13 gener giver ny indsigt i skizofreni

Op mod 30.000 danskere lider af skizofreni, og omkring én procent af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv udvikle sindslidelsen.

Men hvad er det egentlig, som får den ofte alvorlige sindslidelse til at opstå? Det har en stor forskergruppe med dansk deltagelse været med til at kaste et nyt lys over.

Forskerne har opdaget 13 forskellige gener, som øger risikoen for, at man udvikler skizofreni.

»Ved at afsløre, hvilke gener der spiller en rolle, kan vi blive bedre til at forstå, hvorfor skizofreni udvikler sig, og i sidste ende kan vi måske bruge den viden til at give patienterne bedre behandling,« siger Anders Børglum, som er professor i medicinsk genetik på Institut for Biomedicin og iSEQ-centret ved Aarhus Universitet.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

60.000 medvirker i studie

Undersøgelsen er resultatet af et stort internationalt samarbejde, og i alt har forskergruppen kigget i arvematerialet på omkring 60.000 mennesker.

Ud af de 60.000 mennesker led ca. 20.000 personer af skizofreni, og forskerne kunne finde frem til en række bestemte typer af gener – genvarianter – som skizofrenipatienterne havde tilfælles.

Forskerne sammenlignede disse genvarianter med arvematerialet fra de mange raske personer i undersøgelsen, og de analyserede tæt ved 10 millioner genvarianter hos hver enkelt personen i undersøgelsen. Resultatet var, at de kunne identificere 13 nye genvarianter, som var særligt hyppige blandt skizofrenipatienterne.

»Statistikken er rigtig stærk, så vi er meget sikre på, at de her 13 nye genvarianter øger risikoen for skizofreni,« siger professor Anders Børglum.

Læs også: Gener for skizofreni er også gener for hjertesygdom

Er skizofreni ligesom i film?

Men hvad er skizofreni egentlig for en sygdom?

En af forskerne bag det nye studie, professor Preben Bo Mortensen, påpeger, at mange mennesker har en misforstået opfattelse af den psykiske lidelse.

»Mange tænker nok på skizofreni som noget med, at man pludselig skifter personlighed og måske endda kan blive til en koldblodig morder ligesom hovedpersonen i filmen Psycho. «

»I virkeligheden er der tale om en gruppe patienter, som ofte er meget forpint af at have hallucinationer. Det kan for eksempel være noget med, at de hører stemmer eller har en vrangforestilling om, at der er nogen, som er efter dem,« forklarer Preben Bo Mortensen, som er læge og professor ved Center for Register-baseret Forskning (CIRRAU), Aarhus Universitet.

Han tilføjer, at en del mennesker i dag kan behandles for skizofreni og leve et normalt liv, men der er fortsat lang vej, før alle skizofrenipatienter kan få en behandling, som virker mod sygdommen.

Raske mennesker har også skizofreni-gener

De 13 skizofreni-gener, som forskerne har fundet i den nye undersøgelse, er ifølge professor Anders Børglum helt normale at finde blandt raske mennesker.

For selvom genvarianterne øger risikoen for skizofreni, er det nemlig langt fra sikkert, at man udvikler sygdommen, blot fordi man bærer rundt på generne.

»Alle 13 genvarianter er ret hyppige i den almindelige befolkning, og de bidrager hver i sær med en meget lav risiko for at udvikle sygdommen. Så det er slet ikke sådan, at hvis du har nogle af de her bestemte genvarianter, så udvikler du nødvendigvis skizofreni,« fortæller Anders Børglum.

Læs også: Voldtægt kan udløse skizofreni

Både arv og miljø er vigtigt for skizofreni

Anders Børglum forklarer, at for at udvikle skizofreni skal man efter alt at dømme have en uheldig cocktail af genvarianter i arvemassen og måske samtidig blive udsat for bestemte miljømæssige faktorer.

Forskerne forstår langt fra dette samspil mellem arv og miljø endnu, men tidligere forskning har blandt andet peget på, at almindelige infektioner, stress, stofmisbrug og fødselskomplikationer er miljømæssige faktorer, som kan øge risikoen for at udvikle skizofreni.

Men når det langt fra er sikkert, at man udvikler skizofreni, selvom man bærer de rette genvarianter, hvad kan man så overhovedet bruge viden om genetikken bag sygdommen til?

Gener fortæller, hvordan skizofreni påvirker hjernen

Professor Anders Børglum forklarer, at den nye viden kan give forskerne en forståelse af, hvilke biologiske mekanismer, som står bag skizofreni.

»Man kan jo ikke tage celleprøver direkte fra hjernen, og derfor er det rigtig svært at undersøge rent biologisk, hvad det er, som ikke fungerer optimalt i hjernen på folk med psykiatriske lidelser.«

»Ved at anvende genetiske studier kan vi pege på bestemte gener, som så peger videre på nogle biologiske processer, der kan være ude af balance hos personer med skizofreni,« siger Anders Børglum.

Læs også: Byboere får oftere skizofreni

Derfor sladrer generne

Generne kan netop sladre om, hvilke biologiske processer, som er i ubalance hos skizofrenipatienterne, fordi ethvert gen fungerer som en slags kode. Koden indeholder besked om, hvordan bestemte celler i kroppen skal opbygges og fungere.

Hvis der er problemer med et bestemt gen, er der altså også sandsynlighed for, at der er problemer med de celler i kroppen, som genet koder for.

I den nye undersøgelse har forskerne netop bemærket, at flere af de genvarianter, som giver øget risiko for skizofreni, er med til at kode for, hvordan hjernens såkaldte kalciumkanaler fungerer.

Når hjernens celler skal kommunikere med hinanden, bruger de i visse tilfælde disse kalciumkanaler. Tidligere studier har netop tydet på, at skizofreni måske kunne hænge sammen med problemer med kalciumkanalerne.

Kalciumkanaler kan spille en rolle for skizofreni

»Man forstår ikke i detaljer, hvordan kalciumkanalerne kan være involveret i at give skizofreni. Men vores studie har givet en bekræftelse af, at kalciumkanalerne kan være involveret, og det giver videnskaben et godt håndtag at gribe fat i, når vi skal kigge efter årsagerne til skizofreni. Og i sidste ende kan det selvfølgelig også give et billede af, hvor vi skal sætte ind for at give den bedste behandling,« siger professor Preben Bo Mortensen fra Aarhus Universitet.

Han nævner samtidig, at et tidligere studie, som han selv var involveret i, viste, at mangel på D-vitamin under moderens graviditet, kunne give øget risiko for, at barnet udvikler skizofreni.

»Mangel på D-vitamin er selvfølgelig en miljømæssig faktor, men D-vitaminer er faktisk med til at regulere vores kalcium-stofskifte. Så når vi nu også har fundet de her genvariationer, som påvirker netop kalciumkanalerne, så passer pengene på en eller anden måde.«

»Og det kan måske give os en fællesnævner mellem de miljømæssige faktorer og de genetiske faktorer bag skizofreni,« siger Preben Bo Mortensen.

Kendte i forvejen ni genvarianter for skizofreni

Inden den nye undersøgelse kom på banen, kendte forskerne faktisk allerede 10-15 andre genvarianter, som giver øget risiko for skizofreni, fortæller professor Anders Børglum.

Men med de 13 nye genvarianter er forskernes viden om genvarianterne bag skizofreni altså nærmest fordoblet. Alligevel er der stadig meget lang vej, før forskerne har fundet alle de gener, som kan have indflydelse på udvikling af sindslidelsen.

I undersøgelsen peger forskerne faktisk på, at der formentlig findes op mod 8.000 forskellige genvarianter, som kan give øget risiko for skizofreni.

»Vi kender nu omkring 25 genvarianter, som vi kan forbinde med øget risiko for skizofreni. Men med al den genetiske viden, som vi har fra studiet, har vi regnet os frem til, at der i fremtiden vil kunne findes flere tusinde genvarianter med betydning for skizofreni. Så der er lang vej igen, men det viser os, at processerne bag skizofreni er ekstremt komplekse,« siger Anders Børglum.

I fremtiden kan vi finde 8000 gener for skizofreni

Anders Børglum forklarer, at vi alle bærer rundt på en række af de 8.000 genvarianter, som kan øge risikoen for skizofreni.

»De 8.000 genvarianter er ret hyppige. Hver af dem findes typisk hos mere end fem procent af befolkningen. Så vi har alle sammen nogle af de her genvarianter, men hver især har genvarianterne en meget lille effekt på udviklingen af skizofreni. Men samlet set anslår vi, at de her 8.000 hyppige genvarianter kan forklare mindst en tredjedel af årsagen til skizofreni,« siger professor Anders Børglum.

Han tilføjer, at resten af årsagerne til skizofreni skal findes i miljømæssige faktorer og mere sjældne genmutationer.

Læs også: Psykiske lidelser kan høres i din stemme

Professor: »Et stort skridt fremad«

På Københavns Universitet mener professor i psykiatri, Merete Nordentoft, at den nye undersøgelse er »et stort skridt fremad.«

»For det første, fordi undersøgelsen viser, at det er lykkedes at få en fælles forståelse af, at vi forskere er nødt til at samarbejde over hele verden. Denne her type undersøgelse er jo kun blevet til, fordi samarbejdet har givet adgang til et kæmpestort datamateriale,« siger Merete Nordentoft, som er overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Hun har ikke været med i den nye undersøgelse, men hun samarbejder med forskerne fra studiet omkring lignende undersøgelser.

»Det er ikke sådan, at vi er i nærheden af at kunne lave gentest for skizofreni, så undersøgelsen er ikke noget, som vi praktisk kan anvende her og nu. Men den er med til at give os en nærmere forståelse af, hvordan det kan være, at nogen får en så alvorlig sygdom som skizofreni,« slutter Merete Nordentoft.