie at forholde os til, og smittetrykket er lavt, er det ifølge Lone Simonsen ikke overraskende, at der ikke har været en smittet eller en superspreder i blandt.
»Men hvad nu hvis, der var en superspreder, hvordan ville smitten så sprede sig derfra under de konkrete forhold? Det er spørgsmålet. Det er derfor, at jeg gerne ser mange flere af samme slags studier, eller en i langt større skala,« siger pandemiforskeren.
\ Læs mere
Arrangementet var urealistisk
En anden detalje, der gør omstændighederne omkring det nye studie for »urealistiske”, er, at alle de 465, som var til koncerten, fik foretaget en kviktest af en sundhedsprofessionel i døren til eventet.
»Det er en vigtig detalje, for det ville være ideelt at bruge kviktests på den måde. Men i Danmark er reglen, at man har corona-pas, hvis man kan påvise en negativ test, der er 72 timer gammel. Så det er en anden situation, hvor flere smittede vil smutte ind,« påpeger Lone Simonsen:
Men ville det så ikke være en idé, at man fik taget en test i døren til et arrangement?
»Ideelt set er det bedre. Men det er både dyrt og logistisk en udfordring. Og så det vist uvist, hvem der skal betale for det. Men det er netop det, der gør studiet lidt urealistisk,« lyder det fra Lone Simonsen.
9 ud af 10 publikummer ville gøre det igen
Forskerne bag studiet påpeger ligeledes, at de nødvendige forbehold, der blev taget for at gennemføre koncerten i Barcelona, kan være en for dyr udgift for mange mindre koncertsteder.
Forskerne skriver også, at »test af tusindvis af mennesker, få timer inden et stort arrangement giver nogle logistiske udfordringer«. De påpeger desuden, at de også meget gerne ser flere studier som deres.
Men én ting er smitterisikoen, en anden er, hvordan det så opleves at gå til koncert under de specielle omstændigheder med maske og under opsyn af forskere. Det spurgte forskerne også til, og her var publikum egentlig ret tilfredse.
I et spørgskema, det blev udfyldt af koncertgængerne, var gennemsnits-tilfredsheden med koncerten 8,6 ud af 10. Mere end 9 ud af 10 af gæsterne var villige til at gøre det igen.
\ Læs mere
\ Flere forsøg af samme art: Kæmpefest i Liverpool og Eurovision i Rotterdam
Det spanske studie er godt nok det første lodtrækningsforsøg, der handler om corona-smitten under en festlig begivenhed. Men der er – og bliver stadig – gennemført lignende forsøg.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at risikoen ved alle arrangementer og begivenheder afhænger af det generelle smitte- og vaccinations-billede.
I Leipzig i Tyskland gennemførte en gruppe forskere i august 2020 også en indendørskoncert med 1.200 deltagere. Koncerten blev gennemført med gode ventilationsforhold, masker og andre hygiejne-protokoller.
Forskerne konkluderede i et såkaldt preprint-studie, at risikoen for smitte ved arrangementet var ‘lav til meget lav’. I et preprint-studie er forskernes arbejde ikke kvalitetssikret af andre forskere, og det skal derfor læses med forbehold.
I forbindelse med det nederlandske Melodi Grand Prix har forskere fra 18. til 22. maj i år netop gennemført i alt 10 koncerter med 3.500 publikummer, der alle havde en negativ corona-test.
Koncerterne, der bestod af 9 prøveshows og det officielle show, blev gennemført i Rotterdam i Holland. Deltagerne måtte nyde showet uden maske og uden afstandskrav. Resultaterne er ikke publiceret.
De britiske myndigheder udrullede i april og maj i år også et stort eksperiment, for at se hvordan man kan afvikle større begivenheder på sikker vis.
Over 2 dage gav de 6.000 festglade mennesker i Liverpool ‘lov til’ at stå tæt, drikke, danse og feste uden mundbind eller afstandskrav. Deltagerne skulle have en negativ corona-test, der højst var 24 timer gammel, for at blive lukket ind.
Der er efterfølgende blevet fundet 9 smittetilfælde blandt deltagerne. Der er ikke lavet en videnskabelig artikel på arrangementet endnu.
