Kalorielet kost giver længere liv

Hvis du i sommervarmen drømmer om et langt liv uden sygdom, skulle du måske dvæle lidt ved denne nyhed, som netop er blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift Science.

Amerikanske forskere fra University of Wisconsin-Madison har i hele 20 år - det meste af et abeliv - fulgt 76 rhesusaber, der enten var sat på en kalorielet kost eller almindelig kost. Resultaterne fra forsøget er tankevækkende: Udover, at de aldrende aber på den kalorielette kost havde et mere ungdommeligt ydre sammenlignet med aberne på almindelig kost, så afslørede et væld af undersøgelser, at de kalorielette aber udsatte aldringsprocessen, levede længere og forsinkede ankomsten af aldersrelaterede sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme, kræft og hjernesvind (se i øvrigt boksen i bunden af artiklen).

»Det bekræfter tidligere undersøgelser i gær, orme, fluer og mus, at en kost med et lavt indhold af kalorier giver et længere liv,« siger Thorkild I.A. Sørensen, som er leder af Institut for Forebyggende Medicin på Københavns Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet. Han er generelt imponeret over de amerikanske forskeres arbejde.

»Men det, der for alvor gør denne undersøgelse interessant, er, at man nu har konstateret det samme fænomen hos primaterne, som er tæt beslægtet med os mennesker. Det sandsynliggør, at det er en egenskab, som giver en evolutionær fordel, og som også er gået i arv til os,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

Større dødelighed blandt aber på almindelig kost

Amerikanernes forsøg startede i 1989 med 30 forsøgsaber og blev i 1994 udvidet med yderligere 46. Aberne var voksne og mellem 7 og 14 år, da forsøget startede. Da forsøget blev afsluttet i år, var resultatet meget klart:

37 procent af de aber, som blev fodret med almindelig kost, var døde af aldersbetingede årsager. Til sammenligning var det kun 13 procent af de aber, der var på en kost med 30 procent færre kalorier, som døde. Til almindelig information skal det oplyses, at rhesusaber i fangenskab lever gennemsnitligt 27 år, og den ældste abe i forsøget til dato er 29 år.

Ingen sukkersyge, mindre kræft og færre hjertekarsygdomme

For at få et svar på, hvorfor aberne på kalorielet kost levede længere, undersøgte forskerne dem indgående for de mest almindelige sygdomme, som aber kan lide af, og som svarer til de folkesygdomme, som vi mennesker rammes af. Undersøgelsen viser, at forekomsten af kræft og hjertekarsygdomme var reduceret med 50 procent hos aberne på kalorielet kost. Og når det gjaldt sukkersyge observerede forskerne ikke et eneste tilfælde af sygdommen hos de kalorielette aber til trods for, at det er en hyppig sygdom hos aber, der frit kan spise, hvad de vil.

Helt præcist observerede forskerne fem tilfælde af sukkersyge og 11 forstadier til sygdommen hos 38 aber på almindelig kost, mens de ikke sporede et eneste tilfælde hos aberne på den kalorielette kost.

»Det er meget tankevækkende, at forskerne observerede en total forebyggelse af sukkersyge hos aberne på den kalorielette kost. Det er en vigtig observation, men derfra til at forklare, hvad der sker, er der lang vej. Det er stadig et mysterium,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

Bypass-operationer med samme effekt

Thorkild Sørensen kommer i samme moment til at tænke på de bypass-operationer, som man tilbyder overvægtige danske patienter, og som fører føden fra mavesækken uden om den øverste del af tyndtarmen. En operation, der nærmest momentant kurerer dem for sukkersyge (diabetes 2).

»Både hos aberne på en kalorielet kost og efter bypass-operationer mod fedme hos mennesker forsvinder sukkersygen næsten som dug for solen. Det spændende bliver nu at finde ud af, hvad det er for en biologisk mekanisme, der ligger til grund for dette fænomen. For med den viden kan man måske udvikle en målrettet medicin, der kan forebygge sukkersyge uden skrappe kure eller indgreb. Men lige nu er vi næsten på bar bund,« siger Thorkild Sørensen.

Et yngre ydre og indre

Generelt viser undersøgelsens resultater, at en kalorielet kost hos aber reducerer risikoen for at udvikle en aldersrelateret sygdom med en faktor tre, og det er grunden til, at aberne lever længere. Med andre ord: Aber på kalorielet kost fremstår biologisk yngre end aber på normal kost. De offentliggjorte billeder af jævnaldrende aber på hver deres kost taler også deres tydelige sprog: Aberne på den kalorielette kost fremstod mere slanke, muskuløse og med en mere intakt pels uden store huller. De videnskabelige undersøgelser understøtter det umiddelbare indtryk, hvor forskerne har fundet ud af, at den kalorielette kost forsinker det svind af muskler, som kommer med alderen. Samtidig fik aberne en lavere kropsvægt på grund af et lavere fedtindhold.

Mindre hjernesvind på kalorielet kost

De amerikanske forskere har også undersøgt aberne i hjerneskannere for at se, om den kalorielette kost også kunne påvirke aldringen af abernes hjerner. De har kigget på volumenet af den grå masse i hjernen, som har en tendens til at skrumpe ind, jo ældre aberne bliver.

Forskerne observerede, at flere områder i hjernebarken med alderen svandt ind hos aberne, uanset hvilken kost de var på.

Der var dog nogle områder i hjernen, hvor aberne på den kalorielette kost så ud til i højere grad at bevare den grå hjernemasse. Det drejede sig især om de centre i hjernen, der er ansvarlig for abernes motoriske kontrol og særlige egenskaber som arbejdshukommelse og problemløsning.

»Det er for tidligt at sige, om aberne på den kalorielette kost bevarede de motoriske og intellektuelle evner længere end aber på almindelig kost. Vi undersøger i øjeblikket, om det er tilfældet,« siger neurologen Sterling C. Johnson i en pressemeddelelse fra Wisconsin University. Han er medforfatter på den videnskabelige artikel i Science.

Samme tendens i mennesker

Det store spørgsmål er nu, om resultaterne kan overføres til mennesker. De amerikanske forskere henviser til et studie fra 2007, der viste, at mennesker, der var på kaloriefattig kost i en længere periode, havde færre symptomer på hjertekarsygdomme.

Det understøtter, at der er en sammenhæng. Og danske Thorkild Sørensen tænker i den forbindelse på Anden Verdenskrig, hvor nordmændene led af alvorlig fødevaremangel.

»Efterfølgende undersøgelser har vist, at der i tiden under Anden Verdenskrig var en lavere forekomst af hjertkarsygdomme. Det er det mest klassiske eksempel, som jeg kan komme i tanke om, hvor menneskers virkelighed kunne minde om det aktuelle forsøg med aberne,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

En farbar vej for mennesker?

De overbevisende amerikanske resultater får dog ikke Thorkild Sørensen til at komme med gode råd om, at vi danskere bør omlægge vores kost til én, der har et 30 procent lavere kalorieindhold end i dag.

Vi spiser altid for meget. Tænk blot på, hvor tit du tager to gange af en hovedret. Jeg tror sagtens, at vi mennesker kunne reducere vores kalorieindtag med mellem 25 og 33 procent

Bernard Jeune, Syddansk Universitet

»Hvis vi reducerer vores gennemsnitlige kalorieindtag ligesom i abeforsøget, vil vi også have 30 procent mindre energi til at gennemføre vores daglige sysler. Med andre ord: Vi vil blive alt for sløve til at gennemføre en aktiv hverdag,« mener Thorkild I.A. Sørensen.

Alderdomsforsker og epidemiolog Bernard Jeune fra Syddansk Universitet er dog ikke helt enig med den fortolkning.

»Vi spiser altid for meget. Tænk blot på, hvor tit du tager to gange af en hovedret. Jeg tror sagtens, at vi kunne reducere vores kalorieindtag med mellem 25 og 33 procent. Med abeforsøgene in mente ville det være spændende at se, hvad der ville ske med forekomsten af vores folkesygdomme, hvis det lykkedes os at begrænse kalorieindtaget betragteligt,« siger Bernard Jeune og omtaler i øvrigt amerikanernes forsøg, som »et budskab, der vil noget«.

Han kunne dog godt være lidt bekymret for at talmaterialet i undersøgelsen ikke er helt stort nok til at kunne trække helt klare konklusioner.

Naturlige forhold

Thorkild Sørensen kommer også med en enkel anke mod amerikanernes forsøg:

»Forsøgsaberne lever ikke under deres naturlige forhold, men mere i noget, der minder om en zoologisk have. Så aberne har ikke haft de udfoldelsesmuligheder og udfordringer, som almindelige aber har. Måske havde sygdomsbilledet taget sig anderledes ud, hvis aberne havde fået lov til at brænde en masse energi af, eller hvis kostens sammensætning havde været en anden end den, de har fået i fangenskab. Og her ville det måske være aberne på den kaloriefattige kost, som ville blive taberne,« slutter Thorkild I.A. Sørensen.