Smask! Dit hoved rammer cykelstien med stor kraft. Du mærker, hvordan dine tænder banker hårdt sammen. Den rustne smag af blod blander sig med en brændende fornemmelse af asfalten, som skraber det yderste lag af huden på din kind.
\ Historien kort
- Det kan være klogt at hvile sig efter hjernerystelse, hvis man er meget svimmel og har hovedpine.
- Men der er ikke noget forskning der viser, at hvile er bedre end ikke-hvile, mener to forskere.
- Det bedste råd er ifølge dem at gå i gang med hverdagen igen, såsnart du kan.
- Ikke alle forskere er dog enige i, at for meget hvile er skadeligt. Vi bringer snart en opfølgende artikel med kritik af de to forskeres konklusioner.
Ind i en taxa. Direkte på skadestuen hvor du efter et par timers ventetid får diagnosen hjernerystelse og besked om at tage hjem og hvile dig, til du får det bedre.
Pas på med at læse og se fjernsyn. Du må heller ikke bruge computer.
Sådan lyder den besked, mange går hjem fra lægen eller skadestuen med. Men faktisk er der ingen forskning, der viser, at det skulle være skadeligt at bruge skærme eller læse bøger. I hvert fald ikke hvis man skal tro professor på Dansk Neuroforskningscenter på Aarhus Universitet, Jørgen Feldbæk.
»Folk får ofte at vide, at de skal hvile sig og ikke må se fjernsyn og bruge computer. Men vi har ikke noget videnskabeligt belæg for at sige det. Der er ikke noget forskning, der viser, at det skulle være skadeligt at bruge skærme. Man må gerne se fjernsyn, medmindre det giver stærkt ubehag,« siger han.
Han kører for tiden et stort forskningsprojekt, som skal undersøge en masse om hjernerystelse. (Se boks under artiklen.)
Hvile gør ingen forskel
Forskning i, hvad der sker i hjernen ved en hjernerystelse, er sparsom. På samme måde er der heller ikke forsket ret meget i, hvordan det egentlig er bedst at forholde sig efter en hjernerystelse.
Forskning fra Holland har dog vist, at det ikke på længere sigt gør nogen forskel, om man holder sig i sengen efter hjernerystelse, eller om man fortsætter sit liv som altid.
I studiet, som er fra 2002, deltog i alt 107 patienter med hjernerystelse.
- Halvdelen blev rådet til at holde sig i sengen og hvile i seks dage efter hjernerystelsen.
- Den anden halvdel fik besked på at fortsætte hverdagen, som de plejede.
De to grupper blev fulgt i et halvt år for at finde ud af, om der var forskel mellem grupperne på, hvor mange der blev ved med at være plaget af hjernerystelsen.
Bortset fra, at hvilegruppen var en anelse mindre svimle i løbet af de seks dage, interventionen varede, var der ingen mærkbar forskel på, hvordan de to grupper klarede sig.
\ Læs mere
Langvarige symptomer kan skyldes forsigtighed
Hvis man er meget træt og svimmel efter hjernerystelsen, kan det sandsynligvis være en god idé at hvile sig mere, men man skal også passe på med trække stikket for meget.
Det fortæller Jeffrey Kutcher, som er lektor i neurologi på University of Michigan Medical School og leder af The Sports Neurology Clinic på Core Institute i USA.
Han rådgiver blandt andet sportsklubber om håndtering af hjernerystelser og tilser dagligt ishockeyspillere og fodboldspillere, som jævnligt lægger sig med hjernerystelse.
Hans råd til folk med helt almindeligt, ikke fysisk krævende arbejde er at gå i gang med hverdagen så hurtigt som muligt.
»Du skal ikke mure dig fuldstændigt inde i lang tid. Hvis du bliver ved med at have symptomer efter tre uger, så spørg dig selv: 'Hvordan er mit liv anderledes nu sammenlignet med før hjernerystelsen?' Hvis du plejede at træne tre gange om ugen og ikke gør det mere, så kan det sandsynligvis være med til at forklare dine symptomer,« siger han.
Efter tre uger er hjernerystelsen ifølge Jeffrey Kutcher væk. Så hvis du stadig har symptomer dér, skyldes det sandsynligvis noget andet.
Hvis du for eksempel plejede at cykle hver dag og nu tager bussen, kan det måske være med til at forklare, hvis du har hovedpine eller er svimmel.
Forskerne: Du skal turde presse dig selv
Både Jørgen Feldbæk Nielsen og Jeffrey Kutcher råder folk med hjernerystelse til at turde gøre nogle ting, selv om de oplever symptomer.
»Hvis du for eksempel får hovedpine, så kan du tænke det, som at hjernen har givet en advarsel, men du skal hele tiden forsøge at presse grænsen for, hvornår advarslen kommer,« siger Jørgen Feldbæk.
Det er Jeffrey Kutcher enig i.
»Folk bliver ofte meget bekymrede, hvis de oplever symptomer, fordi de er bange for at gøre tilstanden værre, hvis de er aktive. Men det sker ikke,« siger han.
Både Jeffry Kutcher og Jørgen Feldbæk Nielsen holdt oplæg på en konference om senfølger af hjernerystelse arrangeret af Tryg Forsikring i slutningen af februar. Her mødte Videnskab.dk de to forskere.
Ikke alle forskere er dog enige med de to forskere om, at for meget hvile kan være skadeligt. Vi bringer snart en opfølgende artikel med kritik af den konklusion.
\ Hjernerystelsesforskningsprojektet
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Forskningsenheden for funktionelle lidelser Aarhus Universitet, universitetsklinik for neurorehabilitering på Hammel Neurocenter.
Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab har deltaget i skanningsprojektet.
Forskerne skal undersøge, hvad der sker ved en hjernerystelse, hvordan folk klarer sig efterfølgende og ikke mindst, om man kan gøre noget for at hjælpe folk med svære symptomer efter hjernerystelse.
15-30-årige med hjerneskader får spørgeskema
Alle 15-30-årige som bliver udskrevet fra skadestuen med hjernerystelse i Region Midtjylland får efter to uger et brev med et spørgeskema om symptomer.
Hvis de har nok symptomer får de tilbud om at være med i forskningsprojektet, som Jørgen Feldbæk Nielsen er leder af.
De bliver inviteret til en grundig neurologisk og psykiatrisk undersøgelse og bliver efterfølgende tilfældig fordelt til sædvanlig behandling eller en særlig intervention.
Interventionen er et gruppetilbud, hvor man går til en slags genoptræning hos fysioterapeut, neuropsykolog og ergoterapeut. Man får også tilbud om kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Derudover er der undervisning i hvad en hjernerystelse er for noget, og hvad der er normale.
Sammenligner med den almene befolkning
Til forskningsprojektet er knyttet flere ph.d.-projekter blandt andre det, som har fundet de mikrostrukturelle forandringer i thalamus.
Derudover udforsker et andet ph.d. projekt specifikt hovedpine i gruppen.
Fremadrettet vil man følge gruppen via registre for at se, hvordan de klarer sig sammenlignet med den almene befolkning.
Forskningsprojektet har kørt siden 2015 og skal frem til udgangen af år 2017 rekruttere deltagere med hjernerystelse.
Læs mere her
