Forsikringsselskaber og patientforeninger advarer om, at flere bliver ved med at have problemer efter en hjernerystelse.
\ Historien kort
- En del af dem, der får hjernerystelse, bliver ved med at være svimle, trætte og lysfølsomme og have hovedpine i mange måneder.
- Hvorfor går hjernerystelsen ikke væk? Det har forskerne faktisk ikke en entydig klar forklaring på.
- Forskning tyder dog på, at mennesker med angst har større risiko for at få såkaldte senfølger af deres hjernerystelse.
Hjernerystelsesforeningen oplyser, at foreningen i 2017 hver dag har fået cirka to nye medlemmer.
Man må antage, at det primært er folk, som bliver ved med at have symptomer på deres hjernerystelse.
»De mange, som heldigvis kommer sig hurtigt, melder sig generelt ikke ind hos os. Vi oplever ikke behovet som aftagende og antager, at der fortsat er mange ramte, som ikke finder vej til os, da vi endnu er en ny forening,« siger formand, Kim Friedrich.
Foreningen hører fra sine medlemmer, at de bliver meget hurtigere udmattede, og at de bliver meget mere belastede af lyd og lys end før. Mange må sygemelde sig fra arbejdet i lang tid. En del mister deres arbejde.
»Særligt i akutfasen kan man også blive bange, da man grundet svimmelhed og manglende viden er rundt på gulvet og ikke kan finde ud af, hvad der er galt,« fortæller Kim Friedrich.
Forsker: Det ved vi faktisk ikke
Ifølge forskerne burde hjernerystelsen være væk efter et par uger og maksimum tre måneder. Hvorfor er der nogen, som bliver ved med at have det dårligt i lang tid?
»Årsagen til, at nogle har symptomer og bliver ved med at have symptomer efter tre måneder, kender man ikke. Vi ved ikke, om de stadig har hjernerystelse. Vi ved ikke, hvorfor det bliver ved med at genere dem,« siger Hana Malá Rytter.
At symptomerne er virkelige, er der dog ingen tvivl om.
»Vi kan se på hjerneaktiviteten, at den er anderledes, når man bliver ved med at have symptomer. Men hvorfor den er anderledes, ved vi ikke. De mikrostrukturelle forandringer, som hjernerystelsen eventuelt har skabt, burde være væk efter nogle få uger,« siger Hana Malá Rytter.
Et studie fra 2015 viste, at patienter med såkaldte senfølger efter hjernerystelse, har dårligere hukommelse og fungerer dårligere kognitivt sammenlignet med en rask kontrolgruppe.
Når man fungerer dårligere kognitivt, har man blandt andet sværere ved at planlægge, koncentrere sig og holde opmærksomhed.
Studiet har naturligt nok ikke undersøgt folk, før de fik hjernerystelse, og derfor kan man ikke entydigt konkludere, at hukommelsesproblemerne er opstået på grund af hjernerystelsen.
Øget risiko hos folk med angst
Forskning har ikke endnu kunnet vise en klar sammenhæng mellem hvor hårdt, man har slået hovedet, og om man får senfølger af hjernerystelsen.
Tilsyneladende er der ingen sammenhæng, fortæller Hana Malá Rytter.
Der begynder dog inden for forskningen at tegne sig et billede af, at nogle er i særlig risiko for at få senfølger af deres hjernerystelse.
»Det ser ud til, at folk, som i forvejen har psykiske problemer, har større risiko for, at helingen tager længere tid. Især dem med angstproblematikker har øget risiko for det. Det er naturligt, at folk bliver bange, når de oplever symptomer. Hvis du i forvejen har tendens til angst, så forstærkes det måske, når man bliver bekymret for de ting, man oplever efter hjernerystelse,« siger Hana Malá Rytter.
\ Læs mere
Sådan undgår du senfølger
Forskerne har svært ved at komme med et endegyldigt svar på, hvordan du bedst undgår senfølger af hjernerystelsen.
Overlæge på neurologisk afdeling på Herlev Hospital og klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet Christina Rostrup Kruuse fortæller, at det er vigtig sammen med sin læge at lede efter mulige svar på, hvad der skaber de forsatte symptomer.
»Jeg har for eksempel mødt patienter, som har haft nærmest migrænelignende hovedpine efter hjernerystelsen. Og så er de kommet ud i et overforbrug af smertestillende, som med tiden i virkeligheden er det, der giver den fortsatte hovedpine,« fortæller hun.
Christina Rostrup Kruuse og Hana Malá Rytter råder begge til, at man ikke står alene med sine symptomer, men sammen med sin læge dykker ned i mulige årsager til, at hjernerystelsen tilsyneladende ikke går væk. Og så ellers søger professionel hjælp.
Man kan have brug for hjælp til at forstå sine fysiske og psykiske reaktioner og lære, hvad man skal gøre for at få det godt igen.
»Hvis du bliver ved med at have symptomer, så vil din bedring også blive forsinket, fordi du psykisk begynder at være påvirket af situationen. Det skaber en ond cirkel,« fortæller Hana Malá Rytter.
Derfor er det i hendes øjne vigtigt at samle folk op så tidligt som muligt, hvis deres hjernerystelse tilsyneladende ikke er væk efter de første tre måneder.
»Og de skal have hjælp, for vi kan flytte dem. Jo tidligere hjælpen kommer, jo bedre kan vi hjælpe dem,« siger hun.
