Annonceinfo

Må muslimer bryde Ramadanen?

Spørg VidenskabenCLASSIC: I denne måned er det Ramadan, så alle muslimer faster fra solopgang til solnedgang. Men hvad nu, hvis man bor et sted, hvor Solen slet ikke går ned? Og er det overhovedet sundt at faste hele dagen?

Under Ramadanen skal muslimer verden over faste mellem solopgang og solnedgang. Men for muslimer nord for polarcirklen gælder andre regler, for her går Solen slet ikke ned om sommeren. (Foto: Colourbox)

»Oooouuugggrrh…«

Denne svage rumlen kender vi alle sammen. Det er den knurrende lyd, maven udstøder, når den vil have mad.

Men i denne måned er der mange, som må leve med brummeriet – nemlig muslimerne. Det skyldes Ramadanen, muslimernes fasteperiode. (Se boks til højre.)

Hvordan overlever muslim med midnatssol?

Under Ramadanen må muslimerne hverken indtage vådt eller tørt, så længe Solen er på himlen. Og det er den temmeligt længe på denne tid af året her på vores breddegrader.

Endnu værre bliver det dog nord for polarcirklen. Her sker der faktisk det, at Solen om sommeren slet ikke når ned under horisonten i nattetimerne - det fænomen, som hedder midnatssol.

Det har fået en af vores læsere, Palle Schmidt, til at undre sig:

Fakta

Den muslimske fastemåned, Ramadanen, er ifølge islamisk tradition den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen.

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år. Det er, fordi den islamiske kalender følger Månens gang. Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes Ramadanen således 11 dage hvert år.

Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen. Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten om sommeren er længere og hårdere end om vinteren.

Kilde: Religion.dk

»Hvordan overlever en muslim, der for eksempel bor i Sverige nord for polarcirklen, uden føde i 30 dage?« skriver han til Spørg Videnskaben.

Særlige betingelser giver særlige rettigheder

Et finurligt spørgsmål, som vi straks iler videre med til Helle Lykke Nielsen, ph.d. i arabisk og fremmedsprogspædagogik og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

»Haha, jeg har nu aldrig hørt om den problemstilling, selv om der selvfølgelig også bor muslimer nord for polarcirklen.«

»Men generelt gælder det, at hvis man er underlagt nogle helt særlige betingelser, kan man blive fritaget for at holde Ramadan. Det er klart, at Koranen er indrettet, så tingene ikke er umulige. Det er jo ikke meningen, man skal dø af sult,« forklarer Helle Lykke Nielsen.

Svært at faste i vestlige samfund

Den helt strikse version af Ramadanen påbyder, at man som muslim hverken må spise, drikke, ryge eller dyrke sex, før Solen er gået ned.

Muslimer på den nordlige halvkugle må altså døje med en længere fasteperiode end muslimer, som bor længere sydpå. Alligevel er det ikke ensbetydende med, at fasten er hårdere for muslimerne nordpå end sydpå.

Efter solnedgang spises der fyrsteligt og længe. Mange vælger desuden at stå op i løbet af natten for at indtage yderligere mad inden solopgang. (Foto: Colourbox)

»Jo længere tid, man skal faste, jo hårdere er det selvfølgelig. Men til gengæld er der en større social kontrol over, om man nu også overholder fasten i Mellemøsten, hvor islam er mere fremherskende. I de vestlige samfund er det lidt nemmere at bøje Ramadan-reglerne lidt, hvilket mange muslimer er nødt til. Simpelthen fordi de vestlige samfund er skruet sammen, så man har svært ved at fungere uden mad og drikke,« fortæller Helle Lykke Nielsen.

Mange i den vestlige del af verden forstår ikke, hvorfor muslimer skal faste under Ramadanen, fordi vi er vokset op med faste måltider og en indgroet viden om, at 'uden mad og drikke...'

Men mange muslimer bruger netop fasten til at reflektere og sympatisere med folk, som ikke er så privilegerede som dem selv, fortæller Helle Lykke Nielsen.

Ramadan styrker fællesskabet

Ramadan-fasten har endnu en vigtig funktion, forklarer Helle Lykke Nielsen. Den mentale og fysiske prøvelse giver muslimerne en stor fællesskabsfølelse.

»Ikke bare selve fasten, men også det at bryde den igen. Man lider og fejrer sammen på tværs af grænser, og det giver et kulturelt samlingspunkt. Og selv om nogle muslimer altså kan være nødt til at bryde reglerne for at fungere, er Ramadanen alligevel er en meget vigtig højtid for alle muslimer,« forklarer Helle Lykke Nielsen.

Faste kan måske beskytte mod kræft

Muslimerne ofrer sig altså gerne både fysisk og mentalt for at overholde Ramadanen.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Cirka en gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben, f.eks. fordi de er aktuelle.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 16. august 2011.

Men er det egentlig sundhedsskadeligt at faste?

Det spørgsmål stiller vi Anders Fabricius Nedergaard, ph.d. fra Institute of Sports Medicine, Bispebjerg Hospital.

»Nej, det er ikke farligt at faste. Tværtimod er der faktisk en masse ting, der tyder på, at der er nogle sunde ting forbundet med det,« forklarer Anders Fabricius Nedergaard.

Han fortæller, at forsøg med dyr har vist, at dyr, som kronisk får for lidt mad, lever længere end dyr, som får mad i rigelige mængder.

Derudover forklarer han, at faste muligvis også kan beskytte mod forskellige kræftsygdomme, selv om det stadig mangler at blive endeligt påvist gennem langtidsstudier på mennesker.

»Objektivt set kan man se, at folk, der følger Ramadan-fasten, får bedre kolesteroltal og bedre blodsukkerkontrol, hvilket antyder, at der sker nogle gunstige ting med stofskiftet under fasten,« forklarer Anders Fabricius Nedergaard.

Vi er skabt til at sulte
citatRamadanen er ikke en slankekur. Muslimerne taber sig generelt ikke af at faste, de tager snarere lidt på, fordi de kompenserer for de tabte kalorier med store festmåltider efter solnedgang.
- Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier, SDU

For i virkeligheden er vi mennesker nok slet ikke skabt til at spise hele tiden, oplyser Anders Fabricius Nedergaard.

»Når vi snakker evolutionsbiologiske sammenhænge, har stenaldermennesket formentlig slet ikke spist hver dag året rundt. Mennesket ville være et virkelig dårligt design, hvis vores stofskifte ikke var gearet til at håndtere den slags udfordringer. Så i virkeligheden er den måde, vi spiser på i den vestlige verden, sandsynligvis langt mere kunstig,« erklærer Anders Fabricius Nedergaard.

Det er usundt ikke at drikke

Til gengæld er det en anden sag ikke at drikke noget, hvilket er specifikt for Ramadan-fasten. Det kan føre til væskemangel, især i de varme lande, eller når Ramadanen falder om sommeren, fortæller Anders Fabricius Nedergaard.

Derudover viser studier, at muslimerne sover dårligere under Ramadanen end ellers, fordi de skal spise om aftenen. Problemet er særligt udtalt jo længere nordpå, man kommer, fordi nætterne er kortere, og mængden af tid til både at nå at spise og sove derfor er mindre, mener Anders Fabricius Nedergaard.

»Tilsammen gør mangel på væske og søvn, at man kan blive sløv og slap, specielt i begyndelsen af fasten. Og studier fra en række muslimske lande viser da også, at man registrerer flere trafikuheld under Ramadanen end normalt,« oplyser Anders Fabricius Nedergaard.

Man kan tabe sig ved at faste

Men trods det manglende væskeindtag mener han ikke, det er farligt at faste under Ramadanen.

citatDet er ikke sundhedsskadeligt at faste. Tværtimod.
- Anders Fabricius Nedergaard, ph.d. fra Institute of Sports Medicine

Faktisk kender han til, at man inden for træningsmiljøet bruger forskellige typer fastediæter som strategi til at tabe sig.

»Der er lavet videnskabelige studier, hvor forsøgspersonerne har tabt sig ved kun at spise hver anden dag, og der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være en dårligere strategi at skære hele måltider eller hele dages måltider væk end de almenkendte, hvor man skærer lidt i hvert måltid,« siger Andreas Fabricius Nedergaard.

Spis bare, lige før du går i seng

Samtidig afviser han, at det skulle være et problem at spise en stor mængde mad før sengetid, hvis ens livsstil i øvrigt er sund.

»Det er der ikke belæg for at mene. Det er en myte, at det skulle være mere usundt at spise sent om aftenen, så længe der ikke er tale om usund 'snacking'« fastslår Anders Fabricius Nedergaard.

Spørg Videnskaben takker både Helle Lykke Nielsen og Anders Fabricius Nedergaard for de gode svar. Vi takker også Palle Schmidt for det aktuelle spørgsmål og kvitterer som altid med en Videnskab.dk-t-shirt.

Går du også rundt med en undren, som selv Google må give op over for, så skriv til redaktionen@videnskab.dk. Eller læs flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Ramadanen i fremtiden?

Ligesom den kristne jul er Ramadanen også i stigende grad blevet en kommerciel forestilling. Samtidigt er Ramadanen svær at holde for muslimer i de vestlige lande, der skal kunne indgå i en hverdag som for eksempel den danske.

Overholdelsen af Ramadanen vanskeliggøres desuden af muslimernes ikke-muslimske kollegaer, klassekammerater eller eventuelle kærester, der ikke har samme årlige ritual.

Det har medført, at Ramadan-reglerne er blevet udvandet af mødet med de vestlige kulturer. Derfor er der stor forskel på, hvordan man holder Ramadan her i Danmark sammenlignet med for eksempel Damaskus eller Bagdad.

Kilde: Religion.dk

Ramadan i Sverige

Det islamiske samfund i Sverige har i år besluttet at for alle muslimer i Sverige gælder tiden for sol-opgang og -nedgang ved moskeen i Malmø.

Islam og dagliglivet (ramadanen)

Islam omfatter fem grundlærdomme og fem grundlæggende religiøse pligter.
Én af pligterne er at den fromme muslim skal vende sig mod Mekka i bøn (sala't) fem gange om dagen. På den muslimske hviledag (fredag) strømmer mændene til eftermiddagsbønnen i moskeen når de hører muezzinens manende kalden fra minareten.
I vore dage er muezzinens røst mange steder afløst af en optagelse på bånd eller grammofonplade.

Muslimernes religiøse samlingssted, moskeen (arabisk: masdjid), er ifølge kong Fahd Bin Abdul Aziz af Saudi- Arabien ,,hjørnestenen for bønnen til الله ".

Han beskriver moskeen som ,,en ramme om bøn,studium, juridiske og retslige handlinger, rådgivning, forkyndelse, vejledning, undervisning og forberedelse . . . . Moskeen er hjertet i det muslimske samfund".

Sådanne tilbedelsessteder findes overalt i verden. Men med hensyn til at overholde ramadanen i områder hvor solen ikke går ned eller op må muslimen blot følge dagens timer og faste i overensstemmelse med denne lov.
Der findes ca 1,5 milliarder muslimer i dag.

Tjoo..

"Han fortæller, at forsøg med dyr har vist, at dyr, som kronisk får for lidt mad, lever længere end dyr, som får mad i rigelige mængder."

Det er så ikke tilfældet med mennesker, de normal->overvægtige lever længere end undervægtig->normal. Det kan sikkert være sundt at faste, men da ikke permanent underernæret.

Et andet spørgsmål

Jeg har lagt mærke til at der ikke er ret mange muslimer der dyrker sport, det eneste er lidt fodbold for drengene på gadeplan.
Kvinder er som sædvanlig totalt usynlige.
Hvorfor er det mon sådan?

Der gælder det at hvis

Der gælder det at hvis muslimerne i det gældende land kan blive enige om et andet muslimsk land de vil følge, skal de så følge de tider der, på den måde behøver de ikke at faste i flere dage i træk.

"at man i så fald skulle

"at man i så fald skulle faste i forhold til solopgang og solnedgang det nærmeste sted på kloden, hvor solen rent faktisk går ned i perioden for fasten."

Metoden må siges at have sine mangler, eftersom "det nærmeste sted på kloden, hvor solen rent faktisk går ned" er et sted, hvor Solen er under horisonten i (under) et sekund. Det lyder som en hjemmelavet ad hoc regel.

Må muslimer bryde ramadanen?

Jeg spurgte tilfældigvis en tyrkisk kollega, som p.t. faster, hvordan en muslim skulle forholde sig under fasten, hvis vedkommende opholdt sig et sted med midnatssol.

Svaret var ifølge min tyrkiske kollega, at man i så fald skulle faste i forhold til solopgang og solnedgang det nærmeste sted på kloden, hvor solen rent faktisk går ned i perioden for fasten.
Er det en alment anerkendt udlægning af reglerne for den muslimske faste?

Kommentar slettet

En kommentar er blevet slettet, fordi det ikke er tilladt at skrive andre personers personlige oplysninger på siden.

Mvh
Redaktionen

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg