Sådan gør patienter og pårørende kommende læger og sygeplejersker bedre
115 patienter og pårørende uddanner og efteruddanner sundhedspersonale i Region Hovedstaden. Det skal sikre bedre kommunikation og mere empati.
En læge undersøger en patient og dennes familie

Såvel dansk som international forskning peger på, at patientundervisere kan styrke de studerendes læring om empati og evnen til at kommunikere med patienterne. (Foto: Shutterstock)

Såvel dansk som international forskning peger på, at patientundervisere kan styrke de studerendes læring om empati og evnen til at kommunikere med patienterne. (Foto: Shutterstock)

Medmenneskelighed, empati, evnen til at møde dig, lige hvor du er. Det er nogle af de værdier, vi forventer i mødet med sundhedsprofessionelle, når vi er ramt af sygdom.

Men evnen til at tale med en patient opstår ikke ud af det blå – den skal trænes.

Netop derfor har vi i snart 10 år involveret patienter og pårørende som undervisere af kommende fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter fra Københavns Professionshøjskole samt læger fra Københavns Universitet.

De skal nemlig ikke kun vide, hvad der er galt, og hvordan man hjælper patienten. De skal også vide, hvordan man taler med patienten og de pårørende.

Og her kan patienter, der selv lever med for eksempel hjertekar-sygdom, KOL eller skizofreni bidrage med et andet perspektiv.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ambulancetur uden medmenneskelighed

Charlotte Mørck har oplevet og overlevet et hjertestop og er nu patientunderviser. Når hun møder de studerende, begynder hun ofte med denne fortælling fra sit hjertestop:

»Morgenen efter jeg var kommet ud af respiratoren på Skejby, skulle jeg fragtes videre i ambulance til Rigshospitalet, hvor jeg skulle have indopereret min nødvendige hjertestarter.

Jeg var fortsat meget medtaget og usikker på, hvad der overhovedet var foregået, da jeg faldt om.

Turen i bilen tog fem timer, og ud over mig derinde på båren, var der to ambulanceførere, som på skift kørte bilen og sad ved siden af mig for at overvåge udstyret.

Det var en smuk forårsdag med sol og varme i luften, så mændene kørte fra motorvejen for at holde en pause ved Storebælt, hvor de røg sig en smøg ved vandet.

Jeg kunne lugte tobakken ind gennem den åbne bagsmæk, mens de var borte.

Der var meget varmt omme ved mig, og jeg skiftevis døsede og var vågen. Jeg følte en meget stærk tørst, mens de to mænd drak flere Pepsi max'er undervejs. Lyden fra kliklågene husker jeg tydeligt.

Jeg savnede kontakt - at blive talt til og draget omsorg for. Men måske har de vurderet mig som 100 procent bevidstløs. Det var jeg bare ikke.

Da vi endelig var fremme på Riget, fik jeg at vide, at den ene af mændene var anæstesilæge. På båren troede jeg, de begge var studerende uden erfaring.

Oplevelsen sidder i mig endnu. De chokerede mig ved deres mangel på menneskelighed. Jeg kunne lige så godt have været en sæk snavsetøj«

Den type fortælling rammer på en anden måde, end når en læge siger, det er vigtigt, at man lytter og taler med patienterne.

Når Charlotte deler sin fortælling, er de studerende med på ambulanceturen. De kan se og mærke hendes længsel efter omsorg. De forstår bedre hendes situation.

Via patientfortællinger åbnes der op for en ny form for relation mellem patienten og sundhedsprofessionelle, hvor patienten føler sig set og hørt. Relationen bliver mere autentisk.

Derfor involverer vi patienter og pårørende

I konceptet ’patienter som undervisere’ indgår patienter og pårørende direkte i undervisning af kommende sundhedsprofessionelle.

Vi rekrutterer underviserne i tæt samarbejde med en række patientforeninger, så vi sikrer alsidighed i gruppen af undervisere og kan give de studerende et bredt indblik i forskellige diagnoser.

Patienter fortæller om, hvordan det er at leve med en somatisk og/eller psykisk sygdom, og hvad der er særligt betydningsfuldt for dem i mødet med den sundhedsprofessionelle.

Ved at lade studerende møde patienter og pårørende komplementerer konceptet den biomedicinske undervisning.

Målet er derved at modvirke dårlig kommunikation, pseudo-inddragelse, stigmatisering, tabuisering og ’one size fits all’.

Patienter og pårørende bliver klædt på til, hvordan de bedst kan formidle deres fortælling for sundhedsprofessionelle.

Patient- og pårørendeundervisningen foregår i et trygt læringsmiljø. Det giver mulighed for, at den studerende kan få direkte feedback fra patient eller pårørende.

Virker det så? Ja, hvis du spørger de studerende, sundhedsprofessionelle og patienter, der deltager.

En studerende har eksempelvis beskrevet det således:

»Patientfeedback er så særdeles vigtig. Vi studerende blev tilbudt en unik mulighed for at spørge patienterne om netop de spørgsmål, som vi ellers brænder inde med i den kliniske hverdag.«

Samme type udsagn går igen i et dansk studie, hvor 32 medicinstuderende, der har deltaget i patientundervisning, er blevet interviewet.

De medicinstuderende betoner, at patienters værdier og bekymringer kan være noget helt andet end det, som de medicinstuderende er optagede af. Det studie og dets resultater vender vi tilbage til.

En kvinde sidder på en stol foran en stor skærm med en powerpointpræsentation åben

Her er Charlotte Mørck, som jævnfør historien over billedet selv har oplevet at være patient, i gang med at undervise kommende sundhedsprofessionelle. (Foto: CAMES)

Samme diagnose kan have mange udtryk

Vi underviser både studerende og færdiguddannede sundhedsprofessionelle, men fokus er på de studerende. Det er ikke tilfældigt.

Det er vigtigt, at studerende tidligt får en forståelse af, hvorfor kommunikation er så vigtigt og kan se, at patienter og pårørende har meget at bidrage med.

Eksempelvis bliver de studerende ofte overraskede over, hvor forskellig en diagnose kan komme til udtryk. Det er en del af konceptet at udfordre forestillinger om ’one size fits all’.

Når for eksempel mennesker med psykiatriske diagnoser fortæller deres historie, bliver det tydeligt for de studerende, at de – ligesom alle andre mennesker – ikke ’bare’ er deres diagnose, men også har individuelle håb og drømme for fremtiden.

Det hjælper samtidig medicinstuderende med at konstruere deres faglige identitet og giver lægerollen en mere humanistisk og holistisk tilgang (se her og her).

Hvad siger forskningen?

Når patienter involveres i studerendes kommunikationstræning, får de øje på nye perspektiver, der kan styrke studerendes læring om empati.

Der er forskning, der viser, at medicinstuderendes empati faktisk falder i takt med, de gennemgår klinisk træning.

Netop derfor er det vigtigt, at vi og andre træner dem i empati og kommunikative færdigheder under uddannelsen.

Ovennævnte danske studie med de 32 medicinstuderende peger på, at involvering af patienter styrker de studerendes læring om empati.  

Det bliver også tydeligt, at patienter ikke kun efterspørger dem i rollen som ekspert, men også har behov for medmenneskelighed og omsorg som er en vigtig del af behandlingen.

Derfor bør fakulteter og undervisere give eksplicit vejledning, som understøtter de studerendes​ læringsproces.

At patientundervisning virker er ikke ’kun’ påvist i dette danske studie.

Tre forskere har lavet en systematisk gennemgang af studier, der omhandler, hvordan patientinddragelse kan integreres aktivt i medicinsk uddannelse.

Her fremhæves patientundervisning som et væsentligt bidrag.

Deres studie viser også, at studerende, der har modtaget patientundervisning, klarer en eksamen, der måler de kliniske færdigheder såvel som evnen til at kommunikere empatisk, bedre end de, der udelukkende har modtaget teoretisk undervisning.

Patienter som undervisere


Patienter som undervisere’ startede i 2013 og er nu et veletableret koncept.

Patienter kvalificeres systematisk, hvor de klædes på til at give feedback og formidle deres fortælling, så vi sikrer et match mellem de studerendes læringsmål og patientens erfaringer.

Patienter og pårørende deler deres erfaringer med studerende på sundheds- og socialfaglige uddannelser samt på efteruddannelse.

Konceptet hører under CAMES i Region Hovedstaden, Center for HR og Uddannelse.

Konceptet har potentiale i mange sammenhænge

Vi har arbejdet med konceptet ’patienter som undervisere’ i snart 10 år. Og vi får flere patienter og pårørende med år efter år, som gør os i stand til at nå ud til flere studerende.

Vi har først og fremmest undervisning i Region H-området, men med de erfaringer, vi har gjort under pandemien, har vi fundet ud af, at patienter og pårørende også brænder igennem på skærm. Vi tilbyder derfor også online-undervisning.

Konceptet er det eneste af sin slags, hvor patienter og pårørende er med i både udviklings-, undervisnings- og evalueringsfasen.

I en tid, hvor politikerne (med god grund) kræver patientinddragelse, er der brug for mere af den slags.

Og i al beskedenhed vil vi mene, der er tale om et koncept med kæmpe udviklingspotentiale, også uden for sundhedsvæsenet.

Alle steder, hvor et møde mellem borgere/patienter og fagprofessionelle finder sted, er der behov for, at den professionelle kan sætte sig i borgerens/patientens sted.    

CAMES tjener ikke penge på konceptet, da konceptet er et omkostningsdækket tilbud baseret på samarbejdsaftaler. Hovedparten af aktiviteter foregår i dag i Region Hovedstaden. Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer, hvis andre regioner er interesserede.

Læs mere om konceptet herunder.

Mere om konceptet

Konceptet ’Patienter som undervisere’ involverer 115 patienter og pårørende med erfaringer fra enten somatikken eller psykiatrien.

Det gælder eksempelvis:

  • Kroniske, somatiske sygdomme som hjertekar, KOL, diabetes, lænderyg-problematikker, leddegigt.
  • Psykiske sygdomme som depression, bipolar, angst, skizofreni, ADHD, personforstyrrelse og spiseforstyrrelser
  • Pårørende til mennesker med demens eller psykisk sygdom

Mere end 5.000 studerende og sundhedsprofessionelle modtager årligt en eller flere undervisningsseancer, hvor patienter og/eller pårørende er involveret.

Involvering af patienter og pårørende fra psykiatrien er et projekt og aktuelt støttet af Trygfonden.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk