Forestil dig, at du er på vej på ferie eller til forretningsmøde. Men frem for at glæde sig, frygter du den forestående hovedpine, du ved kommer.

Et mindre studie, jeg står bag, indikerer, at op mod 1 ud af 12 flyrejsende danskere oplever hovedpine i den forbindelse. Det er vel at mærke en hovedpine med en smerteintensitet i den tunge ende af skalaen.

En forskergruppe har på baggrund af deres resultater og antallet af flyrejsende foreslået, at over 100 millioner rammes af flyrelateret hovedpine i løbet af et år.

Om det tal stemmer, er der ikke forskningsmæssig konsensus om. Men at flyhovedpinen rammer mange og rammer bredt, er der enighed om.

Jeg har de seneste seks år, i tæt samarbejde med min vejleder, lektor Parisa Gazerani ved Aalborg Universitet, forsket i flyrelateret hovedpine.

På trods af at mange flypassagerer er påvirkede af hovedpinen, er forskningsområdet stadig ikke fuldt ud belyst. Derfor er vi stadig i gang med at kortlægge hovedpinens mekanisme og derved udvikle en behandlingsstrategi.

I denne artikel vil jeg:

• Tage jer med en tur i trykkammeret, hvor vi som de første i verden har testet, hvordan hovedpinen opstår i simulerede flyveture
• Forklare hvorfor en spytprøve kan vise, om du lider af flyrelateret hovedpine
• Fortælle om, hvordan vi diagnosticerer flyrelateret hovedpine.
  Fakta

  Om Forskerzonen

  Denne artikel er en del af Videnskab.dk's Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

  Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

  Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad er flyrelateret hovedpine?

De fleste oplever flyrelateret hovedpine som værende en svær smerteintensitet med en angivelse af 8-10 på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige smerte.

Smerterne er lokaliseret i den ene øjenregion, opleves som stikkende og opstår kun i forbindelse med flyrejsen.

Oftest opstår den under take-off og/eller landing, hvor hovedpineanfaldet vil vare op til 30 minutter (du kan se Den Internationale Hovedpineorganisations klassifikation af flyhovedpine her)

Det er endvidere blevet beskrevet i forskningslitteraturen, at en mindre gruppe af flyrejsende udvikler angst og er stressede, når de skal ud og rejse med fly af frygt for hovedpinen.

Desuden er der også en mindre gruppe, som oplever en såkaldt ’anden fase’ hovedpine i 1-2 dage efter flyveturen, men denne er ikke så voldsom og intensiv som den, der opleves under flyvningen.

Op mod 1 ud af 12 flyrejsende rammes af hovedpinen

I 2014 startede vi det første af mine studier om flyrelateret hovedpine, hvor vi undersøgte forekomsten af flyrelateret hovedpine i Danmark, da de fleste af de daværende studier var lavet i Italien, Grækenland og Tyrkiet.

Studiet var et online spørgeskemastudie, hvor vi spurgte alle lufthavne og hovedpineforeninger i Danmark for at gøre det så repræsentativt som muligt.

254 flyrejsende deltog i spørgeskemaet, som bestod af både raske rejsende og rejsende med hovedpine, hvoraf 21 opfyldte kriterierne for flyrelateret hovedpine, hvilket svarer til cirka 8 procent af de adspurgte eller cirka 1 ud af 12.

Er det tal så repræsentativt for alle rejsende? Ikke nødvendigvis, der er i hvert fald et par forbehold, vi bør have in mente.

I og med det er et spørgeskema, er der tale om selv-diagnosticering blandt de rejsende. Et andet forbehold er, at dem, der lider af flyhovedpine, måske har haft større tilbøjelighed til at svare på skemaet.

Spørgeskemaer er generelt blevet anvendt til indsamling af data ved andre studier om flyrelateret hovedpine (se f.eks. her og her), og vores data om symptomerne matcher meget godt med de øvrige.

Men om det 1 ud af 12 eller snarere 1 ud 25, som lider af flyhovedpine, er vores og de øvrige studier foreløbig ikke i stand til at konkludere.

Verdens første eksperimentelle flyrelateret hovedpine-forsøg

Tilbage i 2015 fik jeg en rigtig god ide, efter jeg blev gjort opmærksom på, at nogle forskere i Tyskland havde lavet et studie, hvor de undersøgte, om vores smagssanser ændrer sig under en flyvetur.

Det havde de undersøgt i en gruppe forsøgspersoner i en simuleret flyvetur i et trykkammer, som endda var placeret i et rigtigt fly på jorden.

På ægte Løvens Hule-manér fik jeg overtalt min vejleder, Parisa Gazerani om idéen, og efterfølgende lykkedes det mig også at overbevise det daværende Flyve- og Navalmedicinsk Center ved Skalstrup Flyvestation om, at vi skulle lave simulerede flyveture i deres trykkammer ved centeret, så vi kunne opsætte en eksperimentel model for hovedpinen.

På daværende tidspunkt var der ingen forskere indenfor feltet, som havde lavet eksperimentelle studier. De fleste bestod af spørgeskemaer-studier og enkelte beskrivelser af sygehistorier.

Jeg tænkte derfor, det kunne være interessant med et forsøg, hvor vi kunne fremprovokere hovedpinen og samtidig måle på nogle udvalgte parametre hos forsøgspersonerne.

Mere specifikt målte vi temperaturen af forsøgspersonernes frontansigt og siderne af ansigtet samt deres hovedpine-karakteristika, blodtryk, puls og stresshormonet kortisol ved hjælp af spytprøver.

Her viste det sig blandt andet, at stressniveauet var forhøjet i hovedpinegruppen sammenlignet med den raske gruppe.

Hovedpine i trykkammeret

I denne artikel er mit fokus dog hverken på kortisol eller blodtryk, men derimod på prostaglandin E₂ (PGE₂) – et stof, du muligvis kender bevidst eller ubevidst.

Stoffet spiller blandt andet en stor rolle, hvis du bliver ramt af eksempelvis influenza og får feber og smerter i vintermåderne.

Stoffet kan også udløse smerter, hvis der sker vævsskader i kroppen, hvilket kan være i bihulerne i forbindelse med et flyrelateret hovedpine-anfald – det vender jeg tilbage til om lidt.

Hovedpinen udløses af trykforskellene i kabinen under take-off og/eller landing, hvilket forårsager en kortvarig vævsskade i bihulerne for de flypassagerer, der ikke kan trykudligne.

I trykkammeret på vores simulererede flyvetur kunne vi genskabe de samme trykforskelle.

På billedet ser vi to af ud af de syv pladser, hvor forsøgspersonerne sidder ved hver sin aflange sorte boks. (Foto: Sebastian Bao Dinh Bui)

I vores forsøg indgik 14 forsøgspersoner; 7 raske forsøgspersoner og 7 forsøgspersoner med flyrelateret hovedpine, hvor de skulle igennem en 1-times simuleret flyvetur i trykkammeret.

Alle forsøgspersoner skulle afgive spytprøver før, under og efter den simulerede flyvetur, hvor jeg så målte koncentration af PGE₂.

Her viste det sig, at forsøgspersonerne med flyrelateret hovedpine oplevede hovedpine og havde et forhøjet niveau af PGE₂ efter flyveturen sammenlignet med de raske.

Hovedpine under kontrollerede forhold

Og nu tilbage til vævsskaderne i bihulerne under et flyrelateret hovedpineanfald.

Eftersom vi kunne påvise et forhøjet niveau af PGE₂ efter flyveturen i trykkammeret, kunne dette godt indikere en form for en vævsskade opstået i forbindelse med hovedpine, som højst sandsynlig har været i bihulerne.

Med kun 14 forsøgspersoner i studiet er dette et pilotstudie, hvorfor resultaterne også skal tages med forbehold, da studiet er det første af sin slags i verden indenfor flyrelateret hovedpine.

Ikke desto mindre er de foreløbige resultater et vigtigt bidrag til kortlægningen af hovedpinens mekanisme – og dermed også behandling.

Aspektet med at bruge trykkammeret er også interessant, da det gør det muligt for os forskere at udføre forsøgene under et kontrolleret miljø fremfor under en rigtig flyvetur i luften.

Kan spytprøver bruges til diagnose?

En spytprøve hos din læge kan ikke fortælle, om du lider af flyrelateret hovedpine – i hvert fald ikke endnu.

Da PGE₂ kun er forhøjet under et hovedpineanfald i forbindelse med take-off og/eller landingen, kræver det, at du – ligesom i vores simulation ovenfor – kan afgive en spytprøve før, under og efter flyveturen og straks aflevere den til eksempelvis hospitalet for videre analyse.

Det lader sig ikke så let gøre i praksis, da det forudsætter at spytprøverne enten bliver nedkølet eller analyseret med det samme, da enzymerne i spytprøven vil nedbryde prøvens stoffer naturligt.

Det er svært at forestille sig, at man vil tage direkte ud på hospitalet lige efter en flyvetur eller medbringe en fryseboks som håndbagage – i så fald skulle man rejse helt uden kufferter.

I dag diagnosticeres patienterne udelukkende på baggrund af deres egen beskrivelse af hovedpinen. Hvis de matcher flyhovedpine-kriterierne, er der en diagnose.

I fremtiden kan spytprøver måske være med til at understøtte diagnosticeringen.

Har man mistanke om, at man lider af flyrelateret hovedpine, tager man nogle spytbægre med i flyet og afleverer dem eksempelvis direkte hos lægeklinikken ude i Københavns Lufthavn, som kan nedkøle dem til senere test på hospitalet eller udføre testen direkte på klinikken.

I den forstand kan spytprøver blive et praktisk og relativ nemt værktøj i fremtidige studier – og diagnosticeringer af flyrelateret hovedpine sammen med de diagnostiske kriterier for hovedpine.

Hvor alvorligt skal vi tage flyrelateret hovedpine?

Hovedpinen er en 'døgnflue' i og med, at den typisk forsvinder af sig selv efter 30 minutter, men den rammer mange flyrejsende.

Der er også eksempler, hvor hovedpinen ikke går væk efter flyveturen, og hvor det også kan forårsage stress, som vi påviste i vores trykkammerstudie.

De berørte flyrejsende kan på den baggrund udvikle frygt og angst for flyvning. Derfor er det vigtigt, at vi kan udvikle en behandlingsplan for hovedpinen.

For at sætte det lidt i perspektiv med en velkendt hovedpine kan vi eksempelvis se på behandlingsbehovet for migræne.

Hvis vi ikke behandler migræne indenfor 72 timer, vil den forsvinde af sig selv, men virkningen af ​​at lide af migrænesmerter i 72 timer uden medicin er stor og kan gøre det kronisk og tilbagevendende.

I forhold til flyrelateret hovedpine kan flypassagerer udvikle angst og stress i forbindelse med flyvningen.

Konsekvenserne af denne hovedpine på den lange bane kender vi endnu ikke, men der er ingen tvivl om, at det er en særdeles smertefuld hovedpine, som mange gerne vil være foruden ved hjælp af en behandling.

Lider du af flyrelateret hovedpine, ved du altså nu, at det er en reel diagnose.

Vi fortsætter arbejdet med at forsøge at udvikle en behandlingsstrategi mod hovedpinen med udgangspunkt i specifikke biologiske stoffer i spytprøverne.