Spyt fra rugbyspillere med hjernerystelser har en anden kemisk sammensætning end normalt, viser et nyt britisk studie.
Fundet kan føre til, at læger i fremtiden kan bruge spytprøver til hurtigere og mere præcist end i dag at afgøre, om patienter, der har slået hovedet, har fået hjernerystelser.
»Potentielt er det et kæmpe fremskridt, for vi mangler i den grad objektive metoder til at stille diagnosen,« siger Hana Malá Rytter, der er leder for Dansk Center for Hjernerystelse samt lektor i neuropsykologi på Københavns Universitet og på Bispebjerg Hospital.
»I dag er diagnosen ‘hjernerystelse’ meget subjektiv, og der er stor usikkerhed forbundet med den. Mange får stillet diagnosen, uden at den skulle være stillet. Omvendt er der også mange, som ikke får den, selv om de burde. Så en mere præcis test, hvor man bare skal spytte, har kæmpe potentiale,« tilføjer hun.
Spytprøver fra over 1.000 rugbyspillere
Hana Malá Rytter har ikke selv været involveret i det nye studie, men hun har læst den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine.
I studiet har britiske forskere i løbet af to sæsoner indsamlet spyt fra mere end 1.000 professionelle rugbyspillere både før, under og efter deres kampe. Rugby er en voldsom sportsgren, hvor spillerne får mange hårde slag i hovedet.
De britiske forskere analyserede spyttet fra 14 spillere, som i kampens hede slog hovedet og 36-48 timer senere blev diagnosticeret med hjernerystelse.
Analyserne sammenlignede de med spytprøver fra spillere, der også havde slået hovedet, men ikke fik påvist hjernerystelse, og med de øvrige prøver, de havde indsamlet i løbet af de to sæsoner.
I spyttet fra spillerne med hjernerystelse var der molekylære ændringer.
RNA-molekyler afslører hjernerystelse
Helt konkret målte forskerne et forhøjet niveau af en særlig type molekyler, som kaldes ikke-kodende RNA eller sncRNAs.
RNA findes i alle kroppens celler og har betydning for vores gener. Mere om det i fold-ud-faktaboksen herunder.
\ Ikke-kodende RNA
RNA er molekyler i kroppens celler, som har betydning for genernes funktion.
Messenger RNA - også kaldet budbringer RNA eller mRNA- giver ophav til protein i kroppens celler.
Med andre ord har mRNA betydning for, hvilke proteiner vores gener udtrykker, og dermed hvilke egenskaber vi får.
Budbringer-RNA fra coronavirussen bruges i nogle af de nye coronavacciner.
Ikke-kodende RNA har også betydning for genernes funktion, men i modsætning til mRNA fungerer de ikke som budbringere, der giver kroppens celler besked på at udtrykke bestemte proteiner.
Det ikke-kodende RNA kaldes også sncRNAs.
Det er den allermindste type sncRNAs-molekyler, de britiske forskere har målt i spyttet hos rugbyspillerne.
»Man bruger også sncRNAs som sygdomsmarkører ved forskellige kræftsygdomme, hvilket kan have betydning for behandlingsstrategi og overlevelse,« forklarer Christian Kroun Damgaard.
»RNA-molekylerne bliver her udskilt i spyttet. Nogle af dem er åbenbart følsomme over for, at man får en hjernerystelse,« siger Christian Kroun Damgaard, der er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
På baggrund af de tusindvis af spytprøver, forskerne har samlet ind, har de lavet statistikker over, hvor meget og hvilken type ikke-kodende RNA der bliver udtrykt hos de forskellige rugbyspiller på forskellige tidspunkter.
»Det er utroligt komplekst, og forskerne kender ikke mekanismen, som medfører, at der findes højere niveauer af nogle ikke-kodende RNA-molekyler i spyt ved en hjernerystelse,« siger Christian Kroun Damgaard, som har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.
»Men det er nogle fornuftige statistikker og solide sammenhænge, de finder,« tilføjer han.
Hjernerystelser er et problem i sport
Det britiske studie er lavet på en måde, så det ikke kan afklare, om en spyttest er bedre, end de metoder man i øjeblikket bruger til at diagnosticere hjernerystelser, for forskerne har ikke sammenlignet pålideligheden af de forskellige testredskaber.
Men forskerne fra University of Birmingham foreslår, at man kan bruge spyttesten som et supplement til de redskaber, man allerede bruger.
I sportsgrene som fodbold, håndbold, rugby, boksning og ishockey er der i den grad brug for mere præcist og hurtigt at kunne opdage hjernerystelser, siger Hana Malá Rytter.
»Det er et kæmpe problem, at der ikke er en objektiv metode, som hurtigt kan afgøre, om spillere, der får et ordentligt slag i hovedet, har fået hjernerystelse, og derfor ikke bør fortsætte kampen,« siger hun.
Danske fodboldspillere på banen efter slag
For nyligt blev to fodboldspillere fra den danske superliga sendt tilbage på banen, kort efter at de havde fået henholdsvist et spark og en hård bold i hovedet.
Beslutningen om at lade de to spillere fortsætte kampene, før de var blevet grundigt undersøgt, blev i Tipsbladet kritiseret blandt andet af Hana Malá Rytter.
»Det anbefalede er, at spilleren ikke vender tilbage, før man har afkræftet, at der er tale om en hjernerystelse,« sagde hun.
»Det kan være svært at vurdere, for det går jo hurtigt, og man har ikke altid overblik over situationen, og derfor er det vigtigt, at man ikke lader spilleren fortsætte, hvis der bare er en formodning om eller begrundet mistanke om hjernerystelse,« tilføjede hun.
Når spillere fortsætter en kamp med en hjernerystelse, som ikke er blevet opdaget, er der højere risiko for, at det udvikler sig til et langvarigt forløb med senfølger, siger Hana Malá Rytter til Videnskab.dk.
De britiske forskerne bag det nye studie planlægger endnu et forsøg, hvor de vil teste metoden på flere både mandlige og kvindelige udøvere fra forskelige sportsgrene. Desuden er de i gang med at udvikle en spyttest, så den kan kommercialiseres og måske komme i brug både på sportsbanerne og i sundhedsvæsenet, fremgår det i en pressemeddelelse.
