Ramadan: Faste kan nedsætte topatleters præstationer
Manglende væske kan nedsætte præstation i topkonkurrencer for fastende, muslimske eliteatleter. Sportsorganisationer bør tage hensyn, mener britisk forsker.
mohamed salah

Denne artikel er fra 2013. Vi har opdateret billedet med den muslimske fodboldstjerne Mohamed Salah, da han spiller Champions League-finale for Liverpool F.C. 26. maj 2018. Salahs fysioterapeut har oplyst, at Salah har fastet i den første del af ramadanen, men at han holder pause fra fasten i dagene op til kampen. (Foto: Shutterstock)

I disse dage er muslimernes fastemåned, ramadanen, i fuld gang. Det betyder ingen mad og drikke til de fastende muslimer fra solopgang til solnedgang.

Ramadanen rykker hvert år med ca. 10 dage i forhold til vores kalender og falder indimellem også sammen med højsæsonen for store internationale sportsbegivenheder, som det for eksempel var tilfældet med OL i London i 2012, ligesom VM i fodbold i 2014 vil foregå i varme Brasilien.

Netop sammenfaldet mellem OL og ramadanen fik i 2012 et af sportsforskningens førende videnskabelige tidsskrifter 'Journal of Sports Science' til at dedikere et helt særnummer til spørgsmålet: Hvad betyder fasten for de muslimske topatleters præstationer?

Uden mad og drikke?

Hvis man kigger på Tour de France, kan man se de såkaldte 'vandbærere' blandt rytterne hente vand til holdenes stjerner, så de hele tiden kan være velforsynet med væske, og det er ikke uden grund, for manglende væske i løbet af dage med intensiv sport, der kræver udholdenhed, kan potentielt nedsætte atlernes præstationer.

Det fortæller professor Ron Maughan, Loughborough University, UK, der er formand for gruppen for sport og ernæring under IOC's medicinske kommission og en af forfatterne til artiklen 'Hydration and performance during Ramadan', som blev bragt i særudgaven af Journal of Sports Science fra 2012.

Det betyder, ifølge Ron Maughan, at det er - om ikke umuligt - så i hvert fald utroligt svært for en fastende muslim at gennemføre en sportskonkurrence som Tour de France:

»Det er helt sikkert umuligt for en fastende cykelrytter at vinde Tour de France, og jeg vil også tvivle på, at det overhovedet er muligt at gennemføre inden for tidsgrænsen. Rytterne spiser og drikker så meget under etaperne, fordi de så kan begynde at genoprette deres fysik, allerede når etaperne er slut. Hvis du ikke er i stand til at genopfylde væskedepoterne før efter solnedgang, så har du en temmelig svær opgave,« siger Ron Maughan til Videnskab.dk.

Forskernes tre gode råd til fastende elite-atleter
  1. Fastende atleter, der dyrker intensiv elitesport over længere tid, bør undgå unødigt væsketab. Det kan gøres ved at begrænse ophold i varmen, begrænse opvarmning, samt at vælge tøj der svaler og supplerer med forskellige former for afkøling.
  2. Den væske, som den fastende atlet indtager, skal spredes over alle de vågne timer efter solopgang. Drik hellere lidt, men hyppigt, end enkelte store væskeindtag.
  3. Læg om muligt sportsaktiviteter med start 2-3 timer efter solnedgang for at minimere de negative konsekvenser af fasten.

Kilde: Maughan et al. 2012: Achieving optimum sports performance during Ramadan: Some practical recommendations

Præstation bliver dårligere

Dehydrering kan nemlig ifølge Ron Maughan få konsekvenser for atleternes præstationer:

»Graden af betydning afhænger af mange faktorer, og der er også stor forskel på, hvor meget den enkelte atlet vil påvirkes: Nogle vil svede mere under sport, så derfor er de i større risiko for dehydrering, og der er også forskel på, hvor meget atleterne påvirkes af en eventuel dehydrering.«

Men hvis man dyrker elitesport over længere tid i et varmt og fugtigt miljø uden at få væske, så er der ifølge Ron Maughan en reel risiko for, at man vil præstere dårligere:

»Du kan blive dehydreret, din kropstemperatur vil stige mere, end den ville have gjort, hvis du drak væske, du vil føle dig mere træt, og din evne til at præstere fysisk vil reduceres.«

Udholdenhedssport påvirkes mest

Men det er ikke alle sportsgrene, der er lige så påvirkede som Tour de France. En vigtig faktor er varigheden af aktiviteten:

»Det er klart, at du ikke er lige så udsat, hvis du løber en 100 meter, som hvis du løber en maraton. Forsøg i laboratorier viser også, at jo mere en sportsgren er baseret på teknik frem for udholdenhed og styrke, jo mindre er betydningen af dehydrering. Præstationerne bliver dog stadig forringede. Men i en sportsgren som maraton, som er en meget simpel sport, hvor det i bund og grund kun handler om, hvor god du er til at løbe, så vil den reducerede præstation være en nøglefaktor.«

Til gengæld er betydningen ikke lige så stor i discipliner, hvor flere faktorer har indflydelse på præstationen:

Ramadanen faste påvirke atleter præstationer væskemangel udholdenhed

Eric Liddell ville ikke løbe kvalifikationsløbet til OL i Paris 1924, fordi det fandt sted på en søndag. (Foto: af Wikimedia Commons)

 

»Andre sportsgrene, som for eksempel fodbold, er mere komplekse og handler om andet end at kunne løbe godt. Her kan faktorer som for eksempel teknik og dømmekraft være vigtige. Her er den allervigtigste faktor nok, at spillerne vil føle sig trætte. Men det kommer naturligvis også meget an på, om du spiller et meget teknisk baseret spil, eller et spil der er mere baseret på styrke.«

Derfor kan fodboldtrænere, hvis spillere faster, ifølge Ron Maughan, overveje at spille et mere teknisk baseret spil.

Fasten kan udskydes

Der er dog også andre muligheder for de muslimske topatleter. Ron Maughan peger på, at der er eksempler på, at de muslimske elite-atleter har kunnet udskyde fasten til efter vigtige sportsbegivenheder:

»I nogle lande er fasten ikke obligatorisk. Mange muslimer i Tyrkiet faster for eksempel ikke under ramadanen, og der er nogle situationer, hvor spillere efter at have konsulteret en religiøs rådgiver kan undtages for faste i forbindelse med større turneringer. Det så vi for eksempel de Olympiske Lege i London i 2012. Så der er en del fleksibilitet, hvis det påvirker din evne til at udføre dit arbejde.«

Der er dog også fordele for topatleterne ved at overholde den religiøse faste, men her har atleternes indstilling ifølge Ron Maughan en meget stor betydning:

»Nogle muslimske spillere fortæller mig, at perioderne med faste giver dem ekstra styrke og fokus i deres præstationer. Mens andre siger, at de har det forfærdeligt, når de spiller og ikke kan drikke. Hvis en atlet virkelig føler for at holde fasten, så kan det nogle gange give en psykologisk fordel, som til dels kan opveje nogle af de negative fysiologiske effekter af dehydreringen.«

Trænere bør støtte fastende atleter

Det kræver dog, at atleterne støttes af trænere og ledere.

Ramadanen faste påvirke atleter præstationer væskemangel udholdenhed

Algeriets fodboldhold lagde vigtig kvalifikationskamp om aftenen for at kunne drikke inden og under kampen. (Foto: Magharebia via Wikimedia Commons)

 

»Meget afhænger af, om miljøet omkring atleterne støtter fasten. Der har været beretninger om, at nogle spillere har fået at vide, at de ikke kan faste, når de er professionelle fodboldspillere. Det skaber selvfølgelig nogle spændinger, som formodentlig ikke er befordrende for atleternes præstationer. Hvis atleten tager en beslutning om at faste, så bør det jo støttes og respekteres af de sportslige ledelser.«

Det er heller kun for muslimer, at religionen kan støde sammen med elitesport.

Der har for eksempel været flere eksempler på, at kristne ikke har villet konkurrere på søndage. Det mest berømte eksempel er den skotske løber Eric Liddell, der portrætteres i den Oscar-vindende film Chariots of Fire. Han nægtede at løbe i kvalifikationsløbet til 100-meteren ved OL i Paris i 1924, fordi det blev holdt på en søndag. Han vandt senere på legene en guldmedalje i 400-meteren. 

Men ifølge Ron Maughan er der også nyere eksempler:

For eksempel nægtede trespringeren Jonathan Edwards, der har vundet OL og verdensmesterskaber, også at stille op til trespringskonkurrencen til verdensmesterskaberne i 1991, fordi den blev holdt på en søndag.

Sportskalenderen kan tilpasses

Det rejser spørgsmålet om, hvor meget planlægningen af sportskonkurrencer kan og skal tilpasses forskellige religiøse hensyn:

»Det bliver nok vanskelligt ikke at lægge kampe i for eksempel den engelske Premier-League på søndage eller fredage for den sags skyld, som jo er en jødisk helligdag. Men når internationale sportskonkurrencer finder sted under ramadanen, bør vi se på, hvordan vi kan minimere betydningen.«

Nogle muslimske spillere fortæller mig, at perioderne med faste giver dem ekstra styrke og fokus i deres præstationer.

Ron Maughan, Loughborough University

Det kan ifølge Ron Maughan blive aktuelt ved næste års VM i fodbold i Brasilien, hvor turneringens kampe formodentligt vil falde sammen med ramadanen:

»Jeg har for nylig talt med en brasilianer, som fortalte mig, at der var planer om at lægge kampe i løbet af dagen i nogle af de varmeste dele af landet, og det ville ikke være så smart.«

Aftenkampe måske en løsning

Ron Maughan arbejdede for nogle år siden sammen med det algeriske fodboldlandshold, og de løste netop problemet i planlægningen af kampene.

»De havde en meget vigtig VM-kvalifikationskamp under ramadanen. Deres spillere fastede, og det gjorde modstanderne ikke. De kunne se, at solen ville gå ned ca. klokken 7, så derfor lagde de kampen klokken 10 om aftenen. Så holdt spillerne sig i ro i skyggen i løbet af dagen og spiste så mad og drak væske klokken 7 og spillede klokken 10.«

Det betød, at de fastende spilleres væske-depoter kunne fyldes op, inden de skulle spille, og de kunne tilmed drikke under kampen:

»Kampen havde muligvis fået et andet udfald, hvis den var spillet klokken 5, for så havde de ikke haft mulighed for at drikke inden og under kampen. Nogle vil måske mene, at det er unfair for det andet hold at skulle spille så sent. Men det er jo ikke usædvanligt med sene kampe i for eksempel spansk fodbold.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.