Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?
Spørgsmålet kan måske synes banalt. Men for mange af de 230.000 danskere, der lever med en hjerneskade, er det alt andet end banalt.
kroppen-bevægelser

De fleste kan gå en tur uden at tænke over, hvordan man bevæger det ene ben foran det andet. Det kræver dog omvendt en koncentreret, bevidst indsats at lære at spille en klaversonate. Så hvad betyder vores bevidsthed om vores bevægelser? (Foto: Shutterstock)

De fleste kan gå en tur uden at tænke over, hvordan man bevæger det ene ben foran det andet. Det kræver dog omvendt en koncentreret, bevidst indsats at lære at spille en klaversonate. Så hvad betyder vores bevidsthed om vores bevægelser? (Foto: Shutterstock)

Prøv at bevæge din højre og venstre pegefinger om bag dit hoved og få dine fingerspidser til at ramme hinanden. Ja, det er ikke helt nemt i første forsøg. Prøv nu et par gange mere. Hvordan gjorde du dét?

Ville du være i stand til at gøre det uden at tænke over det imens?

Hvis du bliver bedt om at rette din opmærksomhed mod, hvad du gør, imens du bevæger fingrene mod hinanden, kan du beskrive, hvad du gør. Du kan beskrive, hvor dine fingre befinder sig, hvilken retning de bevæger sig i, og med hvilken hastighed du bevæger dem.

At du kan beskrive, hvad du gør, betyder, at du har ’bevægelsesbevidsthed’. Den synes at spille en vigtig rolle for, at du kan lykkedes med at få de to fingre til at ramme hinanden. Men hvilken rolle?

Er der nogle situationer, som altid kræver, at man har en bevidsthed om de bevægelser, man udfører? Er der situationer, hvor bevidsthed om ens bevægelser er en nødvendig betingelse for, at de kan udføres?   

Den type spørgsmål kan måske synes banale eller langt væk fra din hverdag. Men for mange af de 230.000 danskere, der lever med en hjerneskade, er det alt andet end banalt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Her kan viden om, hvad der sker i hjernen, når vi forsøger at få to fingre til at mødes, være af afgørende betydning for, hvordan man tilrettelægger et genoptræningsforløb.

I sidste ende kan det endda have betydning for, hvorvidt man genvinder dele eller hele sin førlighed efter eksempelvis en hjerneblødning.

På et mere grundlæggende plan kan viden om det neurofysiologiske grundlag for vores bevægelsesbevidsthed gøre os klogere på bevidsthedens basale funktion - ét af de vedblivende mysterier for aktuel neurovidenskab.

Bevægelsesbevidsthedens mekanismer forsøger vi at blive klogere på i vores forskningsprojekt ’The Functional Role of Perception of Movements’.

Bevægelsesbevidsthedens dobbeltliv

Bevægelsesbevidstheden lever et mærkeligt dobbeltliv. På den ene side synes bevægelsesbevidsthed at være et konstant fænomen i vores liv og en nødvendig betingelse for indlæring af komplekse bevægelser.

På den anden side lader det til, at bevægelsesbevidstheden ikke spiller nogen nødvendig rolle i de neurofysiologiske mekanismer, der kontrollerer, at ens bevægelser når deres mål.

Så hvad er forholdet mellem vores bevidsthed og vores bevægelser?

Det er det grundlæggende spørgsmål, som vi prøver at besvare i vores forskning og i denne artikel.

Sanse- og motoriske signaler kan give oplevelse af bevægelse

Bevæg din hånd bag dit hoved igen. Når du har en oplevelse af bevægelse, kan din oplevelse stamme fra sansesignaler fra muskler og sener eller fra motorsignaler, som hjernen sender til rygmarven og videre ud til musklerne.

Vi ved endnu ikke, hvordan disse signaler kombineres og vægtes i vores oplevelse af bevægelse.

Neurofysiologisk ved vi en masse om, hvordan oplevelsen af bevægelser hænger sammen med aktiveringen af sanseorganer i muskler, sener hud og led, når man bevæger sig (se faktaboks).

Hvordan sanserne registrerer bevægelse


I musklerne er der sanseorganer, som registrerer, når musklerne strækkes. I muskel-sene-overgangen er der sanseorganer, der registrerer, hvor meget belastning musklen udsættes for.

I leddene, specielt i ledkapslerne, er sanseorganer, der signalerer mekanisk påvirkning af leddene, altså blandt andet hvor meget knogleenderne skubber på hinanden.

I huden er der sansereceptorer, som registrerer forskellige former for mekanisk påvirkning på huden. Disse er med til at give indtryk af, om huden strækkes eller foldes sammen og signalerer, om vi eksempelvis bevæger en arm gennem luften.

Bevidste oplevelser af at bevæge sig hænger sammen med aktiveringen af alle disse sanseorganer. Men de motorsignaler, som hjernen sender til musklerne, for at disse kan trække sig sammen og skabe bevægelse, påvirker sandsynligvis også bevægelsesbevidstheden.

Endelig forsøger centralnervesystemet hele tiden at forudsige konsekvenserne af de bevægelser, kroppen laver. Disse signaler er også med til at påvirke bevægelsesbevidstheden.

Alle disse signaler (sansesignaler, motorsignaler og forudsigelsessignaler) bidrager til, at en person kan blive bevidst om, hvordan kroppen bevæger sig, hvor meget kraft der udvikles, hvilken retning en legemsdel bevæges, og hvor hurtigt denne forflyttelse sker.

Derfor er andre bedre til at kilde dig

Når mennesker udfører bevægelser, sender hjernen signaler fra den primære motoriske hjernebark til rygmarvens motor-neuroner. De sender signaler videre til musklerne, der trækker sig sammen, alt efter hvordan motor-neuronerne sender signaler.

Når musklerne trækker sig sammen, vil sanseorganer i musklerne, muskel-sene-overgangen og huden blive aktiveret.

Det har vist sig vanskeligt at studere, hvorvidt det er den ene eller anden type signaler, vi mærker – blandt andet fordi sammentrækningen af musklerne og sansesignalerne sker samtidig.

Samtidig tilpasser centralnervesystemet også vigtigheden af de sansesignaler, som det forventer at modtage fra kroppen, når en bevægelse udføres. Det sker ved at skrue op eller ned for, hvor meget sansesignalerne skal påvirke nervesystemet.

Eksempelvis føles det ikke så kraftigt, hvis man forsøger at kilde sig selv, som hvis andre gør det.

Centralnervesystemets justering gør det nemmere at opdage udefra kommende sansesignaler, som man ikke forventer og måske er nødt til at reagere på.

Videnskaben har altså endnu ikke et klart billede af, hvordan sansesignaler fra kroppen, motoriske signaler hjernen og neurale forudsigelser tilsammen frembringer en bevidsthed om bevægelse.

Det er ligeledes uklart, hvilken rolle oplevelsen af egne bevægelser spiller i vores indlæring af komplekse bevægelseshandlinger.

Bevægelser kan udføres på utallige måder

Når vi bevæger vores kroppe, sker det ved, at de omtrent 650 muskler, der er fæstnet til de 206 knogler, som findes i den voksne krop, trækker sig sammen og slapper af i vekslende mønstre.

Dette giver næsten uendelige mulige kombinationer af muskler, der kan trække sig sammen og slappe af i forskellige mønstre.

Selv en simpel bevægelse, som at række ud efter en kop, kan udføres på utrolig mange måder.

Prøv at lægge din hånd på bordet foran dig og forestil dig så, at du skal række ud efter en kop, som står længere inde på bordet foran dig.

Hvad er det første, du kan gøre? Du kan enten aktivere skulderens muskulatur, så du løfter hele armen. Du kan også løfte hånden som det første. Eller du kan vælge at bøje i albuen, så hele underarmen løfter sig fra bordet.

Alle tre muligheder er et første trin på vej hen imod at række ud efter koppen, men hvad du gør, er nok ikke noget, du normalt er bevidst om.

Hvis vi skulle overveje hver eneste bevægelse i en sådan detaljegrad, ville det være tæt på umuligt at gå en tur og samtidig snakke med en god ven.

Hvilke bevægelser kræver, at vi bevidst tænker over dem?

De fleste af os kan uden problemer række ud og gribe en kop foran os eller gå en tur uden at tænke videre over, hvordan vi sætter det ene ben foran det andet.

Men hvis vi pludselig blev sat ned foran et klaver og bedt om at spille en af Chopins klaversonater, vil det for de flestes vedkomne kræve en koncentreret, bevidst indsats, hvor man er nødt til at fokusere på fingrenes bevægelser de første mange gange, man øver dele af musikstykket.

Er det så et eksempel på, at bevidstheden om ens bevægelser har en funktion, nemlig at gøre en i stand til at indøve og raffinere bevægelser, som man ikke har været i stand til at udføre før?

Ja, vil mange af os nok have en tilbøjelighed til at mene. Men en række adfærds-, perceptions-, neuro- og psykologiforsøg peger dog på, at mennesker kan udføre og tillære sig endog temmelig komplekse handlings- og bevægelsesmønstre uden at være eksplicit bevidste herom.

Eksempelvis kan mennesker lære at udføre komplekse fingersekvensbevægelser, uden de er bevidste om, at de udfører disse både hurtigere og mere præcist.

Det er også vist, at det er muligt for mennesker at vælge en korrekt handling mellem flere mulige ud fra synsindtryk, som man ikke er bevidst om (se her og her).

Det er altså muligt for mennesker at udføre relativt komplekse bevægelser – eksempelvis at forsøge at gribe en kop, der ryger ud af et køkkenskab – uden at man bevidst beslutter sig for at udføre den pågældende handling.

Reflekser er ikke bare reflekser

Men er det ikke ’bare’ reflekser, der gør os i stand til at kunne gribe koppen? Der er naturligvis en vis grad af reflektorisk aktivitet forbundet med den type bevægelser.

Reflekser kan forstås som simple motoriske reaktioner på specifikke sansestimuli.

En række neurofysiologiske forsøg har dog vist, at reflekser ikke er statiske størrelser og tilpasser sig både akut og over længere tid.

Reflekser er altid nøje tilpassede den pågældende situation, som man eksempelvis kan se under gang, hvor størrelsen af ens reflekser afhænger af, om foden er i svæve- eller stand-fasen af et skridt (se her og her).

Forsøg har også vist, at hvis man bevidst forestiller sig en bevægelse uden at udføre en bevægelse, vil en refleks udløst i en muskel, der er involveret i den forestillede bevægelse, blive forøget (se her og her).

Så alt afhængigt af omstændighederne er refleksens størrelse tilpasset denne omstændighed.

Dermed overgår reflekser fra at være noget, der er uden for bevidst kontrol, til at være noget, der forandres og tilpasses situationen, og som kan være under bevidst kontrol.

Hvordan opmærksomhed kan ændre bevægelser

Måske er spørgsmålet om, hvorvidt man er bevidst om sine bevægelser, blot et spørgsmål om, hvad man er opmærksom på, mens man bevæger sig.

Når du forsøger at få dine fingre til at mødes bag hovedet, er du opmærksom på oplevelsen, og den er bevidst. Er det blot et spørgsmål om opmærksomhed?

Ens opmærksomhed kan bruges konstruktivt, hvis man gerne vil udføre og forbedre bevægelser. Hvis man eksempelvis kaster dartpile mod en målskive, kan man rette sit opmærksomhedsfokus på målskiven eller mod hånden, der kaster pilen.

Alt efter om man gør det ene eller andet, har det forskellige virkninger. Hvis man retter opmærksomheden mod målskiven, vil pilene samle sig og ramme tættere på hinanden.

Hvis man derimod retter opmærksomheden mod hånden, vil man kunne observere, at håndens bane i luften bliver mere ensartet, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at pilene lander mere præcist. Den bevidste opmærksomhed har dermed stor indflydelse på typen af bevægelse, man udfører. Du kan mindske variationen af dét aspekt af bevægelsen, som du retter din opmærksomhed imod.

Graden af bevægelsesbevidsthed, kontrol af bevægelser og opmærksomhed på handlingens forskellige aspekter hænger dermed tæt sammen.

Dette er en vigtig indsigt for træning af bevægelser, for eksempel ved genoptræning efter en hjerneskade.

Hvad sker der nu?

Når vi bevæger os, har vi bevidste oplevelser af bevægelsernes retning, hastighed og kraft. Det er dog vanskeligt at påvise, hvilken rolle en sådan bevægelsesbevidsthed spiller i kontrollen og indlæringen af bevægelser.

Med projektet ’The Functional Role of Perception of Movements’ vil vi forhåbentlig blive i stand til at besvare nogle af følgende spørgsmål.

  • Hvilke bevægelser er vi som mennesker nødt til at være bevidste om for at kunne udføre dem?
  • Hvilke aspekter af en bevægelse er det, vi bør fokusere vores opmærksomhed imod, når vi bevæger os?
  • Er det de nære kropslige oplevelser, som tryk på huden og stræk af musklerne?
  • Eller er det snarere, hvor koppen står på bordet, og så gør kroppen resten helt selv, uden vi behøver tænke over det?

Denne skelnen mellem nære og fjerne aspekter af en bevægelse er måske vigtigere, når vi er i gang med at lære en ny bevægelse, for eksempel ny vanskelig tennisserv, end når vi er blevet eksperter på tennisbanen.

I sidste ende har det måske en stor betydning, både for hvordan et nyt tennistalent skal trænes, og hvordan genoptræning efter en hjerneblødning skal tilrettelægges.

Det tværvidenskabelige projekt ’The Functional Role of Perception of Movements’ er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet er et samarbejde mellem Institut for Neurovidenskab og Sektionen for Filosofi på Københavns Universitet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk