Gå dig til et længere liv – og 9 andre gode grunde til at sætte ekstra gang i fodtøjet
Professor Bente Klarlund giver dig 10 forklaringer på, hvorfor såvel krop som sind har gavn af, at du sætter den ene fod foran den anden.
Gåture sundhed Bente Klarlund kampagne gå krop og sind

Hvis du bare går, så går det nok. Det at gå er nemlig både godt for krop og sind. (Foto: Anders Høeg Lammers)

Hvis du bare går, så går det nok. Det at gå er nemlig både godt for krop og sind. (Foto: Anders Høeg Lammers)

Coronavirussen har haft mindst én god effekt: Den har fået flere af os danskere i gang med at gå og vandre. Ja faktisk går hele 90 procent af danskerne ture i fritiden.

Og det er ikke så ringe endda, for det at gå har en lang række gavnlige effekter for dit helbred.

At gå mindsker blandt andet risikoen for demens, blodpropper og kræft og styrker dit hjerte og gør dig mere kreativ.

Alt det – og en række andre gode grunde til at gå – dykker jeg mere ned i i resten af artiklen.

I videoen her får du et hurtigt sammendrag af nogle af pointerne:

Video: Kristian Højgaard Nielsen

1. Gå 10.000 skridt hver dag – og lev længere

I et nyt studie fulgte forskere 4.840 amerikanere over en tiårig periode. Jo flere daglige skridt, jo længere levede de.

Forskerne kunne for eksempel konstatere, at risikoen for tidlig død var 50 procent lavere blandt de deltagere, som gik 8.000 skridt dagligt, end for dem, der gik 4.000 skridt dagligt.

Forskningen tegner et tydeligt billede af, at den populære ’10.000 skridt’-kampagne er spot-on, fordi dødeligheden ikke falder væsentligt for dem, der går mere end 10-12.000 skridt.

Studiet viste, at lidt altså i den grad har ret.

De mest inaktive får relativt set mest ud af at øge deres daglige antal skridt med blot et par tusinde. Du får altså mere ud af at øge antallet af skridt fra 2.000 til 4.000 om dagen end ved at øge fra 10.000 til 12.000 skridt.

gå_gåtur_gå for livet_gå dig glad_livstid_dødelighed

Grafen viser, hvordan dødeligheden falder i takt med antallet af daglige skridt. Der er justeret for alder, diætkvalitet, køn, BMI, alkoholindtag, rygning m.v. (Figur: Saint-Maurice et al.)

2. Gå blodsukkeret i bund

Regelmæssigt fysisk aktivitet nedsætter risikoen for type 2-diabetes. Jo mere du går, og jo mere du går til den, desto større effekt er der.

Hvis du allerede har type 2-diabetes, bidrager gåture til at regulere blodsukkeret.

Du får også her størst effekt, hvis du går meget og sørger for, at pulsen indimellem kommer op.

Hvis du har type 2-diabetes og går intervalgang, hvor du skiftevis går tre minutter hurtigt og tre minutter langsomt, har det større effekt på blodsukkeret, end hvis du går almindeligt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

3. Gåture nedsætter risikoen for kræft

Store befolkningsstudier med mere end 1,4 millioner mennesker viser, at en fysisk aktiv livsstil, som for eksempel gåture, hvor man indimellem får pulsen op, mindsker risikoen for mindst 13 forskellige former for kræft.

Det gælder både for mænd og kvinder, normalvægtige og overvægtige, samt for rygere og ikke-rygere.

4. Du styrker hjertet ved at gå

Mange studier viser, at du nedsætter risikoen for hjertesygdom, når du er fysisk aktiv.

Et stort studie af amerikanske, kvindelige sygeplejersker har især givet vigtig information om betydningen af fysisk aktivitet som led i at forebygge hjertesygdom.

I analysen deltog 72.488 sygeplejersker mellem 40 og 65 år.

Uanset om sygeplejerskerne var rygere eller ikke-rygere, overvægtige eller normalvægtige, eller hvis deres forældre havde haft blodprop i hjertet, før de fyldte 60 år, viste samme trend sig: Fysisk inaktivitet øger risikoen for hjertesygdom.

Man analyserede effekten af gåture som motion. De 20 procent af sygeplejerskerne, der gik mest, havde en risiko for blodprop i hjertet, der var mere end halveret i forhold til dem, der gik mindst.

Effekten var størst for dem, der gik i det højeste tempo.

Den gruppe, der gik omkring 30 minutter om dagen, havde en reduceret relativ risiko for hjertekarsygdomme på 30 procent, men jo længere de gik, og jo højere hastighed de gik med, desto mindre var risikoen.

5. Gå blodtrykket i bund

Flere store analyser konkluderer, at fysisk træning har en god effekt på blodtrykket hos personer med både normalt og forhøjet blodtryk, men der er størst effekt for dem, der har mest brug for det.

Der er høj grad af evidens for, at almindelige gåture sænker blodtrykket, hvis det er for højt.

Man får størst effekt, hvis man sætter tempo på skridtene og går lange ture.

6. Gå dig slank

Begynder du at gå en time hver dag, taber du dig alt andet lige 5-10 kg på et halvt år, hvis du vel at mærke ikke begynder at spise mere (dertil kommer, at alle ikke har lige let ved at tabe sig).

Hvis du vejer 80 kg og går fire kilometer, forbrænder du cirka 300 kcal. Det bliver til 182 gange 300 kcal = ca. 55.000. Du skal forbrænde 7.000 kcal for at tabe 1 kg fedt.

På et halvt år har du tabt ca. 7,5 kg.

Vægttabet er afhængigt af, hvor meget du vejer til at begynde med.  

Hvis du vejer 50 kg og går fire kilometer, forbrænder du cirka 200 kcal. Det bliver til 182 x 200 kcal = ca. 36.000 kcal, svarende til et vægttab på ca. fem kg på et halvt år.

7. Gåture nedsætter risikoen for demens

En lang række studier viser, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for demens.

I tvillingestudier har man mulighed for at sammenligne personer med samme genetiske baggrund men med forskellig adfærd, hvad angår fysisk aktivitet.

Sådanne tvillingestudier viser, at fysisk aktivitet i fritiden nedsætter risikoen for demens, mens dårlig kondition derimod forøger risikoen for tidlig udvikling af demens

Et svensk tvillingestudie fandt, at let fysisk aktivitet som gåture og havearbejde midt i livet reducerede risikoen for demens med 37 procent

8. Gå dig kreativ

Samfundet drømmer om en generation af Steve Jobs-kloner. Gymnasierne skal være mere innovative og i fremtiden skal vi leve af hjernens software, altså vores evne til at få idéer.

Det interessante er, at vi faktisk kan stimulere vores evne til at kombinere tanker på nye måder og til at få idéer. Vi skal blot sætte det ene ben foran det andet. 

Steve Jobs, stifteren af Apple, elskede gå-møder, og måske var det én af nøglerne til de mange kreative idéer. I en undersøgelse steg testpersonernes kreativitet med hele 60 procent, mens de gik, i forhold til når de sad ned. 

Flere tests af 176 personer, hvoraf de fleste var universitetsstuderende viste, at deltagere, der gik i stedet for at sidde, konsekvent gav mere kreative svar på spørgsmål i en test, der måler kreativ tænkning.

Blandt andet skulle deltagerne finde alternativt måder at bruge helt almindelige genstande fra hverdagen. De skulle også komme med metaforer til at forklare komplekse idéer.

En gåtur er altså godt for kreativiteten.

Danmark går sammen

Frem til 21. februar 2021 dyster Danmarks fem regioner om, hvilken regions borgere, der går mest. Og du kan være med, læs mere om projektet her.

’Danmark går sammen’ er en del af projektet ’Sammen i bevægelse’, som sætter fokus på bevægelse og fællesskab og løber i hele 2021. Læs mere her.

9. Gå i haven – det styrker den fysiske og mentale sundhed

En analyse samlede 22 videnskabelige studier om have og helbred. Tendensen er ganske klar: Studier fra USA, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at havearbejde reducerer depressions- og angstsymptomer og kropsvægt.

Havearbejde bidrager også til følelsen af fællesskab og giver livskvalitet og livsglæde.

Haveterapi synes især at have gunstig effekt, når det gælder forebyggelse og behandling af stress, og dermed kan havearbejde være med til at forebygge de sygdomme, der ofte kommer i kølvandet på lange perioder med kronisk stress, for eksempel depression og hjerte-kar-sygdom.

Dagligt havearbejde er desuden godt for hjernen.

10. Gå en lille tur efter hvert måltid

Et højt blodsukker efter et måltid er tæt koblet til udvikling af blodpropper i hjerte og hjerne samt demens.

Det er derfor interessant, at fysisk aktivitet effektivt reducerer blodsukkeret efter et måltid (se her og her).

Selvom der generelt er størst effekt af at gå med høj puls, kan en slentretur efter maden, der blot stimulerer pulsen en smule, kvæle det høje blodsukker, også hos raske i alle aldre (se her, her og her).

Det er altså en god idé at gøre det til en vane at gå til arbejde, når du har spist morgenmad.

Og det er også en idé at putte nogle lette aktiviteter ind efter de andre måltider, for eksempel at tage trappen i kontorhuset op og ned efter frokost eller gå en tur med hunden efter aftensmåltidet.

Bente Klarlund Pedersen er forfatter til ’Gå-bogen – gå, så går det nok’, hvor du kan læse meget mere om de gavnlige effekter af daglige gåture.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.