18. maj slog de danske skoler atter dørene op for elever fra 6. klasse og opefter.
Inden da, i den første fase af samfundets genåbning, var privilegiet forbeholdt de yngste børn til og med 5. klasse.
Da de yngste elever igen fik lov at komme i skole, var nogle, særligt forældre hvis børn skulle i skole igen, bekymrede for, om deres børn blev brugt som 'forsøgskaniner'.
Op mod 40.000 meldte sig ind i Facebook-gruppen 'Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19'.
Andre har været bekymrede for trivslen, særligt blandt de børn, der ikke kom i skole. En bekymring, der også har været udtrykt for 1. og 2. g elever, der ikke engang fik lov at vende tilbage til skolebænken 18. maj.
I denne artikel vil vi på baggrund af en rapport, vi netop har udgivet, se på, om det også har påvirket børns trivsel og familiers smitterisiko, når børnene kom tilbage i skole, og hvordan det har påvirket forældrenes stress og arbejdsliv, om deres børn er kommet i skole eller ej.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ikke flere smittede blandt de yngste og deres familier
Samtidig med at skolerne åbnede for de yngste elever, gennemførte vi fra 15.-22. april en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn i 4. til 7. klasse for at undersøge dette.
Fra 28. april til 6. maj indsamlede vi atter data fra de samme forældre. I alt deltog 1.000 forældre i begge runder, og baseret på data fra dem har vi netop udgivet en rapport.
Vores svar er, at vi i hvert fald ikke finder grund til voldsom bekymring.
I rapporten sammenligner vi forældre, hvis børn startede i skole igen, med forældre, hvis børn ikke gjorde.
Fra første runde af vores dataindsamling til anden runde faldt andelen, der havde mistanke om, at der havde været coronasmittede i deres husstand.
Og der var ikke hverken flere bekræftede eller mistænkte tilfælde i familier, hvor børnene blev sendt tilbage på skolebænken.
Lader ikke til, at børnene og forældrene har været udsat for øget smitterisiko
Forældrene kan have haft en berettiget bekymring over at sende deres børn tilbage til noget usikkert. Men vores resultater underbygger ikke, at børnene og deres familier har været udsat for noget, der har medført en voldsomt øget smitterisiko.
Det havde de gjort, hvis der var flere med smittemistanke i familier med børn i de yngste klasser.
Det betyder omvendt ikke, at vi kan afvise enhver mistanke om, at det giver større smittespredning, når børnene er i skole og institution.
Generelt var antallet af smittede i samfundet faldende, og der var ekstremt få, der var bekræftet smittet med COVID-19 i de husstande, som vores stikprøve var en del af.
Det vil sige, at vi først og fremmest beror på forældres mistanke om, at nogen i husstanden har været smittet, hvilket giver anledning til en del usikkerhed.
Hvordan går det med børnenes trivsel?
Vi bad også forældrene om at vurdere deres børns velbefindende udfra en anerkendt skala. Hvis trivslen blandt de ældste elever var på spil, skulle vi enten se, at deres trivsel faldt eller, at de yngstes steg, mens den var uændret for de ældste.
Vores tal viser noget andet.
Trivslen er stort set uændret henover de 14 dage. Både de yngste og ældste elever oplever et ubetydeligt fald, som kunne være statistisk støj. Der er altså intet tegn på, at de yngre elever begynder at trives bedre relativt til de ældre.
Den konklusion underbygger vi yderligere ved at se på en lille gruppe forældre, der både har børn i 4. eller 5. klasse og i 6. eller 7. klasse. Heller ikke her vurderer forældrene, at børnenes velbefindende ændrer sig i forskellig takt.
Betyder det, at børns trivsel er upåvirket af situationen? Ikke nødvendigvis.
Det kan være, at børnene bliver påvirket af at være hjemme i længere tid, om end de ældste børn havde været hjemme i omkring seks uger, da vi lavede vores undersøgelse.
Det kan også være, at vi ikke ser en forskel, fordi de yngste børn vender tilbage til en anderledes og utryg skoledag.
Skolen handler om meget mere end trivsel
Derudover er det vigtigt at huske, at skoler har andre formål end at sikre børns trivsel – herunder ikke mindst at lære børnene nogle færdigheder.
En engelsk undersøgelse viser, at børn fra bedrestillede hjem har markant mere læring, mens skolerne er lukkede.
Blandt andet fordi deres familie i højere grad er i stand til at hjælpe dem. Dén forskel kan alene være en grund til at ønske flere børn i skole.
Forældrene fik en smule mere tid til eget arbejde
Familier, der hjælper deres børn med skolearbejdet, kan være en anden god grund til at lade børnene vende tilbage. Når børnene er i skole, kunne forældrene måske få bedre tid til at passe deres arbejde.
Overordnet finder vi, at forældrene henover de 14 dage, vi studerede, fik mere tid til at passe deres arbejde. Første gang vi spurgte dem, mente forældrene, at de var i stand til at møde en 82-83 procent af deres arbejdsforpligtelser.
Anden gang vi spurgte dem, var det tal steget med omkring to procentpoint; en stigning, der ikke er voldsomt stor, men dog stor nok til, at vi ikke kan afskrive den som statistisk støj.
Der var dog ikke tale om, at stigningen var større blandt forældre, hvis børn fik lov til at komme tilbage i skole, hvilket måske kan skyldes, at 6.-7. klasses børn i højere grad er i stand til at passe sig selv.
\ Læs mere
Forbehold ved undersøgelsen: Baseret på deltagernes egen vurdering
Hele vores undersøgelse bygger på spørgeskemadata, som har den usikkerhed, at vi er afhængige af, om deltagerne kan svare præcist.
Det giver i særligt grad anledning til overvejelser i dette spørgsmål, hvor forældrene skulle vurdere deres egen arbejdskapacitet. For er de nu i stand til det, og svarer de måske, hvad der forventes af dem?
Det er en reel bekymring. Dog vil vi for netop dette spørgsmål pege på, at skulle forældre svare, som det forventes af dem, ville de yngstes forældre sikkert i højere grad svare, at de kunne passe deres arbejde, efter deres børn er kommet tilbage i skole.
Men det finder vi som nævnt ikke noget tegn på.
Lille forskel i opbakning til myndighederne
Hvad med forældres stress? Det faldt (heldigvis) lidt igennem perioden. Men igen var der ikke forskel mellem forældre til ældre og yngre børn.
Der var kun et eneste sted, vi fandt forskelle mellem forældrene.
I første runde var der større opbakning til både statsministeren og sundhedsmyndighederne blandt forældre til de ældste børn.
Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være drevet af, at nogle af de yngre børns forældre var bekymrede over udsigten til at lade deres børn vende tilbage i skole.
I anden runde var forskellen forsvundet. Opbakningen til både statsministeren og sundhedsmyndighederne faldt blandt begge forældregrupper, om end den stadig er meget høj. Men den faldt mest ved forældrene til de ældste.
Måske fordi de forældre, som tiden gik, følte, at deres børn blev forbigået.
Alle tal og grafer kan findes i vores rapport her.
