Forskere: Bacon giver dårlig sædkvalitet
Kilde: 
16 oktober 2013

KORT NYT FRA UDLANDET:

Mænd, som spiser en skive bacon om dagen, kan måske reducere deres chancer for at blive fædre, skriver den britiske avis The Daily Mail.

Ny forskning viser ifølge avisen, at en halv portion forarbejdet kød – såsom en skive bacon eller en lille pølse – kan mindske mændenes sædkvalitet.

»Vi har fundet, at indtaget af forarbejdet kød mindsker kvaliteten, mens fisk højner kvaliteten,« siger Dr Myriam Afeiche, som har stået bag undersøgelsen af sædkvaliteten til The Daily Mail.

En anden forsker påpeger dog over for The Daily Mail, at man skal være forsigtig med at konkludere at forarbejdet kød skader fertiliteten på baggrund af den nye forskning.

»I dette tilfælde sammenligner forfatterne mænds indtag af forarbejdet kød med størrelsen og formen på deres sæd. Det kan vise sig, at der er tale om en reel effekt, men vi ved, at det generelt er behæftet med fejl, når man skal måle sperm-størrelsen og -formen nøjagtigt i laboratoriet,« siger Allan Pacey, formand for British Fertility Society, til The Daily Mail.

Læs også:

Bacon og æg er godt for gravide

Du får dårligere helbred af rødt kød

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.