Uklart om råd fra lægen faktisk har en effekt

Gå flere ture. Spis sundere mad. Få din nattesøvn.

Gode råd er der nok af, også når man er ved lægen, men noget tyder på, at vi ikke tager dem til os. 30 procent af os danskere fysisk inaktive, 18 procent har et usundt kostmønster, og 15 procent sover dårligt. Dystre tal, der stammer fra Sundhedsstyrelsen.

Men hvordan kan det stå så galt til - med effekten af alle de gode råd og modtagelsen af dem?

En international forskergruppe har kigget på forskning, som undersøger effekten af gode råd og kommet frem til: De virker ikke.

»Der mangler ofte forskning, der viser, at rådgivning af patienter har en effekt. Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk,« udtaler Minna Johansson, lektor, læge og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, i en pressemeddelelse.

Fra dansk side lyder reaktionen på, at lægers velmenende råd ikke virker:

»Jeg er ikke meget overrasket over det,« siger Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge på Rigshospitalet.

De sunde lytter

At gode råd ikke er dyre, men måske snarere værdiløse, underbygger den internationale forskergruppe ved at pege på egen tidligere forskning.

Den britiske sundhedsmyndighed ’National Institute for Health and Care Excellence’ (NICE) står bag 379 råd og indsatser, som sundhedsprofessionelle i Storbritannien bør anbefale patienter med det formål at ændre deres livsstil.

Men kun 3 procent af de 379 britiske råd er understøttet af beviser med høj eller moderat sikkerhed for, at rådet hjælper folk med at ændre adfærd. Yderligere 13 procent af rådene har lav til meget lav sikkerhed for, at de hjælper folk til at ændre adfærd.

Forskerne kiggede også på råd fra andre førende sundhedsinstitutioner rundt om i verden og fandt, at de ofte overvurderer den positive effekt af rådgivningen.

Med andre ord: Folk følger ikke rådene.

»Det er også det, vi oplever herhjemme. Det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til de gode råd. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå,« lyder det fra professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund, der forsker i helbredsgevinster ved motion, og hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen.

Hun er selv forfatter til en række bøger om sund livsstil og holder velbesøgte foredrag om emnet.

»Jeg oplever, at mange af dem, der kommer til mine foredrag, gør det godt, og de kommer i et vist omfang for at blive bekræftet i, at de gør alt det rigtige,« fortæller hun.

Vil ikke droppe råd

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er rådene i sig selv, den er gal med.

Forskerne bag den videnskabelige artikel mener stadig, at det er godt, hvis folk taber sig, holder op med at ryge, får en sundere kost eller dyrker mere motion.

Det samme mener Bente Klarlund, der er medopfinder af de velkendte danske KRAM-faktorer - gode råd, der handler om kost, rygning, alkohol og motion.

Hun mener, at vi fortsat skal modtage råd, der kommer fra vigtige autoriteter i samfundet og er baseret på forskning, og som kan konkurrere med alle de andre mere useriøse råd, der florerer i for eksempel medier og på sociale medier.

»Vi skal ikke droppe de gode råd,« understreger hun og siger, at der stadig er noget vundet ved, at råd, der virker på de ressourcestærke, kan have en afsmittende effekt på andre også.

Hun giver et eksempel: Når ressourcestærke forældre giver deres børn sunde madpakker med i skole, kan deres adfærd påvirke andre forældre til at gøre det samme.

»Det gør de gode vaner mere synlige,« mener hun.

Dyrt at ændre adfærd

Selvom der ifølge Bente Klarlund stadig er god fornuft i at give livsstilsråd, påpeger forskerne bag den videnskabelige artikel, at der er andre ting, der taler imod al den rådgivning.

Forskerne har regnet på, at nutidens sundhedspersonale umuligt kan nå at give alle de råd, der anbefales og samtidig sørge for den pleje, som de også skal give patienterne.

Forskernes beregninger viser, at der i Storbritannien skulle ansættes 5 gange så mange sygeplejersker i forhold til nutidens niveau for at klare opgaven med at give de 379 råd, som den britiske sundhedsmyndighed NICE anbefaler, at sundhedsprofessionelle giver til patienter.

»Det er både dyrt og ineffektivt at forsøge at forbedre folkesundheden ved at give livsstilsråd til én person ad gangen,« lyder det i en pressemeddelse fra Minna Johansson fra Sahlgrenska Akademiet ved Göteborgs Universitet, som er en af forskerne bag studiet.

Apropos dyrt, peger forskerne også på, at det kan være en forhindring for en ændring i adfærden, at den livsstilsændring, som bliver anbefalet, kan være dyr for den enkelte person at gennemføre.

Øger stigmatisering

Det taler også imod livsstilsrådene, at forskning viser, at de kan øge stigmatiseringen af mennesker med for eksempel overvægt.

I den videnskabelige artikel peger forskerne på, at det kan være ubehageligt for folk at få råd, de ikke har bedt om, ligesom livsstilråd kan være ekstra belastende for patienter, der har flere sygdomme eller er kronisk syge.

Dén diskussion finder Bente Klarlund selv svær.

»Jeg har ofte sagt, at jeg er bekymret for, om vi bare giver folk dårlig samvittighed. Men omvendt kan vi som læger heller ikke tilbageholde viden, vi har evidens for. Det ville være kynisk,« mener hun.

Derfor mener hun også, at der for læger ligger en stor pædagogisk indsats i at starte med de vigtigste råd til patienterne og måske lade andre ligge. I den videnskabelige artikel kommer forskerne for eksempel frem til, at det råd med det stærkeste videnskabelige grundlag er rygestop.

»Så sidder vi med en overvægtig patient, som ryger, er det måske rygningen og de gratis rygestopkurser, vi skal starte med,« lyder Bente Klarlunds bud.

Strukturer skal hjælpe

I stedet for de mange individuelle råd peger den internationale forskergruppe på, at det nok ville være bedre at bruge ressourcerne på indsatser fokuseret på fællesskab, der gør det nemmere for alle at leve sundt.

Bente Klarlund er enig i, at der mangler strukturer i samfundet, der gør det nemmere at ændre sin adfærd til det sundere. Her tænker hun på mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad, endnu bedre og tryggere muligheder for at gå eller cykle til skole eller arbejde.

Hun peger på USA som eksempel på, hvor meget det betyder for folkesundheden, når man mangler infrastruktur, der understøtter gang og cykling.

Men emballagestørrelsen kan også være et sted at sætte ind. Herhjemme har man set en udvikling mod stadig større poser slik eller flasker sodavand, selvom små poser eller flasker ville hjælpe til en sundere adfærd. Det samme ville højere priser på de usunde fødevarer.

»Der er masser af ting, vi kunne gøre, som ville have god effekt på adfærden,« afslutter Bente Klarlund Pedersen.