Hudlægernes bedste råd: Sådan holder du huden pæn og uden rynker
Især én ingrediens ser ud til at have god effekt.

Især én ingrediens ser ud til at have god effekt.
Især én ingrediens ser ud til at have god effekt.
De sociale medier er fulde af råd til pænere hud, og nye trends dukker hele tiden op.
Er der reelt noget, vi kan gøre for at forebygge rynker og bevare en ung og glat hud?
Vi har spurgt to hudlæger, hvilken hudpleje der er bedst videnskabeligt belæg for.
Men hvad sker der egentlig med huden i ansigtet, når vi bliver ældre?
»Det er ikke kun huden, der gennemgår en aldringsproces, men også musklerne, fedtvævet og skelettet,« siger Miray Al-Mustafa, hudlæge hos Aleris i Drammen og Beth’s Medispa i Oslo.
»Det er det, der giver rynker og folder og efterhånden også ændrer ansigtsformen,« siger Miray Al-Mustafa, som også er vicepræsident i European Society of Cosmetic and Aesthetic Dermatology.
Vi har både en indre og en ydre aldringsproces, og den indre kan vi ikke gøre så meget ved.
Forandringer i fedtvævet begynder allerede sidst i 20'erne, fortæller Miray Al-Mustafa.
»Vi har både dybe og overfladiske fedtpuder. Nogle bliver mindre, og vi tror, at andre bliver større. Det fører til folder og mere tyngde i den nederste del af kinderne. Man kan også få poser under øjnene.«
»De muskler, der trækker nedad og får os til at se vrede ud – musklerne mellem øjnene og ved mundvigene – bliver mere spændte. Det skaber et nedadgående træk, som gradvist ændrer ansigtets facon.«
Forandringer i skelettet er det sidste, der kommer, og de begynder i 50-årsalderen.
»Ansigtet bliver kortere. Overkæben bliver svagere og trækker sig lidt tilbage, så den midterste del af ansigtet mister støtte.«
»Næsetippen kan begynde at hænge lidt, og området omkring øjnene går fra at være mere mandelformet til mere ovalt. Øjenformen ændrer sig, og øjnene synker lidt ind.«
Vi kan dog godt påvirke hudens ydre aldringsproces, som i høj grad hænger sammen med, hvad vi gør, siger Miray Al-Mustafa.
Hvilke emner om hud, hudpleje og hudsygdomme vil unge egentlig gerne høre om? Og hvordan laver man reels på sociale medier, som unge faktisk gider se?
Det vil vi gerne blive klogere på.
Derfor søger vi input fra unge mellem 18 og 24 år til de kommende sæsoner af Hudlægens Bord, Videnskab.dk’s podcast om huden og dens sygdomme.
Hvis du selv er i målgruppen eller kender nogen, der er, håber vi, at du vil udfylde og dele vores spørgeskema. Det tager cirka 5 minutter.
Om podcasten
Hudlægens Bord giver evidensbaseret viden om huden - fra hudpleje og akne til kønssygdomme og hudkræft.
Målet er at gøre troværdig viden mere tilgængelig for unge, så det bliver lettere at navigere i de mange råd og trends om hud på sociale medier.
»Den største synder er UV-stråling. Op mod 80 procent af hudens rynker skyldes UV-eksponering.«
Søvn og stress kan også spille en rolle, siger Miray Al-Mustafa.
Overdreven solskoldning skader proteinerne kollagen og elastin, som holder huden glat, fast og elastisk.
»UV-strålerne nedbryder kollagenet og hæmmer dannelsen af nyt kollagen, der kan erstatte det gamle. Det er en dobbelt ødelæggelse,« siger hun.
Man kan ikke komme uden om at tale om Solen, siger Miray Al-Mustafa. Solcreme hjælper, men det er ikke det vigtigste tiltag, siger hun.
Det bedste, man kan gøre, er at undgå direkte sol, når Solen står højest på himlen, og UV-indekset topper, siger hun.
Næstbedst er at søge skygge og bruge tøj, hat og solbriller.
Hvis du vil forebygge rynker og pigmentpletter, bør du bruge solcreme hele året, mener Miray Al-Mustafa.
Det begrunder hun med, at selvom der er få UVB-stråler om vinteren (altså dem, der forårsager solskoldning), er UVA-stråler stadig til stede.
UVA-stråler trænger dybere ned i huden og kan føre til for tidlig aldring.
»UVA trænger gennem skyer, regn, sne og vinduer.«
Hun henviser til et casestudie. Et billede, der blev offentliggjort i The New England Journal of Medicine, viser ansigtet på en mand, der har kørt lastbil i 28 år. Venstre side af ansigtet er markant mere rynket som følge af UVA-eksponering gennem vinduet.
Astrid Haaskjold Lossius fremhæver også solbeskyttelse som den vigtigste faktor. Hun er leder af sektionen for hudsygdomme på Oslo Universitetssygehus.
Astrid Haaskjold Lossius peger på et eksempel:
»Ældre mennesker har ofte mange rynker i ansigtet, som har været meget udsat for solen, mens huden på for eksempel balderne, som har været dækket til, ofte er glat og uden rynker og pigmentpletter.«
»Undgå overdreven solbadning og i hvert fald solarium, hvis du vil holde huden ung så længe som muligt,« anbefaler hun.
Det er rigtigt, at UVA også er til stede om vinteren, siger Astrid Haaskjold Lossius.
»Men jeg mener ikke, det er nødvendigt at bruge solfaktor hele året.«
Hun anbefaler i stedet, at man tilpasser sig forholdene.
»Hvis du bare skal cykle fem minutter til kontoret og sidde indendørs, er det ikke så vigtigt at beskytte sig. Men arbejder man udendørs eller skal være på stranden hele dagen, er det vigtigt at smøre sig godt ind.«
»Hvis man skal opnå den beskyttelse, der står på solcremen, skal man bruge et tykt lag. Det er ikke nok med en dagcreme, der er tilsat solfaktor,« siger Astrid Haaskjold Lossius.
En anden årsag til tidlig aldring af huden er rygning, fortæller Astrid Haaskjold Lossius.
»Rygning påvirker huden på flere måder, men det vigtigste er, at der dannes frie radikaler, som nedbryder hudens struktur.«
»Kollagen og elastin bliver nedbrudt, og huden bliver mindre fast og elastisk. Derudover får huden dårligere blodcirkulation, så den får mindre ilt og færre næringsstoffer, og derfor ældes den hurtigere.«
Bør man bruge fugtighedscreme?
»Man kan godt bruge fugtighedscreme, især hvis man har tør hud,« siger Astrid Haaskjold Lossius.
»Hvis man ikke har problemer med tør hud, er fugtighedscreme ikke så vigtig, for så producerer huden selv det, den har brug for.«
Hun anbefaler fugtighedscreme, der er mild mod huden og uden parfume.
Findes der cremer med ingredienser, som kan forebygge eller udglatte rynker?
»Her er det cremer med retinoider, der er bedst dokumenteret – altså A-vitamincremer,« siger Astrid Haaskjold Lossius.
A-vitaminsyre stimulerer nydannelse og reparation af det øverste hudlag.
Et af produkterne hedder tretinoin og fås kun på recept. Der findes også mildere produkter, som kan købes uden recept.
»Det, de gør, er at vende mange af de UV-fremkaldte skader,« forklarer Miray Al-Mustafa.
»De hjælper huden med at forny sig og gør læderhuden tykkere, så huden bliver mere spændstig.«
Retinoider kan irritere huden og føre til rødme og afskalning. Man bliver også mere følsom over for solskader, så det er vigtigt at beskytte sig mod solen, hvis man bruger retinol.
Det anbefales ikke at bruge den slags cremer, hvis man er gravid, selvom retinoider mod akne ifølge den norske sundhedsmyndighed Folkehelseinstituttet ikke ser ud til at øge risikoen for fosterskader.
Når det gælder A-vitaminpræparater, bør man begynde forsigtigt med en lav procent, siger Miray Al-Mustafa.
0,3 procent er den nye grænse for, hvad der må sælges uden recept. Tidligere var grænsen 1 procent, fortæller hun.
Grænsen blev sat ned, fordi studier viste, at folk risikerede at få for høje niveauer af A-vitamin i kroppen.
Miray Al-Mustafa anbefaler, at man køber den slags præparater på apoteket eller på medicinske klinikker.
»Man kan begynde med to aftener om ugen og efter cirka en måned øge til tre aftener om ugen. Mere behøver man ikke.«
Miray Al-Mustafa peger også på C-vitaminserum, selvom dokumentation for effekten ikke er helt så stærk.
»C-vitamin ligger på en god andenplads, især som creme eller serum. Det bør bruges om dagen, fordi det hjælper med at beskytte mod UV-stråler og er vigtigt for kollagendannelsen.«
Mange produkter med C-vitaminserum er meget ustabile og bør opbevares i køleskab, siger Miray Al-Mustafa.
»Den bedst dokumenterede type, askorbinsyre, kræver en lav pH-værdi. Produkterne er så sure, at de kan irritere sensitiv hud.«
Hun vil derfor ikke anbefale den slags produkter til personer med sensitiv hud.
Der er selvfølgelig mange andre ingredienser, som bliver brugt i hudcremer.
»Alt det andet, vi har i form af peptider, vækstfaktorer, eksosomer eller laksesæd, er ikke godt nok dokumenteret. Det betyder ikke, at det ikke virker, men vi har ikke data nok.«
Miray Al-Mustafa siger, at man kan begynde med at vaske ansigtet med vand om morgenen.
Hvis man har normal hud, er det nok eventuelt at bruge et C-vitaminserum og en god solcreme, som samtidig tilfører lidt fugt, siger hun. Man kan godt springe dagcremen over, hvis man får nok fugt fra solcremen.
»Om aftenen vasker man selvfølgelig ansigtet med en ansigtsrens. Derefter kan man enten påføre en fugtighedscreme eller først en A-vitamincreme og derefter en fugtighedscreme.«
Man behøver ikke en rutine med 10 trin, siger Miray Al-Mustafa.
»Men har man andre behov i huden, kan man supplere med flere produkter.«
Hvis man vil arbejde med hudens tekstur eller porer, kan man bruge forskellige syrer, siger Miray Al-Mustafa.
Hun nævner alfa-hydroxysyrer til tør eller aldrende hud, beta-hydroxysyrer til fedtet hud og polyhydroxysyrer til sensitiv hud.
Ligesom A-vitamin bør syrer heller ikke bruges hver dag. Man bør begynde forsigtigt med to dage om ugen og senere øge til tre, slutter Miray Al-Mustafa.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
Har du lidt for mange gange konsulteret Doktor Google, når du har været i tvivl om, hvorvidt dit udbrud af bumser mon skyldes komælk? Eller om din dyrt indkøbte rynkecreme mon faktisk kan slette alderstegnene på din hud? Så lyt til Hudlægens Bord - Videnskab.dk’s podcast om hudens mange mysterier.
Gennem 12 episoder tager hudlæge Iben Marie Miller sammen med Videnskab.dk’s podcastredaktør, Benjamin D’Souza, et kig i mikroskopet og giver dig den nyeste viden om huden og dens sygdomme.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Hudlægens Bord’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.