Når du ser noget, hører noget eller lugter noget, sendes beskeden om det automatisk fra øjne, ører og næse til thalamus, som ligger inderst i hjernen. Herfra bearbejdes beskeden, før den afleveres til de dele af hjernen, som håndterer sanseinformationen.
\ Historien kort
- Ved hjernerystelse kan man se nogle mikroskopiske forandringer i thalamus.
- Det kan måske være med til at forklare symptomer som svimmelhed og synsforstyrrelser.
- Efter tre måneder ser vævet i thalamus igen normalt ud.
Thalamus ligger dybt inde midt i hjernen og er en slags sanserelæstation. Thalamus søger for, at sanseindtryk sendes videre til de områder af hjernen, hvor de skal bearbejdes.
Men hvis du slår dit hoved med stor kraft og får en hjernerystelse, vil der opstå nogle mikroskopiske forandringer i thalamus, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
De mikroskopiske forandringer kan måske være en del af forklaringen på, at mange får synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær og svimmelhed efter en hjernerystelse.
»Vi har forsøgt at lede efter en forklaring på, hvorfor nogle får mange gener efter en hjernerystelse. Det vi kan se er, at hjernevævet i det lille område, vi kigger på, går fra velordnede strukturer til mindre velordnede. Det kan man måske koble det til de symptomer, mange oplever,« siger klinisk professor i neurorehabilitering på Aarhus Universitet, Jørgen Feldbæk Nielsen.
Han har været med til at lave det nye studie, hvis resultater er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift, Brain Injury Journal.
Opdagelserne i studiet vil ifølge hjerneforsker og professor på Københavns Universitet Albert Gjedde sandsynligvis kunne bruges til at vurdere sværhedsgraden af en hjernerystelse, fordi man ved hjælp af skanningen kan vise, hvor voldsom påvirkning hjernevævet har været udsat for.
Han har ikke været med til at lave det nye studie, men synes opdagelsen er rigtig interessant.
Hjernen får et kraftigt slag
Hvert år slår omkring 25.000 danskere hovedet så hårdt, at de får stillet diagnosen hjernerystelse.
På trods af at hjernerystelse er så relativt almindelig, findes der ikke meget forskning i, hvad der egentlig sker med hjernen, når den får et kraftigt slag.
Det skal Jørgen Feldbæk Nielsen og hans kollegaer lave om på med et stort forskningsprojekt i Region Midtjylland. (Se boksen under artiklen om hjernerystelsesprojektet.)
Vandmolekyler bevæger sig anderledes
I første omgang har forskerne altså undersøgt, hvad der sker efter en hjernerystelse i thalamus.
\ Om studiet
I det nye studie har forskerne MR-skannet 27 patienter, som havde fået diagnosen hjernerystelse på skadestuen.
Ved hjælp af en særlig teknik har de undersøgt vandmolekylernes bevægelse i hjernevævet og sammenlignet med 27 kontrolpersoner uden hjernerystelse.
Vandets bevægelse i thalamus hos dem med hjernerystelse skete mere ustruktureret.
Det tyder på, at der er flere af de særlige astrocytter, som altså hjælper nervecellerne med at få energi fra og afgive affaldsstoffer til blodet.
Forskerne finder ved hjælp af en særlig type MR-skanninger, som kan vise meget små forandringer i hjernen, ud af, at ved en hjernerystelse er vandmolekylernes bevægelse i thalamus ændret.
»De bevæger sig mindre struktureret. Det tyder på, at der er opbrud i strukturerne i thalamus,« siger Jørgen Feldbæk Nielsen.
At vandmolekylerne bevæger sig anderledes i thalamus efter en hjernerystelse skyldes sandsynligvis, at strukturen i thalamus er ændret. Det betyder, at sammensætningen af celler i området har ændret sig, forklarer hjerneforsker, Albert Gjedde.
»Det er overraskende, at der er de påvirkninger, og at det faktisk har en vis varighed,« siger han.
Forandringerne forsvinder igen
I det nye studie finder forskerne ud af, at de mikrostrukturelle forandringer i hjernen er forsvundet efter tre måneder, hvorefter alt igen ser normalt ud.
»Det er interessant, at man kan se, hvor lang tid det tager, før forandringerne er væk. Det viser, at hjernerystelse er en tidsbegrænset tilstand i disse tilfælde,« siger Albert Gjedde.
Det stemmer ret godt overens med det almindelige billede ved hjernerystelse. Nemlig at langt de fleste er fuldstændig symptomfrie efter tre måneder eller kortere.
»Det er vigtigt at understrege, at hjernerystelse er en godartet lidelse. Langt de fleste med hjernerystelse kommer sig helt igen,« siger Jørgen Feldbæk Nielsen.
\ Kilder
\ Hjernen arbejder langsommere ved hjernerystelse
Jeffrey Kutcher er lektor i neurologi på University of Michigan Medical School og leder af The Sports Neurology Clinic på Core Institute i USA.
Han rådgiver blandt andet sportsklubber om håndtering af hjernerystelser og tilser til dagligt ishockeyspillere og fodboldspillere, som jævnligt lægger sig med hjernerystelse.
Han har sammen med firmaet ElMINDa udviklet en særlig software, der kan opfange signalerne i hjernen og på den måde med at måle hjernerystelse ved at måle hjernens aktivitet. Nærmere bestemt hvor hurtigt beskeder sendes rundt i hjernen, når man har haft en hjernerystelse.
Nervecellerne påvirkes af hjerneskade
Ved hjælp af skanninger har han været med til at påvise, at beskederne bevæger sig lidt langsommere efter en hjernerystelse.
»Når en nervecelle har modtaget og sendt en besked videre, skal den resette, før den kan modtage og viderebringe næste besked. Hvis hjernen får et slag med en vis kraft, så bliver nervecellerne påvirket. Det gør, at denne proces med at resette bliver langsommere, og så bevæger beskederne sig langsommere rundt,« forklarer han.
Når beskederne sendes langsommere rundt bliver det sværere at koncentrere sig og at holde opmærksomheden.
Den type skanninger er særligt relevante for den type professionelle sportsfolk, som sportsklinikken behandler
\ Hjernerystelsesforskningsprojektet
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Forskningsenheden for funktionelle lidelser Aarhus Universitet, universitetsklinik for neurorehabilitering på Hammel Neurocenter.
Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab har deltaget i skanningsprojektet.
Forskerne skal undersøge, hvad der sker ved en hjernerystelse, hvordan folk klarer sig efterfølgende og ikke mindst, om man kan gøre noget for at hjælpe folk med svære symptomer efter hjernerystelse.
15-30-årige med hjerneskader får spørgeskema
Alle 15-30-årige som bliver udskrevet fra skadestuen med hjernerystelse i Region Midtjylland får efter to uger et brev med et spørgeskema om symptomer.
Hvis de har nok symptomer får de tilbud om at være med i forskningsprojektet, som Jørgen Feldbæk Nielsen er leder af.
De bliver inviteret til en grundig neurologisk og psykiatrisk undersøgelse og bliver efterfølgende tilfældig fordelt til sædvanlig behandling eller en særlig intervention.
Interventionen er et gruppetilbud, hvor man går til en slags genoptræning hos fysioterapeut, neuropsykolog og ergoterapeut. Man får også tilbud om kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Derudover er der undervisning i hvad en hjernerystelse er for noget, og hvad der er normale.
Sammenligner med den almene befolkning
Til forskningsprojektet er knyttet flere ph.d.-projekter blandt andre det, som har fundet de mikrostrukturelle forandringer i thalamus.
Derudover udforsker et andet ph.d. projekt specifikt hovedpine i gruppen.
Fremadrettet vil man følge gruppen via registre for at se, hvordan de klarer sig sammenlignet med den almene befolkning.
Forskningsprojektet har kørt siden 2015 og skal frem til udgangen af år 2017 rekruttere deltagere med hjernerystelse.
Læs mere her
