Du får dårligere helbred af rødt kød
Stort indtag af rødt kød giver en øget fare for at dø af hjerte-kar-sygdomme eller andre sygdomme, viser nyt studie.

Grillmad bør ikke stå på menuen hver dag. Rødt kød, og specielt pølser og flæsk, giver en øget risiko for flere forskellige sygdomme. (Foto: Colourbox)

Grillmad bør ikke stå på menuen hver dag. Rødt kød, og specielt pølser og flæsk, giver en øget risiko for flere forskellige sygdomme. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har inkluderet data fra mere end 37.000 mænd og 83.000 kvinder i en ny undersøgelse, der konkluderer, at det på ingen måde er sundt at spise rødt kød hver dag.

Dagligt indtag af rødt kød - her forstået som kød fra okse, svin, lam m.fl. - gav en øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme eller kræft og gav desuden en højere generel dødelighed.

Tallene viser en jævnt stigende risiko med et øget indtag af rødt kød. Det vil sige, at den negative effekt er højere jo flere portioner rødt kød, man spiser i gennemsnit hver dag.

Pølser og bacon og andet forarbejdet kød

Dagligt indtag af forarbejdet kød medførte højere risiko end uforarbejdet kød. Bøf, koteletter og lam i tern er eksempler på uforarbejdet kød, mens hakket kød, pølser og blandingsprodukter er eksempler på forarbejdet kød.

Pølser, bacon og hakket kød var værst. Salt og nitrit tilsat disse produkter kan være én årsag til, at de øger risikoen.

Studiet er gennemført ved Harvard School of Public Health i Boston, USA, og er publiceret i tidsskriftet Archives of Internal Medicine den 12. marts 2012.

Én pølse om dagen er nok

Spiser du én pølse eller to skiver bacon i gennemsnit hver dag livet igennem, er det nok til at risikoen stiger.

Vælger du i stedet andre proteinkilder – som fisk, kylling, nødder, bønner, magre mejeriprodukter eller fuldkorn – reduceres risikoen.

Kost drejer sig ikke bare om, hvad man undgår at spise, men også hvad man spiser i stedet, skriver professor Dean Ornish ved University of California i San Francisco i en kommentar i samme tidsskrift.

»Dermed giver det at erstatte rødt kød med sundere madvarer en dobbelt positiv helbredseffekt,« påpeger han.

Nu har man mere viden om helbredsrisiko

Uforarbejdet kød, som for eksempel en reel bøf, er helt ok, men husk alligevel – maks 500 gram om ugen. (Foto: Colourbox)

»Vores studie giver yderligere viden om helbredsrisikoen ved at spise meget rødt kød,« siger Harvard-forsker An Pan i en pressemeddelelse fra Harvard School of Medicine.

Han peger på, at højt indtag af rødt kød har været knyttet til diabetes type 2, åreforkalkning, slagtilfælde og enkelte kræftformer.

Studiet er baseret på 22 år med data fra helbredsundersøgelsen Health Professionals Follow-up Study og 28 år med Nurses’ Health Study.

Deltagernes kost blev indberettet hvert fjerde år.

Måske er risikoen endnu højere

Dataene er baseret på selvrapportering og kan indeholde fejlkilder. Blandt andet kan risikoen ved forarbejdet kød være blevet undervurderet.

Forskerne har ikke været i stand til at præcisere, om magert kød har samme negative effekt som kød med højere indhold af fedt.

Analysen har taget højde for alder, vægt, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og forekomst af hjerte-kar-sygdomme og kræft i familien.

Norske kostanbefalinger siger, at man ikke bør spise mere end 500 gram rødt kød om ugen.

Rødt kød defineres i de norske anbefalinger som kød fra svin, får, ko og okse.
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk