Hvert år rammes cirka 25.000 danskere af hjernerystelse og kontakter i den forbindelse de danske skadestuer og akutmodtagelser.

Dertil kommer dem, der kontakter deres almen praktiserende læge eller slet ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

For størstedelen forsvinder symptomerne inden for uger eller måneder, men for cirka 30 procent varer symptomerne faktisk helt op til seks måneder eller længere (se her og her).

At passe et arbejde, være forælder og partner, når symptomer som hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder påvirker hverdagen, kan være en umulig opgave.

Langvarige symptomer efter hjernerystelse har derfor ikke kun personlige omkostninger for den enkelte, men også for samfundet i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og brug af sundhedsvæsenet (se her, her og her).

Men hvordan behandler vi bedst hjernerystelse? Og hvordan sikrer vi, at patienter over hele landet bliver tilbudt den bedste behandling?

Netop det giver den nye nationale retningslinje for hjernerystelse, som vi har udarbejdet i Dansk Center for Hjernerystelse, et bud på.

Vi giver med retningslinjen såvel fagpersoner som patienter og pårørende et overblik over forskningen i, hvordan hjernerystelse bedst behandles. Det overblik, herunder vores konkrete anbefalinger, er temaet for resten af denne artikel.

Genoptræning: En jungle at finde rundt i

Symptomerne efter hjernerystelse, og hvordan de påvirker den enkelte, kan variere fra person til person.

For nogle vil der være behov for enkelte genoptræningstiltag, mens der for andre vil være behov for mere omfattende rehabilitering med flere forskellige former for behandling.

I Danmark har der hidtil ikke været en national indsats med anbefalinger til, hvordan hjernerystelse behandles. Og vi har heller ikke en national strategi på området.

Derfor oplever nogle hjernerystelsesramte, at de ikke får den nødvendige hjælp og støtte, når symptomerne forsætter, og der ikke er udsigt til bedring.

Den nødvendige viden omkring behandling, genoptræning og eventuel rehabilitering er ikke altid til rådighed for den praktiserende læge, neurologen, socialrådgiveren i kommunen, eller andre relevante fagpersoner.

Dette afspejler også den behandling, borgeren modtager og i nogle tilfælde slet ikke får.

Det betyder, at den hjernerystelsesramte selv skal opsøge behandling og i mange tilfælde selv betale for den.

Sådan har vi gjort

I Danmark har vi en ambition om, at det hverken er adressen eller pengepungen, der afgør, om man får den rette, sundhedsfaglige behandling.

Derfor har der været stor interesse og opbakning til vores arbejde i Dansk Center for Hjernerystelse, hvor vi har udarbejdet en national klinisk retningslinje med hjælp fra en række faglige selskaber (se faktaboksen).

Retningslinjen skal sikre, at såvel fagpersoner som patienter har adgang til den nyeste forskning om, hvordan hjernerystelse, i særdeleshed senfølger ved hjernerystelse, bedst behandles.

Konkret har vi gennemgået snesevis af danske og internationale studier, der har set på, hvilke behandlingsindsatser der virker.

På den baggrund kan vi nu give anbefalinger til, hvordan langvarige symptomer efter hjernerystelse bedst behandles.

Sådan kan hjernerystelse behandles

Det primære fokus i den nationale kliniske retningslinje dækker over behandlingsindsatser, som kan tilbydes borgeren, som har haft symptomer længere end fire uger efter hjernerystelse.

Disse består af gradueret fysisk træning, vestibulær (vedrørende balancesansen, red.) træning, manuel behandling af nakke og ryg, optometrisk samsynstræning, psykologisk behandling og en tværfaglig koordineret rehabilitering.

Og hvad vil det så sige, mere konkret?

Vestibulær træning dækker blandt andet over, at mange med hjernerystelse oplever problemer med balancen og svimmelhed og har brug for specifikke øvelser til at træne balance op.

Optometrisk samsynstræning er udtryk for, at mange kan have vanskeligheder med synet, eksempelvis med at stille skarpt, og har brug for at træne sine øjne.

Manuel behandling kan indebære mobiliseringsøvelser og kan benyttes til de borgere, som har nakke og rygproblemer.

En tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats dækker over et tæt samarbejde mellem flere fagpersoner, eksempelvis fysioterapeut, psykolog, optometrist og ergoterapeut og kan med fordel tilbydes de borgere, der oplever flere forskellige problemer og derfor har behov for forskellige typer behandlinger. 

Alle anbefalingerne viser gavnlig effekt

Selvom vores anbefalinger især handler om, hvilke typer behandling man kan anvende, når symptomerne varer ved, har vi også inkluderet en anbefaling om behandling i tiden lige efter, man er ramt af hjernerystelse – eksempelvis under indlæggelse, ved udskrivelsen fra hospital eller hos den praktiserende læge.

Forskningen viser nemlig, at tidlig information og rådgivning om de mest almindelige symptomer efter hjernerystelse, og hvordan de bedst håndteres, kan mindske patientens symptomer (se her og her).  

Det kan også hjælpe med, at færre får længerevarende symptomer.

For alle behandlingsindsatserne viser forskningen, at der er en gavnlig effekt, og at længerevarende symptomer efter hjernerystelse kan behandles.

Hjælp til både fagpersoner og patienter

Derudover har vi i arbejdsgruppen vurderet, at der generelt er opbakning fra patienterne til disse behandlinger.

De behandlingsindsatser, som vi har valgt at undersøge effekten af, benyttes allerede flere steder rundt om i landet, eksempelvis i kommuner, ved hjerneskadecentrene og ved de såkaldte kommunikationscentre.

Men en systematisk gennemgang af forskningen på området har ikke været lavet tidligere.

Og det er nødvendigt, hvis vi skal kunne give anbefalinger til fagpersonerne om, hvilken behandling de kan tilbyde borgerne med hjernerystelse.

Uanset om de møder dem på hospitalet, hos den praktiserende læge eller i jobcentret.

Den nationale kliniske retningslinje er et værktøj, der støtter op om de beslutninger, som fagpersoner, der behandler de hjernerystelsesramte, tager.

Men den kan også være med til at støtte borgerne igennem deres patientforløb. Specielt i de tilfælde, hvor de ikke får tilbudt behandling.

Her kan det være en tryghed for den ramte at have noget dokumentation for, hvilke behandlinger som kan have en effekt, og eventuelt henvise hertil i jobcentret eller hos den behandlende læge.

Her er vores syv anbefalinger

Den nationale kliniske retningslinje, som er udgivet i januar 2021, indeholder syv anbefalinger til ikke-medicinsk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse:

Tabel: Heidi Graff og Hana Malá Rytter, baseret på deres nye nationale retningslinje. 

Behandlingerne kan enten tilbydes enkeltvis eller sammen med andre behandlinger, eksempelvis som en del af en rehabiliteringsindsats, hvis det vurderes relevant for en person.

Du har måske bemærket, at der står 'overvej' ved samtlige anbefalinger.

Det handler om, at selvom forskningen bag de syv anbefalinger viser, at der er en gavnlig effekt af behandlingsindsatserne, gælder det, at nogle behandlingsindsatser virker på én patient, men ikke på andre.

Mennesker med senfølger efter hjernerystelse er meget forskellige, og behandlingsindsatsen skal derfor tilpasses den enkelte.

Anbefalingerne skal derfor ses som en støtte til fagpersoner i forhold til de beslutninger, de træffer for den videre behandling af den hjernerystelsesramte.

De skal stadig foretage en individuel vurdering af den enkelte borger og dennes symptomer.

Anbefalingerne er ikke en udtømmende guide til fagpersoner, blandt andet fordi den kun indeholder udvalgte behandlinger, som oftest anvendes i sundhedsvæsenet.

Et vigtigt skridt mod bedre patientforløb

Vi håber, at de nye retningslinjer betyder, at borgere med senfølger efter hjernerystelse fra hele landet modtager tilbud om relevant behandling.

Patientforløbene bliver forhåbentlig mere ensartede, så vi mindsker antallet af borgere, der føler sig tabt i systemet og ikke får den rette behandling.

Med retningslinjen er den evidensbaserede viden på området blevet mere synlig, og vi håber, at der på den måde sker et større samarbejde mellem faggrupper i de forskellige sektorer.

Endelig håber vi, at der i højere grad bliver prioriteret behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse i sundhedsvæsenet. 

Den fulde version af den nationale kliniske retningslinje kan findes her på Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside, hvor der også er korte guides til retningslinjen på både dansk og engelsk eller her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.