Derfor bliver man gnaven, når sulten melder sig
Har du lettere ved at komme til at snerre af din omverden, når sulten begynder at gnave i maven? Det kan forklares af biologiske processer, som evolutionært har tjent mennesket godt og har hjulpet os med at overleve.

Der er mange forskellige grunde til, at folk har lettere til vredesudbrud, når de er sultne. Blodsukkerreguleringen er en af de vigtigste. (Foto: Shutterstock)

Der er mange forskellige grunde til, at folk har lettere til vredesudbrud, når de er sultne. Blodsukkerreguleringen er en af de vigtigste. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Har du nogensinde snerret af nogen, når du var sulten?

I så fald har du oplevet 'hangry' (en sammensætning af 'hungry' og 'angry') – fænomenet, hvor nogle folk bliver gnavne og mister temperamentet, når det er ved at være spisetid.

Men hvor kommer det fra, at være hangry? Og hvorfor er det kun nogle personer, der synes at lide under det?

Svaret ligger i nogle af de processer, der foregår i kroppen, når den har brug for mad.

Fysiologien bag at være hangry

Kulhydraterne, proteinerne og fedtet i alt du spiser, fordøjes og nedbrydes til en simpel slags sukker (for eksempel glukose), aminosyrer og frie fedtsyrer.

Disse næringsstoffer går over i blodbanen, hvorfra de bliver distribueret til dine organer og væv. Her bruges de til energi.

Som tiden går efter dit sidste måltid, begynder mængden af disse næringsstoffer at falde. Hvis dit blodsukkerniveau falder tilstrækkeligt, opfatter din hjerne det som en livsfarlig situation.

Hvis dit blodsukkerniveau falder langt nok, opfatter din hjerne det som en livsfarlig situation. De fleste organer og vævstyper i din krop kan bruge flere typer næringsstoffer hvorimod hjernen er afhængig af glukose. (Illustration: The Conversation)

Ser du, modsat de fleste organer og vævstyper i din krop, der kan bruge utallige typer næringsstoffer for at fungere, er din hjerne kritisk afhængig af glukose for at fungere.

Du har sikkert allerede opdaget den afhængighed, din hjerne har af glukose; simple ting bliver svære, når du er sulten, og dit blodsukkerniveau falder. Du kan eksempelvis få svært ved at koncentrere dig, og du laver måske åndssvage fejl.

Måske har du lagt mærke til, at du kludrer rundt i ordene eller taler sløret.

En anden ting, der bliver sværere, når du er sulten, er at opføre sig inden for socialt accepterede normer, som eksempelvis ikke at snerre af folk.

Så mens du eksempelvis kan mønstre nok energi i hjernen til at undgå at være gnaven omkring vigtige kolleger, så kan du slappe af og uforsætligt snerre af dem, du er mest afslappet omkring eller holder mest af, eksempelvis venner og familie. Lyder det bekendt?

 

De primære hormoner i blodsukkerreguleringen

Ud over et fald i blodsukkerkoncentrationen, er blodsukkerreguleringen en anden grund til, at folk bliver hangry. Lad mig forklare:

Når blodsukkerniveauet falder til en særlig grænse, sender din hjerne instruktioner til flere organer i kroppen om, at de skal syntetisere og udløse hormoner, der forøger mængden af sukker i blodbanen.

Ud over at bruge hjernen til at kontrollere sult, regulerer neuropeptid Y og Y1-receptoren også vrede og aggression. (Illustration: The Conversation)

De fire primære hormoner i blodsukkerreguleringen er:

 

  1. Væksthormonet fra hypofysen, der findes dybt i hjernen.
  2. Glukagon fra bugspytkirtlen.
  3. Adrenalin, der nogle gange kaldes epinefrin.
  4. Kortisol, der begge er fra binyrerne.

De sidste to reguleringshormoner er stresshormoner, der udløses i blodbanen i alle mulige stressfulde situationer, ikke kun når du oplever den fysiske stress, som lavt blodsukkerniveau medfører.

Faktisk er adrenalin et af hovedhormonerne, der udløses ved 'kæmp eller flygt'-reaktionen ved en pludselig forskrækkelse, som for eksempel hvis du ser, hører eller blot tror, at noget kan true din sikkerhed. Ligesom du nemt kan komme til at råbe af nogen i en 'flygt eller kæmp'-situation, kan den mængde adrenalin du får af blodsukkerreguleringen, fremme en lignende respons.

 

Hangry-funktionen har tjent mennesket godt

En anden grund til, at sult er koblet sammen med vrede, er, at begge er kontrolleret af simple gener. Produktet af sådan et gen er neuropeptid Y, et naturligt stof i hjernen, der udløses, når du er sulten. Det stimulerer forslugende adfærd ved at spille på flere receptorer i hjernen, inklusiv en ved navn Y1-receptoren.

Ud over at bruge hjernen til at kontrollere sult, regulerer neuropeptid Y og Y1-receptoren også vrede og aggression. I forlængelse af dette har folk med høje niveauer af neuropeptid Y i deres rygmarvsvæske også tendens til at vise høje niveauer af impulsiv aggression.

Som du kan se, er der flere stier, der kan gøre dig tilbøjelig til at blive vred, når du er sulten. At være hangry er uden tvivl en forsvarsmekanisme, der har tjent mennesker og dyr vel. Se sådan her på det: Hvis sultne organismer trak sig og nådigt lod andre spise før dem selv, kunne deres race uddø.

Mens mange fysiske faktorer bidrager til, at man bliver hangry, har psykosociale faktorer også en rolle. Kulturen påvirker, om du udtrykker verbal aggression direkte eller indirekte, for eksempel.

De fire hovedsagelige hormoner i blodsukkerreguleringen er: væksthormonet fra hypofysen, der findes dybt i hjernen; glukagon fra bugspytkirtlen; adrenalin, der nogle gange kaldes epinefrin og kortisol, der begge er fra binyrerne. (Illustration: The Conversation)

Og da vi alle er forskellige i forhold til alle disse faktorer, undres man ikke over, at der er forskel på, hvor vrede folk bliver, når de er sultne.

 

Håndtering af sure, sultne folk

Når man er hangry, er den nemmeste måde at håndtere det på, at spise noget før du bliver for sulten. Mens du måske længes efter et hurtigt fix, som for eksempel chokolade eller chips, når du er ved at blive hangry, fremkalder junkfood generelt en høj stigning i blodsukkerniveauet, der hurtigt styrter ned igen.

Ultimativt kan de lade dig føle dig endnu mere hangry end før. Så tænk næringsrige naturlige fødevarer, der hjælper til at tilfredsstille sult så længe som muligt uden ekstra kalorier.

At spise så snart du bliver sulten, er ikke altid muligt. Det kan for eksempel hænde under lange arbejdsdage eller gennem religiøs faste som Ramadanen, eller gennem slankekure, der involverer strenge energibegrænsninger (som tilbagevendende fastekure). Alle disse bør kun udføres, hvis din læge har sagt god for det.

I disse tilfælde kan det hjælpe at huske på, at med tiden vil din blodsukkerregulering sætte ind, og dit blodsukkerniveau vil stabilisere. Når du ikke får noget mad, begynder din krop at nedbryde sit eget fedtlager for energi, hvor dele af det omdannes til ketoner, som er et produkt fra fedtforbrænding.

Man tror, at ketoner hjælper til at holde sult under kontrol, fordi din hjerne kan bruge ketoner til brændstof i stedet for glukose.

Den sidste – og meget civiliserede – måde at håndtere, når man er hangry, er at håndtere svære situationer efter maden, ikke før!

Amanda Salis (udgiver som Sainsbury) modtager støtte fra National Health & Medical Research Council (NHMRC) i Australien, i form af forskningsbevillinger og en postdoc-stilling. Hun er forfatteren til 'The Don't Go Hungry Diet' (Bantam, Australia and New Zealand, 2007) og 'Don't Go Hungry for Life' (Bantam, Australia and New Zealand, 2011), og hun har aktier I et firma (Zuman International Pty Ltd), der sælger disse bøger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The ConversationOversat af Josephine Søgaard Andersen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk