De fleste bilister er udmærket godt klar over, at det gælder om at holde øjnene på vejen, mens de kører.
Men præcist hvor på vejen holder vi egentlig vores øjne?
Det har den finske forsker Otto Lappi undersøgt i sin doktorafhandling, som han netop har forsvaret på Universitetet i Helsinki.
Ved hjælp af såkaldt ’eye-tracking’-teknologi – som kan bestemme, hvad vores øjne fokuserer på – har Otto Lappi undersøgt, hvordan vores hjerne bruger informationen fra dét vores øjne ser på vejen til at styre en bil igennem et sving.
»Det er fascinerende at undersøge, hvordan vores hjerne bearbejder informationerne fra øjet til at styre bilen. I fremtiden vil man forhåbentlig også kunne bruge viden om, hvordan vores øjne læser vejenes kurver til at optræne bilister – til gavn for sikkerheden i trafikken,« siger Otto Lappi, som forsker i kognition ved Fakultetet for Adfærdsforskning ved Universitetet i Helsinki.
Avanceret teknologi overvåger øjnene
I sit forskningsprojekt har Otto Lappi installeret avanceret eyetracking-udstyr i biler, og en række forsøgspersonerne er derefter blevet sendt ud i trafikken.
På den måde kunne Otto Lappi overvåge, hvordan bilisternes øjne bevægede sig, mens de kørte ude i den virkelige verden.
»Det er en vigtig pointe, for de fleste undersøgelser af hjernens visuelle funktioner bliver foretaget i laboratorier og simulatorer, og kun relativt få studier bliver lavet i virkelige miljøer,« siger Otto Lappi.
I løbet af sin doktorafhandling har han lavet flere forskellige forsøg, og i alt har omkring 50 forsøgspersoner fået undersøgt deres øjnes bevægelser i trafikken.
To teorier konkurrerer om forståelsen af vejsving
Otto Lappi forklarer, at der grundlæggende findes to konkurrerende teorier for, hvordan vi fokuserer vores blik, når vi skal dreje en bil igennem et vejsving.
-
Den ene teori er, at vores øjne fokuserer på et bestemt referencepunkt på vejsvinget – kendt som vejkurvens tangent-punkt. Det betyder, at hvis vi eksempelvis skal dreje til højre, så fokuserer vi vores blik på det punkt på vejkanten, som ligger længst til venstre på kanten af vejen – og omvendt, hvis vi skal dreje til højre.
- Den anden teori er, at vi ikke fokuserer vores blik på selve vejsiden, men derimod på den fremtidige rute, som vi vil følge – altså at vi kigger den vej, som vi ønsker at køre.
»De her to teorier har været fremme i omkring 20 år, men det har været meget svært at sige, hvilken én der var rigtig – om bilister orienterer sig ved at kigge på siden af vejen, eller om de ser derhen, hvor de ønsker at køre. Men nu har vi udviklet en ny måde at undersøge det på,« siger Otto Lappi fra Universitetet i Helsinki.
Tangentpunkt-modellen er for simpel
Otto Lappi forklarer, at hidtil har den mest populære model blandt forskerne været tangent-punkt-modellen – altså at bilister orienterer sig i et vejsving ved at se på kanten af vejen.
»Men vores resultater peger på, at tangent-punkt-modellen er alt for simpel, og at den ikke giver en korrekt beskrivelse af vores kørselsadfærd. Jeg vil ikke påstå, at tangentpunktmodellen er fuldstændig forkert, men vores data viser, at den fremtidige rute også tjener som referencepunkt for en bilist,« siger Otto Lappi og tilføjer:
»I virkeligheden findes der mange flere måder at orientere sig på, end hvad de to teorier beskriver. Jeg mener, at vi bliver nødt til at definere mange flere referencepunkter og strategier, før vi kan opstille en model, som tager højde for den fulde kompleksitet ved drejning i vejsving.«
Vil gerne undersøge racerkørere
Fremover håber Otto Lappi blandt andet på, at kunne undersøge professionelle racerkørere for at se, om der er forskel på, hvordan professionelle bilister og ’almindelige’ bilister orienterer sig i vejsving.
»Vi vil gerne have et mere komplet billede af, hvordan øjet dirigerer bilens bevægelser, og hvordan denne evne udvikler sig.«
»Derfor ville det være interessant at undersøge racerkørere, for at undersøge denne evne til at styre i bilen i sin mest udviklede form,« siger Otto Lappi.
Otto Lappi har i løbet af sin doktorafhandling fået publiceret flere videnskabelige artikler, senest i Journal of Vision.
