Op mod 25.000 danskere får hvert år hjernerystelse. Forsikringsselskaber og patientforeninger advarer om, at flere og flere får senfølger af deres hjernerystelse.
\ Historien kort
- Mange tusinde danskere får hvert år hjernerystelse og gode råd med hjem fra lægen om, hvad de må og ikke må.
- Videnskab.dk har spurgt forskerne, hvad videnskaben egentlig ved om hjernerystelse, og hvordan man bedst kommer af med den igen.
- Det vigtigste er at lytte til sin krop og psyke. Ikke blive bange for symptomerne og ikke presse sig selv for meget især i starten.
De bliver simpelthen ved med at have hovedpine, være trætte og svimle og ude af stand til at gå på arbejde i årevis, efter de har slået hovedet.
Så hvad skal man gøre, hvis man er blevet sendt hjem fra skadestuen med hjernerystelse? Videnskab.dk samler op på forskernes råd og punkterer undervejs et par myter.
Myte 1: Du skal mure dig inde i et mørkt rum
At være fuldstændigt sengeliggende med nedrullede gardiner i en uge eller to efter hjernerystelsen er en dårlig idé. Og selv om man måske har hørt og fulgt det råd, er det ikke baseret på forskning.
Det skrev Videnskab.dk for nyligt om i artiklen ’Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt.’
Det er professor i neurorehabilitering Jørgen Feldbæk Nielsen ved Aarhus Universitet og lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Hana Malá Rytter enige om. Begge forsker i genoptræning efter hjernerystelse.
Man skal på den anden side heller ikke overanstrenge sig selv, når man har hjernerystelse, hvis man bliver ved med at få hovedpine eller være træt og svimmel.
»Jeg plejer at sige, at man skal gøre det, man kan, og holde sig så aktiv som muligt. Og så skal man planlægge sine hvil, så man netop ikke når derud, hvor man får hovedpine eller bliver helt udmattet,« siger Christina Rostrup Kruuse og fortsætter:
»Man skal planlægge sin dag, så man har nogle hvil og holde hvilene, selv om man måske føler, man godt kunne køre videre. Hvis man går til en fest, så aftaler man at gå tidligere, og så skal man også gøre det«.
Hun er overlæge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital og klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, og hun har skrevet guidelines på Sundhed.dk til, hvad man skal gøre efter hjernerystelse.
\ Læs mere
Lyt til din krop
En forskningsgennemgang fra i år (2017), som har gennemgået forskning i sportsfolk med hjernerystelse, konkluderer, at både for lidt hvile og for meget hvile, kan forlænge ens symptomer på hjernerystelse.
»Man skal lytte til sin krop og psyke. Man skal afstemme sit aktivitetsniveau med de signaler, der kommer fra ens krop, men også turde gøre nogle ting,« siger Hana Malá Rytter. Hun tilføjer:
»Hvis man har brug for at sove mange timer om dagen de første dage, så skal man gøre det. Man skal ikke presse sig selv, men afstemme sit aktivitetsniveau med de signaler, der kommer fra ens krop«.
Det samme er konklusionen i en netop udgivet konsensusrapport om hjernerystelse i British Medical Journal, som dog fokuserer på sportsrelateret hjernerystelse.
Og det er alle forskerne enige i.
Myte 2: Hjernerystelse fører altid til langtidssygemeldinger
Hjernerystelse går væk igen. Det må du ikke glemme.
Forskerne er nemlig enige om, at noget af det vigtigste for at komme ovenpå igen efter hjernerystelsen er at få at vide, at hjernerystelse går væk af sig selv.
»Man skal tro på, at det er en forbigående tilstand, som går væk igen,« siger Hana Malá Rytter.
Hun har været med i et forskningsprojekt, som har undersøgt effekten af gradueret fysisk og mental træning til folk med senfølger af hjernerystelse.
Det samme siger Jørgen Feldbæk Nielsen.
»Hjernerystelse er en godartet lidelse, som for langt de flestes vedkommende går væk igen af sig selv efter kort tid«.
Der findes ikke valide tal på, hvor mange der får senfølger af hjernerystelse, men forskerne anslår, at det er en ret lille procentdel.
Så selv om man hører eksempler på uheldige mennesker, der er blevet langtidssygemeldt på grund af en hjernerystelse, er det vigtigt, at man ikke tror eller frygter, at det altid er konsekvensen af en hjernerystelse.
Myte 3: Du må ikke se fjernsyn, læse og bruge smartphone
Et af de mest almindelige råd, når man har hjernerystelse, er, at man skal undgå skærme eller bøger. Altså ingen fjernsyn, smartphone, computerbrug eller læsning i de første dage.
Men ifølge forskerne er der ikke noget videnskabeligt belæg for, at skærme eller læsning skulle være skadeligt.
»Vi er ikke ligesom en spætte udstyret til, at hjernen modtager et hårdt slag. Derfor får vi symptomer, når vi har fået en hjernerystelse,« forklarer Haná Mala Rytter.
»Efter sådan et slag, har hjernen brug for hvile i en periode, mens den restituerer efter slaget. Derfor har man sagt, at det er vigtigt at undgå for mange indtryk og stimuli, fordi det kræver energi fra hjernen at håndtere indtryk. Det er derfor, rådet med at undgå skærme er opstået,« siger hun.
Christina Rostrup Kruuse supplerer:
»Det kan være svært for hjernen at håndtere mange indtryk. Man skal se det, som at man er i en reparationsfase. Derfor er det et godt råd at undgå for mange sanseindtryk – for eksempel skærme,« siger hun og fortsætter:
»Vi ser hos patienter med hjernerystelse, at de ofte får hovedpine, når de får for mange indtryk. Jeg har ikke selv kunnet finde klart videnskabeligt belæg for, at man ikke må se fjernsyn, men hvis man bliver utilpas af at bruge skærme, så skal man lade være med det,« siger hun.
Men hvis det ikke er ubehageligt at se fjernsyn eller bruge sin smartphone, så er der igen grund til at lade være, siger Hana Malá Rytter.
Hun understreger desuden, at hvis man er vant til at bruge sin smartphone meget i hverdagen, så kan det måske ligefrem være en stressfaktor, hvis man pludselig er helt afskærmet fra den.
»Og det er ikke godt. Vi ved, at det er meget vigtigt at undgå at blive stresset lige efter en hjernerystelse,« siger hun.
Opsummering: Lev normalt efter hjernerystelse
Hjernerystelse er altså for langt de flestes vedkommende en forbigående tilstand. Hjernen arbejder på at reparere sig selv og genoprette balancen efter at være blevet rystet af et hårdt slag. Derfor kan det være godt at slappe af og undgå for mange indtryk, så længe man føler sig mærket af hjernerystelsen.
Omvendt er det også vigtigt at leve så normalt som muligt, når man begynder at få det bedre igen. Hvis man ikke får hovedpine eller bliver svimmel og utilpas af fjernsyn, læsning og smartphone, er der ingen grund til at afholde sig fra det.
Når man begynder på arbejde eller i skole igen, er det vigtigt at holde nogle pauser i løbet af dagen.
\ Hvad sker der egentlig i hjernen under hjernerystelse?
En stor udfordring ved hjernerystelse er, at vi faktisk ikke ved, hvad der egentlig sker i hjernen.
»Der er sandsynligvis forskel på, hvad hjernen har brug for, alt efter om man har en let eller kraftig hjernerystelse. Problemet er, at vores scanninger stadig ikke er finkornede nok til, at vi kan fange forandringerne efter en hjernerystelse,« siger Hana Malá Rytter.
Videnskab.dk skrev for nyligt om et nyt dansk studie, som ved hjælp af en ny scanningsmetode har vist mikroskopiske forandringer i hjernen efter hjernerystelse. Forandringer som forsvinder efter et par uger.
Hana Malá Rytter kender godt studiet:
»Vi kan se, at vandmolekylerne bevæger sig anderledes, men det er kun en indirekte måde at kigge på hjernecellerne. Og vi ved ikke, hvad det er i hjernecellerne, som påvirker vandmolekylerne,« siger hun.
Hun fortæller desuden, at man finder samme type forandringer i hjernen hos folk, som er overvægtige eller stressede. Derfor kan det være svært at fastslå, hvor meget der skyldes hjernerystelsen.
Læs også: Forudser hjernen fremtiden, når vi beslutter os for noget?
Fokuseret opmærksomhed kræver energi
Alle forskere er enige om, at når man har fået en hjernerystelse, bruger hjernen i noget tid ekstra energi på at komme sig efter slaget. Det ved man ikke ud fra forskning, men ud fra viden om hjernens fysiologi og symptomer efter en hjernerystelse.
Når hjernen arbejder på at komme sig, bliver den tilsyneladende langsommere til de opgaver, man normalt ikke opdager, den udfører for en.
»I hverdagen bruger vi rigtigt mange ressourcer på at tune ind på det, vi skal koncentrere os om,« siger Hana Malá Rytter.
Når man for eksempel krydser en gade, er det vigtigt at have fokus på at komme over på den anden side, og om der pludselig skulle dukke en bil op.
Alle de andre ting, som sanserne suger ind; hvor lyst det er, underlaget på vejen, træerne i vejkanten, fodgængerne bagved, som også er på vej over gaden, duerne, husene, lugten af pølsevognen, de parkerede biler, lyden af holdende bilers motor, lyden af forbipasserendes småsnakken og så videre er ikke vigtigt lige nu.
Derfor sørger vores hjerne for, at vores opmærksomhed ikke bliver fanget af dem.
»Nogle gange hører vi fra folk med hjernerystelse, at de kan høre lyde, som de normalt ikke hører. De føler nærmest, at de kan høre, at græsset gror. Det er ikke, fordi de har fået overnaturlige evner. Det er et tegn på, at hjernen ikke har ressourcer til at tune ind på det rigtige. Det er, fordi den bruger ressourcer på at reparere sig. Så skal man pludselig bevidst bruge energi på at lukke forstyrrende ting ude,« forklarer Hana Malá Rytter.
Det er meget trættende, samtidig med at ens koncentration stadig er dårligere, end når hjernen automatisk fokuserer opmærksomheden.
ADHD-medicin hjælper
På nogle måder minder nogle af symptomerne efter hjernerystelse altså om ADHD-symptomer. Her har man netop også svært ved at holde fokus og koncentration.
Derfor er det måske ikke så underligt, at et studie fra i år (2017) har vist, at ADHD-medicin hjælper på kognitive problemer og træthed hos folk, som bliver ved med at have symptomer på hjernerystelse i lang tid.
Studiet har dog ingen kontrolgruppe, og derfor er det svært at vide, hvor meget af effekten der eventuelt skyldes naturlig bedring.
Amerikansk forskning har desuden vist, at netværkene i hjernen, som sørger for at sende beskeder rundt, arbejder langsommere hos folk med hjernerystelse.
»Vi laver et EEG (som måler hjernens elektriske aktivitet), og så sætter vi folk til en opgave, hvor de skal reagere, når de hører en bestemt lyd. Ud over den lyd er der konstant en baggrundslyd, og der kommer også en anden lyd, som de ikke skal reagere på,« fortæller sportsneurolog og lektor i neurologi på University of Michigan Medical School, Jeffrey Kutcher.
Altså en opgave som kræver fokus og evne til at ignorere irrelevante stimuli.
»Via en særlig software kan vi måle, at beskederne bevæger sig langsommere, når man har hjernerystelse,« siger han.
Det overraskende er, at aktiviteten i netværkene bliver ved med at være nedsat i en periode efter, man ikke længere har symptomer på hjernerystelse.
