Hvad er den farlige 'vakuum-bombe', som Rusland er blevet beskyldt for at bruge?
De såkaldt termobariske våben er meget mere intense og destruktive end konventionelle bomber.
termobariske våben rusland russisk vakuumbombe

Billedet af køretøjet af typen TOS-1 med det termobariske våben er taget nær Moskva i 2015 (Foto: Shutterstock)

Billedet af køretøjet af typen TOS-1 med det termobariske våben er taget nær Moskva i 2015 (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mens Ruslands forfærdelige invasion af Ukraine bliver ved med at udvikle sig, har Oksana Markarova, Ukraines ambassadør i USA, anklaget Rusland for at bruge en såkaldt 'vakuum-bombe'.

Ifølge en melding fra den ukrainske administrative chef i Sumy-regionen blev angrebet rettet mod en ukrainsk militærbase i byen Oktyrka. 70 soldater blev dræbt ved eksplosionen.

Brugen af det frygtede våben er endnu ikke blevet bekræftet af en uafhængig kilde.

Men i de seneste par dage har CNN rapporteret, at medlemmer fra deres team har spottet russiske militærkøretøjer udstyret med termobariske raketkastere nær den ukrainske grænse.

Knuser sine ofre

Termobariske våben, som er fagtermen for de såkaldte 'vakuum-bomber', har to trin.

  • Ved første trin frigøres en stor sky af brændbare materialer, som regel brændstof eller små metalpartikler såsom aluminium.
     
  • Andet trin er en eksplosion, der antænder dette materiale for at skabe en massiv ildkugle og en chokbølge.

Effekten er lidt som den, der bliver skabt i utilsigtede støveksplosioner i kulminer eller mel-møller, hvor de brændbare partikler bliver så spredte, at de, når de bliver antændte, skaber en gigantisk eksplosion.

Presset fra eksplosionen i princippet knuse en person til døde og forårsage massive indre blødninger i kroppens organer, såsom at sprænge lungerne.

Bomben skaber kæmpe tryk

Termobariske våben kaldes også 'vakuum-bomber' grundet en forestilling om, at de suger al luft ud af ofrenes lunger, men det er ikke helt korrekt.

Den primære effekt er ikke at skabe et vakuum. I stedet er det mere som længevarende gas- eller støveksplosioner, og det intense tryk fra eksplosionerne forårsager skader på blandt andet lungerne.

Det fremgår af en rapport fra Armament Research Services (ARES), der er en konsulentvirksomhed med tilknyttede forskere og fagfolk med speciale i våben.

Kilde: Washington Post / ARES

Meget værre end konventionelle bomber

Effekterne af termobariske våben er meget mere intense og destruktive end mere konventionelle bomber. Eksplosionerne er længere og sker ved meget højere temperaturer.

Som et resultat kan disse våben lægge store områder af land øde og ødelægge bygninger. Materialerne er ofte også meget giftige og kan være lige så farlige som kemiske våben.

Termobariske våben kommer i forskellige størrelser. Større versioner er blevet sammenlignet med mindre, taktiske atomvåben. 

De bliver ikke set som særligt effektive mod tungt-pansrede mål, så vi skal ikke forvente at se dem blive brugt mod mål som kampvogne. De er egnede til at ramme infrastruktur, tropper og civile.

Potentiel international krigsforbrydelse

Ruslands brug af termobariske våben stiller alvorlige juridiske spørgsmål. Ukraines ambassadør i USA, Markoroca, har sagt, at det påståede angreb ville overtræde aftalerne i Geneva-konventionerne.

Imens har det Hvide Hus’ pressesekretær Jen Psaki udtalt, at hvis anklagerne er sande – ligesom anklagerne om, at Rusland har brugt klyngebomber, et andet kontroversielt våben – så kunne det potentielt blive anset som en international krigsforbrydelse.

Det ville ikke være første gang, Rusland har brugt disse bombetyper. Human Rights Watch fordømte Rusland for at bruge vakuum-bomber i Tjetjenien i 1999 og udtalte dengang, at våbnene »dræber og sårer på en særligt brutal måde over et stort område.« 

I 2007 testede Rusland det største termobariske våben nogensinde. Rusland er også rapporteret at bruge våbnene i krigen i Syrien.

En mulig intensivering af konflikten

Andre lande har også brugt disse våben. For eksempel har USA brugt termobariske våben i Vietnam og mod al-Qaida i Afghanistan.

Givet Ruslands historie med at bruge termobariske våben ville det ikke være overraskende, hvis man finder ud af, at de igen har brugt dem i dette tilfælde.

Men handlingen ville signalere en bekymrende intensivering af konflikten. Rusland ønsker måske at sætte fart på invasionen af Ukraine ved at bruge mere destruktive våben fremfor mere konventionelle bomber.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.

Opdatering 5. marts 2022: Faktaboksen om tryk og vakuum er indsat i stedet for en sætning om iltmangel.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk