Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C
COP21-forhandlingerne stiler efter, at den globale opvarmning ikke stiger mere end 2°C. Men selv hvis vi holder os inden for den margen, kan det betyde, at havniveauet stiger helt op til 4,6 meter i København.

Målet med COP21-klimakonferencen i Paris er at begrænse den globale opvarmning til under 2°C. Det er smertegrænsen, der gerne skulle forhindre de alvorligste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men hvad indebærer en temperaturstigning på 2°C egentlig?

I løbet af det 20. århundrede er det globale havniveau allerede steget 20 centimeter. Man forventer, at stigningen fortsætter, hvilket vil resultere i en stigning på en meter i det globale havniveau, når vi når frem til slutningen af dette århundrede.

Nu har Climate Central - en gruppe uafhængige klimaforskere fra USA og Potsdam Instituttet i Tyskland - præsenteret, hvad de beskriver som det valg, vi står over for ved COP21-forhandlingerne:

De mener, at havstigningen er 'fastlåst' i to scenarier:

  • Temperaturstigningerne bliver holdt under 2 grader.
     
  • Vi vil se en havniveaustigning associeret med uformindskede emissioner og en fire graders opvarmning ved udgangen af dette århundrede.

Skrækscenarium: 627 millioner mennesker mister deres hjem

»Hvis CO2-emissionen forårsager en opvarmning på 4°C, vil det globale havniveau stige med 8,9 meter. Det er nok til at oversvømme 627 millioner menneskers hjem verden over,« skriver forskerne i deres artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS. De skriver videre:

»En reduktion af CO2-emissionen, så vi holder os under en temperaturstigning på 2°C, kan reducere havstigningen til 4,7 meter og 280 millioner mennesker.«

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet PNAS og i en opfølgningsrapport på climatecentral.com.

CO2 i atmosfæren i dag 'fastlåser' fremtidens havniveau

Så mange menneskers hjem vil blive oversvømmet, hvis temperaturen stiger henholdsvis 2 og 4 grader i Norden.

Hvordan kan havniveauet være fastlåst?

Svaret relaterer sig til, hvor længe CO2 bliver i atmosfæren, efter at det er udledt.

Selv hvis vi stoppede med at udlede CO2 i dag, ville der være CO2 lagret i atmosfæren i flere århundreder.

Det resulterer i, at Jorden bliver varmere, gletsjerne og Indlandsisen smelter, og havet bliver større i takt med, at det bliver varmere. Og så stiger havniveauet.

Mere end 4 meters havstigning i København

Hvis Jorden bliver bare 2°C varmere, som lige nu er sat som smertegrænsen, forudser forskerne, at det vil føre til en havstigning på 4,6 meter i København.

Ifølge befolkningsdata fra 2010 vil det oversvømme 255.000 indbyggeres hjem i hovedstaden.

Du kan se i videoen øverst i artiklen, hvordan det vil se ud.

Hvis de globale temperaturer stiger med 4°C, forudsiger forskerne, at havniveauet stiger med 7,5 meter, hvilket vil påvirke 391.000 indbyggere.

Fakta

Det forventes, at det globale havniveau - dog med lokale variationer - er steget med 1,2 meter, når vi når frem til år 2100.

Oversvømmelserne estimeres til at ville true 4,6 procent af verdensbefolkningen og til at ville føre til et tab på 9,3 procent af det årlige globale bruttonationalprodukt (BNP).

Kilde: Strauss et al. (2015) ‘Carbon choices determine US cities committed to futures below sea level’, PNAS

I resten af Norden er tallene mere moderate. For eksempel vil kun 5.000 finner til sammenligning blive påvirket af et stigende havniveau.

Havniveauet vil stige - men hvor meget og hvornår?

Det er dramatiske udsigter, og som videoen illustrerer, vil mange af Københavns bygninger og turistattraktioner simpelthen blive slugt af vandmasserne.

Men er det realistisk? Og hvornår vil det ske? Science Nordic har talt med tre klimaforskere for at finde svarene.

»Hvis vi tager et optimistisk scenarium for drivhusgas-emissionen som udgangspunkt (RCP 2,6 scenariet, se faktaboks) som vil resultere i en temperaturstigning på 2°C, kan vi forvente en havniveaustigning, som den man kan se i videoen,« fortæller Martin Stendel, der arbejder med klimamodellering ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Han fortsætter:

»Det er faktisk bare ren fysik, men det kommer ikke til at ske før langt ud i fremtiden - måske først om flere årtusinder - og der er ingen, der ved, hvad der kommer til at ske indtil da.«

Hans kollega Jens Hesselbjerg Christensen - adjungeret professor ved Niels Bohr Institutet og forskningsleder for regionalt klima ved DMI - er enig.

»Jeg vil ikke udelukke en havstigning på 4,6 meter, men vi ved simpelthen ikke, hvor lang tid det kommer til at tage, og hvad der kan ske i mellemtiden,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen og fortsætter:

»Rigtig mange af Antarktis' største iskapper skal smelte, før vi ser havniveauet stige helt så meget, og vi ved ikke, hvornår det kommer til at ske.«

Fakta

Forud for arbejdet med IPCC’s femte hovedrapport har man defineret en række nye repræsentative koncentrationsscenarier, RCP-scenarierne (Representative Concentration Pathways).

Formålet med de nye scenarier er at imødekomme beslutningstageres behov for at kunne vurdere konsekvenserne af de forventede klimaforandringer under forskellige grader af global opvarmning herunder effekten af at reducere udslippene.

RCP-scenarierne er defineret ud fra en ændring i strålingspåvirkning frem mod år 2100, som hovedsagligt skyldes ændringer i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

Scenarierne betegnes RCP 2.6, RCP 4.5, RCP 6.0 og RCP 8.5, hvor tallene angiver strålingspåvirkningen i watt per kvadratmeter ved slutningen af århundredet.

Kun i ét scenarie (RCP 2.6) forbliver den globale opvarming på under 2°C.

Uformindsket emission (RCP 8.5) vil sandsynligvis føre til en stigning på 4°C, når vi når frem til 2100.

Kilde: IPCC Climate Change 2013: The Physical Science Basis

Professor Robert Nichols fra Southampton University i Storbritannien er af samme overbevisning. Han stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden i at overveje forandringer, som måske ikke kommer til at finde sted i flere hundrede år.

»Forandringer som disse har sandsynligvis en tidshorisont på flere hundrede - måske endda tusinder - år. Men jeg tror, at mange mennesker ser så langt frem i tiden som deres børnebørns levetid. Det bringer os frem til lidt efter år 2100. Denne kortere tidshorisont giver større mening med hensyn til planlægning og håndtering af forandringerne,« forklarer Robert Nichols.

I løbet af denne tidshorisont forventer forskerne en moderat havstigning på 20 centimeter i Norden, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

2°C er ikke en magisk grænse

Ifølge Martin Stendel fortæller udsigten til et fastlåst havniveau os noget vigtigt.

»Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at selv en 2°C-opvarming ikke er 'sikker' i det lange løb. Vi kan ikke forhindre, at havet stiger, men vi kan lære at leve med det, hvis vi tager visse forholdsregeler. Og vi har stadig tid nok til at gøre det,« forklarer Stendel. Han fortsætter:

»Men ifølge det mindre optimistiske CO2-scenarium stiger havniveauet mere, og vi har mindre tid til at omstille os.«

Nicholl er enig og afslutter med at fortælle:

»Det er vigtigt at huske på, at vi ikke bare sidder og passivt venter på, at havet stiger omkring os. Vi vil forsvare kystregionerne og særligt vigtige byer som København.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. 

Oversat af Stephanie Lammers-Clark